I weekenden var jeg et smut i Kolding for at besøge min kusine, hun havde nemlig en Nintendo (NES) som jeg måtte få. Den skulle bare smides og den slags kan mit retro-hjerte jo slet ikke klare. Det blev til et hyggeligt gensyn og en masse god snakken om dit og dat.

Da jeg kom hjem med NES'en (og de 18 spil + controllere der fulgte med), måtte jeg straks afprøve den. Den ville kun blinke rødt til mig, intet kom op på skærmen. Nu er det jo ikke noget ukendt hos NES fans og det gamle trick med at puste i spilkassetten blev taget i brug. Det virkede heller ikke. Der skulle åbenbart et indgreb til og så er det jo godt at jeg har værktøjer til elektronik-kirugi liggende (for meget ville nogen synes), så jeg fik lagt NES'en på operationsbordet og begyndte at åbne op til de indre dele. Med adgang til de få dele der nu sidder i sådan en ældre maskine, kiggede jeg som noget af det første på selve 72-pins stikket. Det var da noget slidt, metallet med tiden besluttet sig for at være helt bøjet ned så kassetterne ikke fik ordenlig kontakt. Det var der heldigvis råd for, så efter at have gjort alle kontakter rene med alkohol, begyndte den lange proces med at få kontakterne rettet op til den position de oprindeligt havde (sådan cirka). Det er ikke verdens nemmeste opgave, og jeg kunne jo have bestilt en ny 72-pins række på nettet, men det synes min lyst til at spille NES ikke om. Med opgaven fuldført og med en god portion stolthed over dette, besluttede jeg mig for at lave et sidste indgreb mens der alligevel var lukket op for det hele. Sådan en NES har en lock-out chip, den deler konsollen op i regioner. Den selv samme chip kan også fejle og så vil NES'en slet iintet. Den valgte jeg så at slå fra ved et meget simpelt indgreb; Klip ben 4 på chippen og så er den ude af spillet. Det giver så også mulighed for at spille import spil, det er jo ret fedt hvis jeg nogensinde skulle få fat i sådanne. Med dette gjort, fik jeg samlet det hele igen og så skulle der testes. Så i med alle kabler og et spil, tænd-knappen fik et tryk og så skete der intet. CRAP! Den måtte jeg lige tygge på, for jeg var ret sikker på at jeg ikke havde lavet ged i operationen. Mens jeg sad der og tyggede på forskellige tanker omkring dette, kom der en lille gremlin op min skulder og fortalte mig grinende at jeg har været offer for min egen iver. Hvordan det? Ja, jeg havde ikke renset kontakterne på selve spillene. Det fik jeg så gjort mens jeg stirrede på mit rødmende spejlbillede i TV skærmen. Efter endt job, var det endelig tid til at afprøve maskinen igen. I med et spil, tænd TV og så NES'en. Her holdt jeg så vejret og nøjes med at have det ene øje åbent (tror ikke begge øjne ville kunne tåle flere fejl). Det tog da også kun 1½ sekund, så åbnede jeg det andet øje, for det virkede skisme YAAY! Så nu er jeg indehaver af en god gammel NES der bare kører.

Nåja, der var da også en bonus med i alt det jeg fik foræret. Der var en Gameboy (den gamle med sort/hvid display), den virker skam, omend den har sin egen vilje omkring dette. En adskillese og en god rensning burde kunne klare det, den skal også lige have et grundigt kig på kontakt-fladerne. Nu kan I vel godt huske at jeg nævnte det der med masser af værktøj? Der mangler altså lige en tri-wing skruetrækker i den samling, så Gameboy'en må vente med at blive skilt ad indtil jeg får sådan en hjem.

