MKTs blog https://www.gamereactor.dk/blog/mkt/ da 60 Min top 10 mest ventede spil i 2012 https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/92891/Min+top+10+mest+ventede+spil+i+2012/ https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/92891/Min+top+10+mest+ventede+spil+i+2012/

10. Resident Evil 6

Jeg er egentlig ikke den store Resident Evil fan, men dette spil ser fantastisk ud. Det har potentiale til at blive et rigtig godt horror spil, og blive alt det, som de sidste par Resident Evil spil aldrig blev.

9. Call of Duty: Black Ops 2

Med lanceringen af Black Ops i 2010 tog Call of Duty serien et vigtigt skridt i den rigtige retning. Black Ops var noget nyt i forhold til andre CoD spil, hvilket både var tiltrængt og efterspurgt. Jeg ser frem til endnu et nummer i BO serien, og forhåbentlig kan det kun imponere.

8. FIFA 13

Hvad behøves der at sige om FIFA 13? Er man bare en smule vild med fodbold, så er FIFA spillene nærmest obligatorisk at eje.

7. Forza: Horizon

Forza 4 blæste mig omkuld sidste år. Grafikken, lyden og gameplayet var fænomenalt. Der er ikke en finger at sætte på Forza 4, som virkelig leverede en magtdemonstration. Forza: Horizon ser dog ud til at blive en god blanding mellem Forza og NfS, da der vil være gadeløb, mennesker og modkørende biler. Det kan kun blive godt!

6. Need for Speed: Most Wanted

NfS: Most Wanted var et stort navn til dette års E3. Gameplayet ser simpelthen så sjovt ud. Jeg elsker, hvad criterion formår at gøre ved bilspil. De er virkelig fantastiske spiludviklere.

5. Far Cry 3

Far Cry 3 blæste mig omkuld, da jeg først så det under Ubisofts konference i 2011. Siden da har vi set endnu mere gameplay, og jeg er kun blevet mere interesseret.

4. Dishonored

Dishonored var et spil, som jeg ingen ide havde om. Det kom nærmest ud af den blå luft, men da jeg først så noget gameplay og en trailer, så var jeg solgt. Det ligner lidt formen i Hitman, hvor man skal gå rundt og vælge, hvordan man vil dræbe det pågældende mål osv. Her er så bare tilføjet overnaturlige evner, hvilket nogle vil prise og andre vil tendere til det mere realistiske Hitman: Absolution.

3. Hitman: Absolution

Den længe ventede efterfølger til Blood Money er her endelig. Agent 47 er tilbage i stor stil, hvor mulighederne for, hvordan man vil dræbe nærmest er utallige.

2. Sleeping Dogs

Sleeping Dogs, som oprindeligt skulle have heddet True Crime: Hong Kong. Jeg elskede True Crime: NY City, som jo var et fantastisk politi/detektiv sandkasse spil. Sleeping Dogs ser ud til at blive et enormt stort og spændende sandkasse spil, hvor ens karakters udvikling konstant er i fokus. Det bliver spændende at se, om spillet lever op til den flotte trailer, der blev vist under E3.

1. Assassin's Creed 3

Jeg er en stor fan af AC serien og sandkasse spil generelt. AC 3 leverer en helt ny historie, hvor vi bliver taget væk fra de vante rammer i Italien og Tyrkiet og lander nu i USA.

Hvad er din top 10?

Tue, 03 Jul 2012 14:13:03 GMT
Nej til kvindekvoter https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/83841/Nej+til+kvindekvoter/ https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/83841/Nej+til+kvindekvoter/

Endnu en kort politisk kommentar - denne gang om regeringens forslag om indførelse af kvindekvoter i danske virksomheder.

Regeringen og dets parlamentariske grundlag, Enhedslisten, foreslår i denne tid, at man fra politisk side skal tvinge danske virksomheder til at indføre kvindekvoter, så mindst 40 % af en bestyrelse kommer til at bestå af kvinder. Argumenter synes mange, men de er hverken særlig konstruktive, indholdsrige eller demokratiske for den sags skyld. Regeringen mener først og fremmest, at der skal være mere mangfoldighed i virksomhederne. Derfor skal der være flere kvinder i bestyrelserne. Regeringen mener også, at der skal være mere ligestilling mellem kønnene. Derfor skal der være flere kvinder i bestyrelserne. Der er altså tydeligvis et tegn på, at regeringen åbenbart ikke stoler på danske virksomheder, nu de skal udstilles på denne måde.

Oppositionen derimod mener grundlæggende ikke, at kvindekvoter er en god ide. Der pointeres, at regeringen altså på ingen måde ejer disse virksomheder, og derfor ikke har ret til at blande sig i virksomhedernes gøren og laden. Det skal være op til de enkelte ejere, hvorvidt de vil indføre kvoter, eller noget der ligner den model, som regeringen fremlægger. Derfor fristes man jo også til at rejse spørgsmålet: Hvor er respekten og mangfoldigheden henne, hvis man fra politisk side vil til at tvinge virksomheder ud i noget, som et stort flertal på ingen måder ønsker?

