Kermitwarfrogs blog https://www.gamereactor.dk/blog/kermitwarfrog/ da 60 Min anmeldese af de nye konsoller https://www.gamereactor.dk/blog/Kermitwarfrog/60471/Min+anmeldese+af+de+nye+konsoller/ https://www.gamereactor.dk/blog/Kermitwarfrog/60471/Min+anmeldese+af+de+nye+konsoller/

I denne blog vil jeg gå i dybden med de 3 nye konsoller. Jeg vil udelukkende komme med min egen holdning, men dog stadig prøve at være en smule objektiv. Der vil blive gået i dybden med de gode, dårlige og skuffende ting ved de nye konsoller. Jeg starter ud med Nintendo wii

Wii:

Nintendo wii blev lanceret som en helt unik og spændende måde at spille sine spil på. Det var allerede sagt i starten at wii'en ikke ville få en specielt markant ændring i grafikken fra Game Cube (som iøvrigt var en fænomenal maskine efter min mening), men tilgengæld ville man selv nærmest kunne føle man var med i spillene. Så selvfølgeligt skulle den maskine ejes, især da jeg altid har været kæmpe fan af Nintendos maskiner. Det startede da også utroligt godt ud med spil som Zelda: twillight princess, Metroid Prime 3, Wii sports, Wario ware osv.

Zelda brugte ikke rigtigt wii-moten til specielt meget, men formåede alligevel at være intet mindre end et mesterværk. Metroid fik faktisk brugt wii moten helt som den skulle, og formåede at være meget forfriskende og også anderledes iforhold til de andre Metroid spil. Der kom jo også et nyt Mario spil, som ligesom sin forgænger Mario Sunshine formåede at trække nye elementer i mario universet. Her fungerede styringen igen godt.

MEEEN! Så var der jo også nye titler som Red Steel, der overhovedet ikke formåede at leve op til de forventninger som der var. Overalt set er wii'en mest en skuffelse da den slet ikke kan bidrage med ordentlig grafik, det er virkeligt forældet, det er lige før de nye PS2 spil har ligeså god grafik som wii og det er skræmmende dårligt. Spiludvalget til wii var fedt i starten, men da der ikke rigtigt er kommet noget nyt til wii som egentligt er noget værd, og der igen bliver ved med at komme små party og træne spil, som absolut ikke er noget værd. Ser jeg virkeligt wii'en som en skuffelse.

Hvis jeg sammenligner med gamecube, som godt nok havde en normal controller. Ser jeg wii'en som utroligt underlegen. Med Game cube var Nintendo helt fremme i skoen med sprød grafik, en lækker processor og de fik fat i titler som RE4 og Eternal Darkness. Ganske vidst er RE4 også genudgivet til Wii, men generelt set er Nintendo ved at blive en børne konsol igen. Kun spil som Mad World skiller sig lidt ud fra mængden med utroligt meget blod. Overalt set fortryder jeg en smule mit køb af Wii'en da den slet ikke bidrager med noget rigtigt nyt, styringen fungerer kun optimalt i få spil, og er slet ikke på højde med det DS'en bidrog med. Overalt set vil jeg kun anbefale Wii'en hvis du vil spille Nintendo klassikerne eller hvis du vil stå og ligne en idiot foran tv'et :p Prisen på wii'en er fornuftig, men synes stadig den skal sættes lidt ned.

Jeg springer straks videre til Sonys seneste skud på stammen, nemlig deres Playstation 3

PS3:

Playstation 3 blev lanceret som den kraftigste konsol på markedet, og med en processor som kan samles som en super computer, må det bestemt også siges at være sandt.

Spil udvalget til Playstation 3 bød i starten på nogle rigtigt spændende (ekslusive) titler som Uncharted, Resistance, Motorstorm, Heavnly sword osv. Sony har som altid lært at stjæle lidt fra Nintendo og fik en sin-axis i deres controller. Dog modsat Nintendo fungerer sin-axisen altid godt i PS spil. Genrelt set er PS controlleren næsten en tro kopi af den til toeren, og det er faktisk rigtig lækkert.

