Jeg er lige kommet hjem fra biografen. Jeg var inde og se den nye storfilm baseret på den grafiske novelle: Watchmen. Jeg sidder i med en sitrende fornemmelse i kroppen og vil i denne anmeldelse af filmen prøve at gøre redde for hvorfor jeg har den. Til at starte med vil jeg lige sætter jer "outsiders" ind i Watchmens fantastiske univers.

Watchmen er en fortælling om en gruppe superhelte. Her kommer en kort introduktion til dem alle:

Rorschach: Han er en af de mest interessante superhelte jeg nogensinde er stødt på. Han har en maske som dæker hele hans ansigt. Denne maske er helt igennem hvid med sorte blækklatter, som bevæger sig rundt i masken. Denne maske, som han kalder for sit "Ansigt", kan symbolisere hans syn på verden nemlig sort og hvid, rigtigt og forkert. Rorschach går aldrig på kompromis ikke engang, hvis verdens eksistens afhang af det. Det er blandt andet derfor samfundet ser på ham som om han var vanvittig. I virkeligheden er det måske ham, som er den, der har ret.

Nite Owl: Nite Owl er en typisk superhelt. Dog uden superkræfter. Han læner sig der imod op af sine gadgets og kampevner. Han må anses som den altid retfærdige og nærmest blødsødne. Han er den karakter i Watchmen med absolut flest moralske skrubler. Han tænker sig altid om en ekstra gang og er altid den første til at råbe op, hvis de uskyldige på nogen måde bliver skadet.

The Silk Spectre: Hun er den første Watchman der nogen sinde har offentliggjort sin identitet. Som et resultat af det er hun jo en berømthed. Det viser filmen desværre ikke, men det kan man meget hurtigt regne sig frem til. Hun er den eneste kvindelige superhelt i Watchmen, men det hæmmer hende på ingen måde. Hun er klart den mest følelsesladede karakter i filmen, hvilket kommer til udtryk en snes gange.

Dr. Manhatten: Som den eneste superhelt med egentlige superkræfter i verden hviler der et enormt ansvar på hans skuldre. Med nærmest uendelige evner er han i stand til på et sekund at ødelægge hele universet om han ville. Det mest spændende ved dokteren er at han lever i sit eget univers. Han er i bund og grund fuldstændig ligeglad med den menneskelige race og ser på dem som alle andre levende organismer på jorden. Hans eneste forbindelse med jorden er The Silk Spectre, som er hans kæreste. Det er dog på ingen måde noget særlig godt forhold de har da han er så virkelighedsfjern.

Ozymandias: Der er også verdens klogeste og måske rigeste mand. Han er den anden Watchman der har offentlig gjort sin identitet og har skabt en enorm karierre ud af det. Han har nært ved uendelige resourcer og kan derfor visualisere alle sine vildeste drømme. Han ser sig selv som en slags overmenneske og det eneste menneske han mener at have nogen lighed med er Aleksander den Store. Grunden til dette er at de begger deler en vision om at samle jorden og bringe fred forevigt.

The Comedian: Han er den ældste Watchman og derfor det nærmeste gruppen har som leder. Han har ingen moral og gør som det passer ham. Han er den sidste af de såkaldte Minutmen (den første generation superhelte), som stadig er aktive superhelt, hvilket gør at han i superheltenes øjne betragtes som en levende legende.

Watchmen foregår i midten af firserne, men i en verden baseret på at USA vandt Vietnamkrigen med hjælp fra diverse superhelte der iblandt Dr. Manhatten som nogle af de kommunistiske vietnamesere betragtede som en gud. Hele verden er på randen af nuklear krig og derfor er USA selvfølgelig ekstra opmærksomme på superheltene som måske kan afgøre krigen. Især Dr. Manhatten anses for at være USA's sidste håb hvis atomkrigen bryder ud. Da Nixon bliver valgt som præsident for tredje gang sørger han for at forbyde alle maskerede helte. Dette gør at alle superheltene bliver nødt til at gå under jorden. Alle på nær den små paranoide Rorschach, som stadig kæmper for retfærdigheden, hans egen retfærdighed.

Filmens handling bliver skudt i gang da The Comedian bliver kastet ud af sit vindue og falder en tyve - tredive etager ned. Læger og politiet får hurtigt samlet liget op og vasket blodet af fortovet, men The Comedians badge - en smiley - glemmer de på gerningsstedet. Den finder Rorschach og så går jagten på den superheltedræbende superskurk ind.

