Kanivys blog https://www.gamereactor.dk/blog/kanivy/ da 60 Et glimt af Gamereactors hverdag https://www.gamereactor.dk/blog/Kanivy/135904/Et+glimt+af+Gamereactors+hverdag/ https://www.gamereactor.dk/blog/Kanivy/135904/Et+glimt+af+Gamereactors+hverdag/

Da min uddannelsesvejleder og lærer fortalte min klasse at vi skulle i praktik, tvivlede jeg om hvad jeg skulle vælge. Valget om at finde en praktikplads, som fangede mine interesser, med venner som pralede over, hvor de skulle henne, frustrerede mig i uger og til dagens ende. Dog en dag snublede jeg ind på Gamereactors side, som hurtigt fangede min opmærksomhed. Mens tiden løb, kastede jeg mig ud over keyboardet for at skrive en mail. Jeg kunne ikke have været mere begejstret og gladere, da de svarede dagen efter.

Når jeg kigger tilbage, ser jeg altid hvordan min bror og jeg sloges, da en af os altid snød i et spil. Selvom vi ikke forstod hinanden, fordi han talte tysk, mens jeg talte engelsk, sad vi stadig foran Tv'et og gamede. Mens jeg boede i Østrig med min mor, lærte min bror mig tysk, så jeg bedre kunne forstå hvad de sagde i Banjo-Kazooie. Da årene gik, skulle ting pakkes og flyttes, da vi skulle tage tilbage til Danmark. Jeg havde grædt, da han gav mig sin Gamecube og Nintend64 som en farvel-gave. Jeg har dem stadig, og har ikke lyst til at give dem væk, da de bringer gode erindringer frem. Men nogle gange finder jeg min Gamecube eller Nintendo64 frem igen, når min bror kommer på besøg. Han er grunden til at jeg elsker at game, men det er også hans skyld, at mine øjne er limet til skærmen, mens lektierne sidder forladt på bordet.

Mine forventninger hos Gamereactor er store, og jeg håber på at jeg lærer meget om magasinet og om gaming. Tankerne svømmede rundt i midt hovedet, da jeg spurgte mig selv, om hvad jeg skulle lave hos dem, eller hvilke ting jeg kommer til at se, høre eller skrive om. Selvfølgelig håber jeg også at tale om nogle spil som er kommet ud, og at få nogle tips fra holdet. Jeg håber også på, at jeg kommer til at se, hvordan alt foregår.

Nu hvor jeg er her, blev jeg allerede sat til at arbejde på noget. Jeg har også mødt to andre praktikanter, som jeg kommer til at tale og arbejde med i løbet af ugen. Det bliver en spændende uge.

Wed, 12 Nov 2014 09:07:18 GMT