I slutningen af januar bestilte jeg en tablet til min datter. Det skulle være hendes fødselsdags-gave. Den blev sendt fra Kina og dukkede op på min adresse den 6. februar. Så langt, så godt. Den fik lov til at opnå stuetemperatur da den var noget kold efter turen. Efter en god portion tålmodighed (24 timer), satte jeg den til opladning. Manualen skrev at der ville dukke et batteri-ikon op på skærmen under opladning, men det skete ikke. Jeg tænkte at det nok ville tage noget tid inden det kom frem, men det skete aldrig. Jeg lod den være koblet til opladeren en halv dags tid, og så prøvede jeg at tænde for tabletten. Intet skete, nul billede, nul noget som helst. Den var uden tvivl defekt, så jeg henvender mig til firmaet der solgte den. De svarede så tilbage at jeg skulle sende billeder af fejlen. Det måtte jeg jo så gøre mit bedste for at få gjort. Det er jo lidt svært at tage billeder af en fejl der indeholder "vil-ikke-tænde", men jeg fik da sendt et par billeder. Det endte så i et tov-trækkeri. Ja det vil sige at det føltes som om jeg hev i tovet, men at de blot havde bundet deres ende til en pæl og forladt området. Jeg hørte intet fra dem igen. Til alt held havde jeg betalt via Paypal, så jeg satte dem på sagen. Efter en kort beskrivelse af sagen og en ventetid på ca. en uge hvor firmaet havde mulighed for at give respons, blev sagen afgjort og jeg blev tilkendt at få mine penge refunderet. Firmaet der solgte mig tabletten har stadig ikke svaret hverken på deres support eller via Paypal. Da der ikke blev gjort krav om at jeg skulle returnere tabletten, valgte jeg at åbne den for at se hvordan sådan en ser ud indvendigt. Her lagde jeg mærke til at kablet til skærmen sad lidt skævt. Jeg fjernede det stykke tape der holdte det på plads, og ganske rigtigt, det sad ikke ordenligt på plads i stikket. Lidt nørklen med kablet og det kom på plads hvor det skulle sidde. Nu virker tabletten!

Nu havde jeg så imellemtiden købt en anden tablet til min datter, så den jeg nu har fået til at virke, ja den beholder jeg jo selv. Hvis firmaet ikke gør krav om at få den returneret, så er der vel intet galt i det?

En semi-gratis (fik ikke refunderet told-afgiften) tablet er jo ikke helt så tosset. At tabletten så ikke er nogen top-spiller, er så en helt anden sag. Den er dog fint hurtig med 1.6GHz dual-core CPU, det er skærmen der trækker ned. Den skal holdes ret præcist for at billedet er pænt at se på. En ting er dog sikkert; Jeg handler ikke udenfor EU igen, det er simpelthen for risikabelt. Denne gang var dog med happy-ending, næste gang er det jo ikke sikkert at jeg er ligeså heldig.

Idag læser jeg en artiklel omkring at Netto og andre sælger kopierede spil til Amiga. Hvor jeg synes det er helt ok, har andre en helt anden mening. I mine øjne er det ikke spillene der gør sig gældende, de har været der så længe og de der gerne ville spille har også gjort det. Nej der hvor jeg ser problemet, er omkring licensen til Kickstart ROM'en der er påkrævet for at kunne bruge en emulator. Netop den ROM ejes stadig af Commodore, dog er der kommet andre ejere til. Commodore lever stadig og de nye ejere har opkøbt alle rettigheder og licenser der hører til, deriblandt Kickstart ROM'en til Amigaen. Nogle vil nok sige at de også har brugt den og gjort hvad de skulle for at gøre sig fortjent til at bruge deres ROM's frit. Her er jeg uenig, for Commodore laver rent faktisk nye versioner af gamle produkter. Både C64 og Amiga'en kan købes i nye versioner, blot med moderne PC indmad. Her mener jeg så at de er berettiget til at fastholde deres licens og ophavskrav, de holder i det mindste stadig fast i de gamle maskiner, omend de fornyer dem. De gamle (og nuværende) spil-firmaer der lader deres spil ligge som et punkt i deres C.V. bør ikke have de rettigheder. Se bare Cinemaware der har gjort deres gamle Amiga spil frit tilgængelige, endda i ADF format, det siger da noget om at lade retro'en leve for det den er. Nu Cinemaware er oppe, så laver de en HD remake af Wings, det kvalificerer dem i mine øjne til at kunne trække på deres gamle ophavsret til det originale Amiga spil, men gør de det? Nej, det ligger stadig på deres hjemmeside til gratis download.