Det fantastiske ved denne film er dens skeptiske syn på superheltenes verden. Den giver os et helt nyt indblik i bagsiderne af at være superhelt. Den fortæller os blandt andet om Nite Owl, som føler sig og er impotent når han ikke er i sin dragt, den fortæller os om Rorschachs brutale måde at bringe retfærdighed til de kriminelle og sidst, men ikke mindst fortæller den hvordan Dr. Manhatten kæmper for ikke at give under for sit behov for at rive sig fri af menneskene og hvordan The Silk Spectre forsøger at holde Dr. Manhatten på et plan, hvor hun og resten af verden betyder noget for ham. Alt dette skildrer historien helt fantastisk.

Samtidig med at filmen fortæller sin historie så eminent fantastisk er den også utrolig flot rent visuelt. Alle dragterne virker realistiske. Filmen prøver heller ikke at skjule ting, som for eksempel at Dr. Manhatten er en nøgen, blå, lysende mand. Det er fedt at filmen ikke censurer ting som disse og sammentidig gør det at man bliver revet med ind i filmen.

Filmens skeptiske syn på netop superheltene gør det også ekstremt svært at definere om karakterene i Watchmen overhovedet er superhelte. De er på ingen måde perfekte ligesom Superman og det er virkeligt noget filmen spiller meget på. Det er meget svært at afgøre med sig selv hvem, der egentlig er de gode og hvem, som er de onde.

Det sidste jeg vil nævne om denne film er noget den rent faktisk er blevet kritiseret for. Nemlig dens mangel på humor i forhold til tegneserien. Dette vil jeg nu sige er noget vås. Salen lo rigtig mange gange taget i betragting af at det jo ikke er en komedie. Et sted jeg syntes var meget morsomt er da den "onde" siger: "You know.. I'm not a comicbook villain!", hvilket han jo ligepræcist er.

Alt i alt er Watchmen en fantastisk oplevelse. Det er en 2 timer og 3 kvarter lang film og den formår at holde en fanget i præcis lige så lang tid. Det sker aldrig at man sidder og tænker: "Kom nu videre!". Samtidig er det dejligt at folkene bag filmen har ladet historien udvikle i en så stor grad omkring de vidt forskellige karakterer. For mig var det en utroligt original superheltefilm, og en fantastisk biografoplevelse. Det er alt sammen derfor jeg sidder med denne helt fantastiske fornemmelse i min krop.

Fem ud af fem stjerner fra min side af!

(Billedet er fra den originale tegneserie om de anderledes superhelte. Karakterene er fra venstre: Ozymandias, The Silk Spectre, Dr. Manhatten, The Comedian (knælende), Nite Owl og sidst men absolut ikke mindst Rorschach)

Jeg havde i forvejen kigget lidt på Far Cry og da Seanmp5 anmeldte det, måtte jeg jo have det.

Umiddelbart tænker jeg om det at det er et helt igennem fantastisk spil. Grafikken er fantastisk, set i øjnene af at det jo trods alt har nogle år på bagen. Våbnene, især min elskede Desert Eagle ser helt fantastisk ud. Den er meget pænere end i noget andet spil jeg har set den indgå i. Fjenderne er ikke specielt detaljerede, men det ser man ikke når man er 500 meter fra dem, og bombarderer dem med raketter. Alt i alt ser det rigtig godt ud.

Lyden er fantastisk. Det er ligefør den er bedre end i CoD4. Man bliver virkelig blæst væk, når man skyder efter fjenden. Man har, når man skyder, hele tiden fornemmelsen af at det er et rigtigt våben man sidder med i hånden. Det er utroligt. Intet mindre!

Gameplay mæssigt ser det fornuftigt ud. Det er fjenderne der imod ikke. De er ekstemt dumme. De sætter sig ned for an en, men modsat 2'eren skyder de rent faktisk på en, hvilket er et stort plus. Jeg kan også rigtig godt lide hele konceptet bag Far Cry. Man har en hel ø for sig selv, hvor man ellers kan boltre sig som man vil, næsten da. Man bliver modsat 2'eren hele tiden guidet et sted hen. Man får i Far Cry indtykket af en sammenhængende historie, hvilket jeg godt kan lide. I stedet for små klatter hist og her som i Far Cry 2.

Holdbarheden kan jeg ikke rigtigt udtale mig om da jeg kun har spillet det i omkring en time.

Jeg må til sidst også lige sige, at det er et af de mest intense FPS-spil jeg nogensinde har spillet. Det er helt vanvittigt. Jeg er lige kommet til et gammelt japansk skib man skal kravle rundt i, og damnit jeg var skræmt fra vid og sans. Det var virkeligt uhyggeligt..

Men det er et fedt spil, som jeg ind til videre kan anbefale alle der kan lide et intenst FPS med utrolig, fantastisk lyd!

Og apropos førstehåndsindtryk.. Eller bare første, så er det her min første blog :)