Min personlige holdning til indførelse af kvindekvoter er, at jeg er imod. Jeg mener ikke, at man fra politisk side skal eller kan tvinge private virksomheder. Og slet ikke til noget, som på mange måder virkelig er ligegyldigt, og blot er noget der bunder i politisk ideologi og feminisme. Det skriger ligefrem af det. I en bestyrelse skal medlemmerne vælges efter evne, hvilket man jo tydeligvis ikke ville kunne gøre mere, hvis kvindekvoter bliver indført. Virksomheden vil blive nødsaget til at skulle sortere gode fra, da de jo skal kunne indfri kravet om 40 % kvinder i deres bestyrelse. I forbindelse med netop dette emne, kommer jeg til at tænke på Tv-serien "Borgen", hvor virksomhedsejer Crone og statsminister Birgitte Nyborg havde en mindre samtale/diskussion om indførelse af kvindekvoter. Han sagde, at når en violinist skal optages i et eller andet form for orkester, så står vedkommende bag en skærm og spiller sit stykke. På denne måde fokuserer "dommerne" vitterligt kun på, hvad violinisten kan. Afslutningsvis sagde han, at hans virksomhed gør brug af samme princip. Crone virksomheden skulle forestille at være noget lignende Mærsk. Det er i hvert fald om noget tankevækkende.

Hvad mener I? Skal der indføres kvindekvoter? Hvorfor?

Wed, 14 Mar 2012 15:53:38 GMT
Har regeringen begået en brøler? https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/83211/Har+regeringen+begaet+en+broler/ https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/83211/Har+regeringen+begaet+en+broler/

Denne blog er en slags fortsættelse af min tidligere blog "Hetzen mod bilisterne", hvor jeg skrev om betalingsringens død.

Da regeringen valgte at droppe indførelsen af betalingsringen i København, så stod det klart, at de måtte have et nyt reelt alternativ til denne. I stedet for betalingsringen, har de valgt at ville investere over 1 milliard kroner i den kollektive trafik. Penge, der primært skal bruges til at forbedre den kollektive trafik samt nedsætte billetpriserne. Pengene vil desuden blive brugt i hele landet, og ikke kun i København, som var regeringens oprindelige forslag.

Det bemærkelsesværdige ved netop denne aftale er, at regeringen har lavet den sammen med Dansk Folkeparti, der i øvrigt fik begge deres krav opfyldt. I den nuværende regerings oppositionstid fik man nærmest det indtryk, at deres eneste mål var at få DF uden for den store indflydelse, som de har haft i 10 år. Det var især også aktuelt under valgkampen. Faktisk har det været sådan siden 90`erne, hvor den daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, udtalte: "Stuerene, det bliver I aldrig". En udtalelse der senere viste sig at måtte blive katastrofal for Socialdemokratiet. Men samtidig var den med til at vise afstand til DF, da de på daværende tidspunkt vidste, at DF var en decideret konkurrent med tendens til at have bund socialdemokratiske holdninger. På denne måde kunne Socialdemokratiet altså fortælle vælgerne, at vi er de rigtige socialdemokrater med det "rigtige" menneskesyn.

Grundet netop disse udtalelser kan det være svært at forstå, hvorfor og hvad de har fået ud af at lave aftalen med DF. "Vi har splittet den borgerlige blok," lød svaret, når journalisterne i sidste uge forsøgte at få en forklaring fra regeringens ministre og ordføre på, hvorfor regeringen havde taget Dansk Folkeparti med i aftalen om en ekstra milliard kroner til den kollektive trafik. Jeg kan udmærket se taktikken i at splitte blå blok, da de nu har lavet aftaler med LA, Konservative og DF. Det er alt sammen med til at sætte Venstre i et dårligt lys, og som et parti, der ikke vil tage ansvar. Og det er på trods af deres enorme vælger tilstrømning og gode meningsmålinger, som de oplever i øjeblikket.

Havde man fået den tanke at afskrive Dansk Folkeparti efter valget, så må man tro om igen. Regeringens mission er måske til dels lykkes, men aftalen har om end mere styrket Dansk Folkeparti end svækket DF og den borgerlige fløj. For det første blev Dansk Folkeparti på TV2 budt velkommen som det nye midterparti af social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Hun kvitterede for trafikforliget med rosende bemærkninger om seriøse og arbejdsomme folk i DF, der ønsker at gøre en forskel. For det andet blev de nu officielt erklæret stuerene hos rød stue. For det tredje, så har DF nu demonstreret, at partiet er klar til alliancer uden om Venstre og De Konservative. Til sidst har de formået at etablere endnu et godt forhold til en finansminister. DF trives bedst i centrum og som politisk midtpunkt, og tilsyneladende er regeringen villig til at give dem den. Trods denne flirt, skal der nok ikke såres tvivl om, at DFs absolutte foretrukne statsminister stadig hedder Lars Løkke Rasmussen.

Hvad mener I? Hvem vinder mest på denne aftale?

Thu, 08 Mar 2012 19:07:09 GMT
Online gaming: De irriterende "vaner" https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/82831/Online+gaming+De+irriterende+quotvanerquot/ https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/82831/Online+gaming+De+irriterende+quotvanerquot/

Denne blog er en fortsættelse af min forrige blog, "Online gaming: De irriterende gamere" og kan vel derfor godt kaldes for part 2.