Selve grafikken på PS3 er rigtig god og den har da også mange spil, dog er de ekslusive titler efter min egen personlige smag overhovedet ikke så meget værd som hverken Nintendos eller Microsofts ekslusive titler. Killzone 2 forbløffer med nærmest umenskelig god grafik, men med et gameplay som får Halo 3's singleplayer del til at se nærmest gudedommelig ud. Så er der Resistance, det første ved vi jo alle ikke er særlig meget værd, men 2'eren har fået meget ros. Den ros er skam også fair nok, men multiplayer delen der er virkeligt kedelig, selv det campaign coop gøgl der er online er ret svagt IMO.

Anyway hvis man ellers går i dybden med PS3'eren har den ufatteligt mange fede spil, bare ærgeligt alt for få af dem er ekslusive. Spil som MGS4 og Uncharted trækker dog helt klart maskinen op, men konsollen formår stadig ikke rigtigt at vise hvad den virkeligt kan endnu, og prisen er stadig alt for høj når man både sammenligner med Wii og X360. Jeg synes specielt det er ærgeligt at Sony ikke vil give os lov til at genspille gamle PS2 klassikere på PS3'eren, håber de laver en ny version som kan lave det trick igen.

Alt i alt vil jeg helt klart anbefale PS3. Især hvis du ikke har en xbox 360. Jeg anbefaler også Playstation 3 hvis du har penge nok og holder af super god grafik, iøvrigt er PS3 også en god fremtids investering da der vil komme rigtigt mange gode spil til den i fremtiden. men du skal selvfølgeligt være inde i hvilke spil du helst vil spille.

Nu er det blevet tid til at anmelde den sidste (og så alligevel den første :P) af de nye konsoller, nemlig Microsofts Xbox 360

Xbox 360:

Jeg kan lige så godt sige det lige ud, jeg var overhovedet ikke imponeret af Microsofts store sorte klods ved navn xbox. Stikkene var kluntede, boxen var kæmpe stor og spil udvalget var så snævert at Commodore 64 næsten var mere tiltalende. Med det sagt blev jeg virkeligt forbløffet over hvor godt udført Xbox 360'eren er blevet. Med spil som Gears of war, Halo 3, Braid, Mass Effect osv. Formår X360'eren virkeligt at vise tænder. Xbox 360'eren er omkring 3 år ældre (ok jeg gider ikke tjekke præcis dato) end Playstation 3'eren og omkring 2 år ældre end wii. Alligevel formår Xboxen pt. at holde stand med PS grafikmæssigt, hvilket må siges at være en god præstation. At den har bedre grafik end wii'en siger ingenting. Controlleren til xbox'en er efter min mening den aller bedste på markedet, selvom den ikke har alt det styrings gøgl som de to andre har, har den et utrolig godt greb og alle knapperne sidder utroligt godt.

Prisen på xbox360'eren nu er så fantastisk billig og grafikken er stadig rigtig god. Hvis du vil have en maskine her og nu med en masse fede spil til, god kontrol og fed grafik til billige penge vil jeg helt klart anbefale Xboxen.

Overalt set synes jeg Microsoft og Sony har fået nogle rigtigt fede maskiner på markedet. Nintendo prøver at være så kreative som muligt, men det falder virkeligt til jorden for mit vedkomne, alt for dårlig grafik, styringen fungerer slet ikke godt nok og så kan wii'en ikke engang læse dvd'er.

En helt masse credit til Sony og Microsoft for at holde spilindustrien oppe, og egentligt også respekt til Nintendo for at prøve noget nyt, men næste gang må i gerne tage jer sammen og lave noget som fungerer bedre...

// Kermit out

Mon, 10 Aug 2009 13:17:50 GMT