krise madsens blog https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/ da 60 MGS4: Personlighedsspaltning! https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32409/MGS4+Personlighedsspaltning/ https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32409/MGS4+Personlighedsspaltning/

Jeg har aldrig været specielt intersseret i Metal Gear serien, eller Playstation for den sags skyld. Men den første MGS4 trailer fik mig godt nok op af stolen. F*** nogle fede billeder! Jeg har altid været en nørd med militært isenkram, så det var ren porno for mig.

OK, det lød lidt fjollet når de snakkede japansk i traileren, og det der med at afvæbne vagterne med et greb om bollerne var også lidt foruroligende. Men hva pokker, resten så sgu for sejt ud!

Men så begynder begynder det at knase: De der robotter (det er vel dem der hedder Metal Gear?) var lige lovligt meget frådende dinosaurus-monster og knapt så meget hardcore dræberrobot. Hvad var det for noget med at de hoppede rundt? De bruger tilsyneladende heller aldrig deres kanon (hva' pokker har de den så til?), men render rundt og sparker til folk i stedet. Og gudhjælpemig om ikke de rejste sig på bagbenede og hylede! Er det Jurassic Park det her eller hva'?

Filmen knækker helt da den nye trailer dukker op. Noget med nogle kvindfolk som var blevet tossede af alt den krig og forvandlet til noget monster/spøgelses agtigt noget med fangarme og hvad ved jeg. Hva hulen? Hvem ringer efter Ghostbusters?

Kort sagt: Jeg er ved at rykke mig selv midt over. Jeg går helt i spåner over det militære isenkram (en uniform der skifter farve, hvor sejt er det ikke bare!), men jeg er ved at få kvalme over det spøgelses-og-andet pjat, der virker som om det er stukket af fra den senste WoW-udvidelse.

Hvorfor skal japanerne altid blande hardcore action med fantasy? Det driver mig til vanvid!

Respectfully

krise madsen

Fri, 28 Sep 2007 09:44:18 GMT
Hvordan jeg fik mit nick... https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32399/Hvordan+jeg+fik+mit+nick/ https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32399/Hvordan+jeg+fik+mit+nick/

Advarsel: Dette er et komplet ligegyldigt, navlepillende blog-indlæg uden interesse for andre end mig selv. Men hva' hulen? Bloggen skal vel fyldes ud med noget...

I 90'erne råspillede jeg og vennerne Geoff Crammonds Formula 1 Grand Prix serie. Vi spillede hotseat, da vi ikke havde adgang til LAN. For dem som ikke har prøvet hotseat: Altså man skiftes til at køre et par omgange i sin bil, mens computeren styrer de andre spilleres biler. Når computeren (automatisk) skiftede fra den ene spiller til den næste, var der en kort periode hvor computeren controllerede alle biler, så man kunne nå at skifte plads foran tastaturet.

Jeg var berømt og berygtet for min elendige køreteknik, og ufattelige held, så jeg gang på gang slap gennem de mest umulige afkørsler uden en skramme, og som regel endda vinde løbet. Det blev så slemt at jeg fik tilnavnet "grise madsen" fordi jeg var så svineheldig.

Så en dag startede jeg som sædvanlig bagerst (efter endnu en håbløs kvalifikations-omgang), og tog (som sædvanligt) uhørt store chancer for at overhale så mange som muligt på den første omgang.

Det er naturligvis ved at gå helt galt, da jeg forsøger at overhale en halv snes biler i en chikane. Netop da skifter computeren til automatpilot, og det sidste vi ser inden billedet skifter til den næste spillers bil, er min racer der fuldstændigt ude af kontrol drøner afsted mod rækken af biler der snegler sig gennem chikanen.

Den næste spiller er min gode ven, der tilfældigvis befinder sig midt i rækken af biler i chikanen. Da hans bil toner frem på skærmen, ser man min bil komme flyvende ca. 5 meter over hans, med fed røg væltende ud fra alle fire hjul, og smaske ind i autoværnet langt uden for banen.

Min gode ven trykker på pause, sidder stille og kikker på skærmen et øjeblik og siger så: "Vi må sgu vist hellere kalde dig krise madsen i stedet for..."

Respectfully

krise madsen

PS: Ja, jeg sagde jo det var et komplet ligegyldigt indlæg, så du kunne jo bare lade være med at læse det, ikk'?

Thu, 27 Sep 2007 18:08:41 GMT
Snydepels! https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32345/Snydepels/ https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32345/Snydepels/

Et nyt multiplayer-spil når knapt at komme på banen får de første rapporter om cheatere dukker op. Da Delta Force: Black Hawk Down kom frem var der gudhjælpemig nogle der snød i demoen! Jeg har ærligt talt aldrig fattet det sjove i det. Hvis det så var om penge, så gav det måske mening (ikke at det er i orden, men der er trods alt en logik bag det), men bare for sjov?

