Molle13s blog https://www.gamereactor.dk/blog/molle13/ da 60 Min Drøm https://www.gamereactor.dk/blog/Molle13/69649/Min+Drom/ https://www.gamereactor.dk/blog/Molle13/69649/Min+Drom/

Mit navn er Mathias. Min drøm om at blive en spiljournalist er nu endelig blevet opfyldt, i hvert fald for en uge. Jeg betragter mig selv, og bliver betragtet af mine venner som en relativt seriøs gamer, da jeg bruger det meste af min fritid foran tv'et med en controller i hånden, eller foran computeren på de vilkårlige spil sites så som: IGN, Gamereactor, Joystiq osv. Det er nok nærmere det, min mor vil kalde en nørd. Du ved: typen der bruger for meget tid foran de forskellige skærme.

Tilbage til min drøm om et job i spil industrien: Jeg går i ottende klasse, og har den bedste uge i hele folkeskoleforløbet, praktikuge! (forudsætter selvfølgelig at man finder et interessant sted). Denne uge har jeg nu set frem til i ca. 6 mådneder, og som ugen har nærmet sig, er mine forventninger røget helt til tops. Derfor har jeg, som den engagerede unge mand jeg er, brugt weekenden på at forberede mig foran tv'et.

Nu sidder jeg så her, nede i en kælder et sted på Hellerup Strandvej og skriver min første blog, som en ung, inspireret, energisk, dybegående, blah blah blah, journalist, klar til at udforske den magiske industri. Eller også ender jeg med at være ansvarlig for morgenbasser og kaffe.. Hvem ved?

Mon, 07 Feb 2011 09:22:54 GMT