I dag handler bloggen om de irriterende ting folk gør, når de spiller et spil online. Ting, der irriterer og ødelægger multiplayer-oplevelsen for andre.

Folk der jagter achievements:

Jeg synes, at det er helt fint at være en Trophy eller Achievement-hunter, men kan man for guds skyld ikke nøjes med at være det i campaign/singleplayer- delen? Hvis man i det mindste skal være det online, så gør det dog uden at ødelægge spillets dynamik og folks generelle spiloplevelse.

Folk der bander:

Hvorfor fuck skal folk fucking bande hvert eneste fucking sekund? Hvad fanden går der galt i deres fucking hoveder? Er det ikke fucking irriterende at høre på?

Folk der misbruger deres mikrofon:

Misbrug af mikrofonen dækker alt fra folk der bander, synger, fløjter og taler med mikrofonen proppet helt ind i munden. Det giver virkelig ikke en speciel god lyd, og er til stor gene for alle andre spillere.

Folk der forlader et spil halvvejs:

Se, det er noget, der virkelig kan ødelægge et godt spil. Jeg har ikke tal på, hvor mange kampe i FIFA 11, der er blevet ruineret, fordi min modstander valgte at gå ud af kampen, da han var på taberkurs. Også i multiplayer spil, som CoD og BF er det irriterende, hvis halvdelen fra et hold vælger at gå ud af kampen. Der er andre ting i livet end gaming. Det er jeg stor fortaler for, men når man har valgt at spille, så spil dog i det mindste kampen færdig.

Folk der inviterer en til et bestemt spil, mens man spiller et andet:

Hvis jeg spiller BF3, så lad vær med at invitere mig til MW3. Hvis jeg ville spille MW3, så ville jeg nok også allerede have spillet det. Hvad får dem til at tro, at man vil skifte spil? Og tror de, at 10 invitationer i rap hjælper på det?

Folk der spiller med en dårlig forbindelse:

Vågn op, folk med dårlig forbindelse... Lad vær med at smadre alle. At spille online kan vel ikke være en glæde for dig, når du lagger hele tiden. Hvorfor så også lade andre lagge? Og ser folk, at du har en dårlig forbindelse, så kan du været ret sikker på at blive kicket.

Hvilke "vaner" irriterer dig?

Mon, 05 Mar 2012 17:25:49 GMT
Online gaming: De irriterende gamere https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/82341/Online+gaming+De+irriterende+gamere/ https://www.gamereactor.dk/blog/MKT/82341/Online+gaming+De+irriterende+gamere/

I dag handler bloggen om de typer man møder, når man spiller online. I ved præcis, hvad og hvem jeg taler om. Det er de spillere, som er altid er der, som altid irriterer dig, men som aldrig forsvinder.

Den unge gamer:

Her har vi den helt unge gamer, der egentlig burde have været i seng for en halv time siden, men alligevel er han online og spiller med netop dig. I ved, hvordan man i nogen karruseller skal have en vis højde for at må prøve den? Hvorfor ikke indføre noget lignende ved online gaming, hvor ens stemmeleje bliver målt? Det er jo begrænset, hvor meget: "AAAAAAAAAAAAAAAAARGH og IIIIIIIIIIIIIH" man kan klare uden at få varige høreskader.

Den aldrende hjemmeboende:

Lad os være ærlige, de er stadig derude. Uanset om fri leje er fedt, så er der simpelthen bare tidspunkter, hvor man bliver nødt til at komme lidt ud og opleve nogle andre ting end mor og fars kælder og gaming.

"Spasmageren":

Uanset, hvad dit brugernavn måtte være, så vil han altid kunne finde noget galt ved det. Men mester, hvis dit eget gamertag er pwnmaster69, så burde du ikke gøre grin med andres.

Gameren med dårlig forbindelse:

Man bør ikke hoste spil, når ens forbindelse sutter. Men det sker desværre, hvilket resulterer i pludselige bevægelser fra ens karakter. Måske synker du ned i jorden, og hvis du hopper, så er du måske heldig aldrig at komme ned på jorden igen.

Den seriøse:

Denne bruger har det med at tage spillet en tand for seriøst. Igennem hele kampen skal man høre ham i rollen som en soldat, hvor han i øvrigt også selv har iscenesat sig som lederen af dit hold. Det gælder liv og død for denne bruger.

Anklageren:

Denne gamer er virkelig irriterende! Hvis man på en eller måde formår at slå hans score, har dræbt ham mange gange eller noget helt tredje, så kan man være sikker på at få en oral sviner eller en tekst besked, hvori du bliver anklaget for at snyde. Herligt, ikke?

"Rapperen":

Favoritten! Når jeg kommer ind i en lobby til et spil, så er der intet jeg hellere vil end at høre din musik spille rigtig højt. Gerne noget rap, så vi kan høre, at du er en rigtig hård badboy.

Hvilke slags gamere irriterer jer?

Fri, 02 Mar 2012 14:25:01 GMT