Back To The Roots har mange spil liggende på deres hjemmeside. Alle spil har de indhentet tilladelse til at have liggende på deres server til download. Det er ægte retro-spirit fra spil-firmaernes side. Jeg kan huske at det tog BTTR en del år at få lov til at ligge spil som Super Frog og Pinball Dreams på deres side, men de kom og er der stadig.

Så sidder der en dansk udvikler og klager over at hans spil ligger i en pakke fra Netto. Hvad sker der lige for ham? Hvor meget salg havde han forventet i 2012? Hvis spillet/spillene var gode dengang, så solgte de sikkert også godt, men idag så er det stort set kun retro-nørder som jeg selv der vil købe sådan en pakke (personligt ville jeg kun købe den for joysticket). For hulen da, Amiga'en var på vej tilbage allerede i 1992, der skete ikke noget synderligt stort dengang. PC'en var ved at vinde i de danske hjem, ja jeg købte da selv en og den fik min Amiga 500 til at stå stille ved siden af.

Der fik jeg skrevet en masse, måske har nogle fanget pointen, andre har måske ikke. Pointen er: Lad være med at tro at guld kan spindes fra bomuld. Hvis der ikke følges op på gamle spil, så lad være med at klage over at de bliver kopieret 20 år efter. Kald det istedet bevarelse.

Jeg er retro-nørd. Jeg elsker at spille gamle C64 og Amiga spil. Desværre har jeg ikke længere de gode gamle maskiner da pladsen er trang i hjemmet. Så jeg bruger emulatorer når jeg vil tilbage i tiden og spille Spyhunter, The Last Ninja, Turrican og alle de andre gode gamle spil.

Det med at bruge sit tastatur til at styre med er ikke optimalt, så jeg indkøbte mig et billigt gamepad. Det billigste jeg kunne finde, var et Logitech Wingman Precision USB, det kostede mig 80 kroner. Det hjalp på spilleglæden, men følelsen af retro var ikke helt på plads.

Da jeg godt kan lide at rode med elektronik, fik jeg mig en idé.. Hvad nu hvis gamepad'en kunne laves om til noget der ville virke mere retro? Jeg skilte det så ad for at lure lidt på indmaden. Den var faktisk forbavsende simpel, der sad kun ganske få komponenter. Jeg gik efter "hjertet", det var en lille chip som jeg begyndte at kortlægge forbindelserne på. Det var meget let at udføre den handling.

Næste skridt var så at få brugt indmaden til noget der kunne give mig retro-følelsen tilbage. Jeg rodede min samling af diverse dingenoter igennem, men fandt intet der kunne bruges. Et par hurtige tanker senere, kom jeg på idéen om at købe mig et gammel C64 joystick og lave det om til noget der kunne bruges på en moderne PC. Som tænkt, så gjort.. Jeg fik indkøbt mig et gammelt The Arcade joystick. Det blev skilt ad og jeg tegnede et lille hurtigt diagram over de forskellige baner på printpladen i joysticket.

Så skulle jeg igang med den mere avancerede del, nemlig at få den chip fra gamepad'en udloddet og få den sat i joysticket. Det viste sig at være ganske enkelt, men jeg måtte nu passe på alligevel, jeg havde kun den ene chip at gøre godt med. Ud kom den og så skulle den over i joysticket. Jeg startede med at lodde kablet fra gamepad'en på de korrekte ben på chippen, herefter var det blot at føre korte kabler fra joysticket og lodde dem på de korrekte ben på chippen. Chippen kunne fint ligge indeni i joysticket uden at være i vejen.

Efter samling/lukning af joysticket, stod den på en god omgang tests, det ville jo være rart hvis det også virkede. Og det gjorde det! Jeg havde bygget mig en USB-udgave af The Arcade joysticket og jeg var stolt. Ok Windows genkender det så som Logitech Wingman Precsision, men det kan hurtigt fixes med et lille edit i registrerings-databasen.

Det er så ved at være 3-4 år siden jeg ombyggede mit joystick og det virker stadig den dag idag. Det giver mig en lækker retro-følelse når jeg sidder og spiller de gamle spil med et ægte joystick i hånden.

