nepaldks blog https://www.gamereactor.dk/blog/nepaldk/ da 60 "10 fæle fejl ved nettet" https://www.gamereactor.dk/blog/nepaldk/51074/quot10+faele+fejl+ved+nettetquot/ https://www.gamereactor.dk/blog/nepaldk/51074/quot10+faele+fejl+ved+nettetquot/

Denne artikel er taget direkte fra MSN's hjemmeside - jeg syntes lige at jeg ville vise den her, da jeg mener den har fat i nogle fede punkter (nr. 6 er til gengæld noget værre fis <_< )

1. Hjemmesider, som er "under construction"

Blinkende lamper, maser af pangfarver, flyvende skilte og en lille håndværker, som render frem og tilbage over skærmen, men åbenbart aldrig laver noget. Overhovedet. Brug dog tiden på at lave hjemmesiden færdig i stedet for, luddovne webmaster.

2. Stavefejl i spam

"I am teaser and teas kit in Uganda Scool. Gife me 1000$". Jamen, det lyder da yderst sandsynligt. Og selvfølgelig skal du da have 1.000 dollar til din klovneskole. Eller måske man bare skulle bruge pengene på et spritnyt spamfilter i stedet?

3. Pop-ups

Nej, vi gider ikke læse om ALKA forsikring, når vi er ved at stille vores drømmehold til efterårets Superliga. Vi gider jo heller ikke, at en fuld tåbe kommer og taler om kunst fra 1800-tallet, hvis vi er til fest lørdag aften.

4. Det er for let at lave hjemmesider

Alle kan lave en hjemmeside. Og derfor er nettet fyldt med ligegyldige og uinteressante menneskers ligegyldige og uinteressante liv. "Velkommen til Johnny, Kirsten og lille Peters hjemmeside. Forleden dag tumlede vores kat, Perle, rundt i vasketøjsbunken, og på et tidspunkt var det kun hovedet, der stak frem. Så sagde lille Peter: 'Se mor, det er næsten som om, at den har kjole på'. Vi grinte alle tre meget længe. I kan se alle 27 billeder af Perle i vasketøjet i vores fotoalbum." Zzzzz.

5. "Klik JA eller NEJ til alder"

Carlsberg lukker dig ikke ind på deres hjemmeside, hvis du ikke klikker 'Ja' til, at du mindst er 18 år. Se, det er sikkerhed, man forstår. Kun de allerbedste mindreårige hackere kan komme ind på siden.

6. Blogs

7. Debatfora på nettet

Internettet har givet os mulighed for, at udveksle erfaringer på tværs af landegrænser og kulturer. Alligevel ser et typisk debatforum således ud: Bruger 1 skriver et indlæg om et eller andet. Bruger 2 sviner helt umotiveret Bruger 1. Bruger 3 kritiserer Bruger 2 for at svine Bruger 1 til. Bruger 4 skriver et langt indlæg, hvor han håner Bruger 3's stavning og tegnsætning. Bruger 5 gør opmærksom på, at den her debat faktisk hører hjemme i en helt anden tråd. Bruger 6 begynder at diskutere en detalje i Bruger 3's indlæg. Bruger 7 svarer på Bruger 1's indlæg, som alle i mellemtiden har glemt, hvad handler om. Og sådan forsætter det så.

8. Kodeks

Man kan aldrig se de fedeste videoer på nettet, fordi man mangler et bestemt kodeks. Enten er der ingen lyd eller også intet billede. Hvorfor laver man ikke videoerne på samme måde hver gang?

9. Tid tilbage af download

4 minutter... 17 minutter... mindre end 1 minut... 12 minutter. Computere håndterer hele USA's missilforsvar, men de kan ikke regne ud, hvor lang tid, det tager at downloade en fil fra nettet. Flot.

10. Internet-oversigt

Det er bare træls, når din samaritanerkæreste skal ind på www.redbarnet.dk, og tjekke de seneste opdateringer om orkanramte børn i Asien. Hun når lige at taste "r" og "e", så foreslår oversigtsfunktionen, at hun skal ind forbi ***. Sådan en sladrehank. Nu bliver *** det eneste sjov, du får, de næste to uger.

-Psykocyber

Wed, 12 Nov 2008 14:28:41 GMT
I've turned you to the dark side! https://www.gamereactor.dk/blog/nepaldk/50701/Ive+turned+you+to+the+dark+side/ https://www.gamereactor.dk/blog/nepaldk/50701/Ive+turned+you+to+the+dark+side/

For godt 3 måneder siden startede jeg på 1. HHx uddannelsen hvor jeg fik en masse nye venner - dog var en af dem lidt af en særling!

Han mente at enhver form for computer/konsol spil var kedeligt og kun for nørder der ikke har andet af ta' sig til. Han har aldrig selv spillet nogenform for spil (LooooooooooooooooL), selvfølgelig har han prøvet Counter Strike, pacman og alle de der spil før - men han ejer hverken en spil-PC eller en konsol.

Det syntes jeg simpelthen var for dårligt - hvad gjorde jeg så ved det? Jeg inviterede ham selvfølgelig hjem til en omgang gaming på Xbox og playstation (som han gik med til efter en håndfuld trusler).

Vi sad i 6 timer (tror jeg nok) og spillede blandt andet:

Halo 3 Gears of War Motorstorm Call of Duty 4 Rainbow Six: Vegas 2 Star Wars: FU og Lego Indiana Jones (som han faktisk syntes var sjovest :D )

Og selvfølgelig blev han bidt af det - han havde måske lidt svært ved at indrømme det næste dag, men jeg så episoden som en sejr for gaming verden. Og nu kommer det bedste:

Han kommer så hen til mig mandag morgen (igår) og fortæller mig at han, ikke bare har købt en Playstation 3 - men også en Xbox OG et Sony Surround anlæg (Hvor han fik alle de penge fra vides ikke). Det varmede mit hjerte.

Jeg spiller nu jævnligt med ham over PSN og XBL. :D

NOTE: Jeg har så skrevet til både Microsoft og Sony, hvor jeg fortæller netop denne historie - jeg har dog ikke fået noget svar (regner heller ikke med det, men syntes det ville da være sjovt :D ) Jeg har jo trods alt skaffet dem begge en ekstra kunde! ;)

Tue, 04 Nov 2008 14:22:59 GMT