Jeg har såmænd brugt cheat codes i mange år, men altid (og ja, jeg mener ALTID!) kun i single player. BF Vietnam har et single player-only God Mode, og uden det havde jeg ærligt talt aldrig lært at flyve helicopter, hverken i BF:V eller BF2. Jeg er, med få undtagelser, ingen ørn til gaming, og cheats er nogle gange den eneste måde jeg kan gennemføre nogle spil på (note til spiludviklere: når i inkluderer et "easy level" bør det for dælen også være let!)

Men når jeg eller andre på diverse fora spørger efter single player cheats, bliver man som regel mødt med et "din lede cheater!", og når man understreger at det kun drejer sig om SINGLE PLAYER bliver folk som regel endnu mere sure.

Hva pokker? Hvad rager det andre om jeg cheater i single player?

Respectfully

krise madsen

Wed, 26 Sep 2007 10:30:20 GMT
Vild med Vickie Jo https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32333/Vild+med+Vickie+Jo/ https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32333/Vild+med+Vickie+Jo/

Nej, jeg er ikke "Vild med Dans" og nej, jeg har ikke set et eneste af programmerne. Men man skal være mere end almindelig blind og døv for ikke at have opdaget TV2's underholdnings-flagskib.

Det er jo vældigt populært. Der debatteres og blogges på livet løs om deltagerne, de enkelte præstationer og alt muligt andet danse-relateret, og fred være med det.

Men så er det filmen knækker. Jeg faldt over den her på Jubii's debatforum: http://debat.jubii.dk/57/Hende+Vicki+Jo+fra+Vild+med+dans_220<wrap>857.html? og endda fulgt op med en afstemning: http://debat.jubii.dk/57/Insp+af+Vicki+Jo-tr%E5den_221988.html?<wrap>&page=1&pp=10

Hvad i...? Ja undskyld mig, normalt er jeg går jeg ikke meget op i gossip om de kendte, men her hoppede toget sgu af sporet. For tyk? På hvilken planet er det?

Nå, nu må jeg hellere stoppe inden jeg koger helt over. Men helt ærligt. Det er altså jer der er noget galt med. Jer, der ser på sådan en som Vickie Jo og tænker "småkvabset" eller "buttet". Vi andre kan sgu godt genkende en god ting når vi ser den, tak.

Ja ja, jeg skal nok tie stille nu.

Respectfully

krise madsen

Tue, 25 Sep 2007 18:49:16 GMT
HALO 3, og hvad så? https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32326/HALO+3+og+hvad+sa/ https://www.gamereactor.dk/blog/krise+madsen/32326/HALO+3+og+hvad+sa/

Så er det så blevet HALO3 release-tid. Et af de mest hypede spil nogen sinde. Der er blevet postet milllioner af dollars i udviklingen, og andre millioner i PR.

Der var sågar et indslag på CNN i går (mandag) om HALO3. Det skulle være den største spil-event nogensinde, og MicroSoft stiler efter en indtjening på dag 1, der ikke blot slår alle andre spil, men også al underholdning (nærmere bestemt Spider-Man 3). Ifølge CNN var HALO 3 release ikke blot en spil-event, men en kultur-event i sig selv.

På mange måder symboliserer HALO 3 spilindustrien anno 2007: Store udviklingsbudgetter (alt mellem 10 og 50 millioner dollars) og store PR budgetter. Spillet er flot, velpoleret og tydeligvist et rent kvalitetsprodukt. Men det er også blottet for nyskabelse. Bevares, detaljer er blevet finpudset her og der, men i bund og grund er det HALO 1 eller HALO 2 om igen.

Ikke fordi der er noget i vejen med det. Jeg har aldrig abonneret på ideen om nyskabelse for nyskabelsens skyld. Men "mainstream gaming" er blevet så stort og larmende, at det er ved at kvæle de små fisk i dammen. Hvor er spilverdenens Lars von Trier eller Matt Stone/Trey Parker (South Park)? Altså ikke blot dem som laver et fedt lille indie-spil, men dem som også opnår international success med dem? Spil som ikke bare er gode men også bliver opdaget af et større antal gamere? Hvem laver det næste Hitman?

Vi skal i hvert fald ikke kikke mod spil-industrien efter nyskabelse. De laver hvad der sælger (eller hvad de tror sælger), hverken mere eller mindre. Og lige nu sælger polerede udgaver af sidste års spil, bakket op af en massiv PR-kampagne.

Bolden lander til dels hos spil-pressen: Hvilke spil får forsiden? Hvilke spil får midtersiderne? Hvilke spil bliver ikke nævnt?

Og nej, jeg har ikke spillet HALO 3. Jeg ejer ikke in 360'er og kommer nok aldrig til det. Men alle synes at være begejstrede og det skal såmænd nok passe.

Respectfully

krise madsen

Tue, 25 Sep 2007 16:38:15 GMT