Tid: I starten af 80'erne. Sted: En grillbar i Kolding ved Tivoliskoven

Her sidder en ung knøs lænet ind over noget der ligner et bord. I dette bord er der monteret en skærm og på denne suser et lille rumskib fra side til side mens det skyder efter underlige rumvæsner, kun beskyttet af 3 fæstninger der snart er ved at være forsvundet. Spillet er Space Invaders..

Sådan cirka så scenariet ud da jeg startede på mit liv som gamer i en alder af omkring 8 år.

I løbet af kort tid fandt jeg frem til en spillehal i Kolding, den hed Bon Bonieren. Her stiftede jeg bekendtskab med blandt andet Mario Bros, Galaga, Frogger og en masse andre spil. De slugte alle mine lommepenge, men jeg var ligeglad for jeg var blevet bidt af de her fantastisk arkade-maskiner og kunne ikke få nok.

I byen lå der også en computer-forretning der hed Mikrodata. Der sad jeg ofte og legede med Commodore computere, faktisk startede min interesse for programmering på C64 i netop den forretning. Jeg fik så min egen C64 et par år senere og det skulle hurtigt vise sig at min tid i Mikrodata ikke var spildt. Jeg begyndte hurtigt at programmere både demoer og spil og kom da også med i mindre demo-grupper hvor vi lærte en masse nye rutiner af hinanden. På spil siden var jeg også helt solgt, jeg brugte en masse tid sammen med mine venner, hvor vi spillede alle mulige slags spil. Som årene gik forsvandt C64 fra markedet, en afløser var kommet og det var Amigaen. Sådan en fik jeg også indkøbt. Jeg fik mig dog aldrig taget sammen til at lære programmering på den, så det hele stod på spil og jeg fik mig da også opbygget en solid samling. Endnu nogle år gik og PC'en var landet på et niveau hvor nærmest alle kunne finde råd til at købe sig en. Min første PC var en 486 DX2 på 66 MHz og 4 MB RAM. Den fik jeg spillet en del på, mest Doom og Wolfenstein 3D, men også en del eventyr-spil kunne finde vej ind på harddisken. Computer-industrien stod ikke stille, så inden længe måtte der opgraderes til nyere hardware. Det blev så til den første Pentium computer (den med regnefejlen) og den var hurtigt. Faktisk en lækker maskine på det tidspunkt. Der kom stadig en masse nyt hardware på markedet og jeg måtte arbejde hårdt for at følge med, men det gik så jeg kunne klare mig. Ind imellem var der også indkøbt en Super Nintendo og en Playstation 1. Det var dyre tider at holde det hele nogenlunde up-to-date med spil, men hvem siger også at en gamers liv skal være billigt?

Som tiden gik opgav jeg lidt at følge med på hardware-siden. Istedet fandt jeg sammen med vennerne på net-café hvor vi spillede de nyeste spil mod hinanden. Især Unreal fik vi spillet en del, vi kunne sagtens bruge 6-7 timer dagligt på den slags. Med tiden begyndte flokken dog at skilles da vi flyttede til forskellige byer, så jeg måtte tilbage på hardware-markedet så jeg kunne opgradere min computer. Jeg valgte at investere i en helt ny PC fremfor at opgradere. Den blev indkøbt som gamer PC og holdte da også et par år med små opgraderinger i ny og næ.

Så skete det pludseligt at jeg mistede interessen for spil. Jeg gad ganske enkelt ikke at spille mere, så hele spil samlingen og konsollerne røg til salg. Det eneste jeg beholdte var min PC, den var blevet et arbjedsredskab for mig. Jeg brugte stort set kun min PC til tekst og billede-behandling.

Så for et par år siden kom Sony på den gode idé at lave en Playstation 3 og den så da lækker ud. Sådan en måtte jeg da have mig og den blev da også indkøbt. Den startede så op for en ny gamer indeni mig og jeg nyder virkeligt at bruge nogle timer dagligt på at koble fra gennem spil. Jeg bruger også tid på at spille de gamle C64 og Amiga spil, dog gennem emulatorer på min bærbare.

Ja det var så min historie som gamer :)