Nesnahs blog https://www.gamereactor.dk/blog/nesnah/ da 60 Uplay, øv! https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/103471/Uplay+ov/ https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/103471/Uplay+ov/

Ja overskriften giver sig selv. Uplay, øv! For indtil videre er det sublimt den værste tjeneste jeg har stødt på i min tid som gamer. Til jer der ikke ved det, så er Uplay Ubisofts svar på Origin eller Steam, men er (HELDIGVIS!) ikke en tvungen tjeneste som EA's Origin.

Hvorfor er Uplay så så dårligt? Jo nu skal du høre! I oktober 2011 skete der noget stort, som fan af Might and Magic serien, måtte jeg da eje det ny-udkomne Might and Magic Heroes VI. Spillet havner med posten og skiven smides i DVD-drevet, langsomt finder jeg ud af Ubisofts nye tiltag, nemlig Uplay, jeg tænker fair nok, piratkopiering og den slags taget i betragtning. Det skulle dog vise sig, at være langt fra fair overfor køberen af spillet.

Programmets største fejl består i, at save-games KUN lagres på tjenesten. Så hvis jeg sidder og måske ikke lige har internet, enten fordi det er ude af drift, der ikke er noget tilgængeligt eller noget helt tredje, så kan jeg ikke få fat i mine save games. Det er direkte dumt. Ikke bare dumt, men vældig upraktisk. Jo vidst er det givet at majoriteten af jordens befolkning har internet til rådighed, men for mit vedkomne, som har haft ustabilt internet i en årgang betød det at jeg ikke kunne spille mine spil. Jo deres custom game var da til rådighed, men den holder jo ikke? Derudover har programmet jævnt spredte opdateringer, og det skal der da til, men det resulterer oftest i at programmet ikke kan anvendes i en dag eller to. Tjenesten har da oven i hatten også nogle breakdowns, hvor det største jeg oplevede varede 3,5 dag. Det er langt fra i orden.

Her til jul fik jeg så Far Cry 3, som varmt kan anbefales! Uden videre eftertanke af firmaet bag spillet smed jeg disken i drevet og kørte installationen. Da jeg starter spillet går et af mine livs største fejl op for mig, Far Cry 3 er selvfølgelig udgivet af ingen ringere end Ubisoft og dertil hørte Uplay også. Der er selvfølgelig en måde hvorpå du kan undgå tjenesten, og det er ved at indløse koden på Steam. Og bevares, jeg kan rigtig godt lide Steam! Jeg er en flittig bruger, men hvis jeg kan vælge, vil jeg bare have mine spil på den gode gamle måde, du starter spillet og bum, du er i gang! Ikke alle de mellemveje som kræver internet og indimellem opdateringer.

Uplay tjenesten har umiddelbart ikke til formål at sælge på samme måde som Origin og Steam (men det er da til rådighed!), men nok nærmere bare at samle dine spil og save games på deres Cloud, og selvfølgelig mindske pirat kopiering. Ideen er god, fin og til at leve med. Resultatet af løsningen er dog direkte forfærdelig, og jeg advarer derfor andre glade PC ejere til at have dette i tankerne næste gang i investerer i et Ubisoft spil og blot smider disken i.

Hvis der er nogen som kender nogle gode tricks til at komme uden om den tvungne Uplay cloud, vil disse tricks være mere end velkomne!

Thu, 03 Jan 2013 16:28:21 GMT
Star Wars: The Old Republic https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/71664/Star+Wars+The+Old+Republic/ https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/71664/Star+Wars+The+Old+Republic/

Ja som overskriften hentyder til, så handler det om det nye MMO Star Wars spil.

Jeg har mange blandet følelser omkring det her spil, for brugte nok det første år, efter det blev annonceret at det blev et MMO spil, på at være sur og vred! Og det er jeg til dels stadig, da det er en fantastisk serie, men en rigtig solid historie med rig mulighed for at bygge videre. Og så vælger de et MMO, hvor Star Wars Galaxies har været beviset på, at Star Wars MMO, bare ikke trækker folk nok til.

Derudover synes jeg faktisk spillet ser rimelig cool ud. Og hvis de holder hvad de lover, skal der nok blive fortalt en god historie alligevel, selvom jeg tvivler stærkt på det! Og føler også, at som Star Wars fan burde jeg give spillet den chance det fortjener. Det irriterer mig godt nok, at de stadig ikke har oplyst om der vil være en monthly fee eller ikke, og hvad den i såfald vil koste.

Jeg er stadig i tvivl, men tror dog stadig jeg ender med at købe det og prøve det (alt efter den monthly fee). Men vil også gerne høre, hvordan andre har det med spillet? :)

Fri, 22 Jul 2011 12:59:00 GMT
Tak til Gamereactor https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/71414/Tak+til+Gamereactor/ https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/71414/Tak+til+Gamereactor/

Jeg ville simpelthen bare lige udtrykke min glæde over at være bruger hos GR. For synes bestemt at sitet og redaktionen fortjener en klapsalve!

Jeg har været medlem siden 2007, og har altså været her dengang Tanggaard var her. Dengang var jeg knap så aktiv, og brugte mest af alt kun sitet for at se om spil var noget værd. Med tiden blev jeg også langt mere social på forummet og skrev flere blogs. Jeg vil først og fremmest give hånden til redaktionen, fordi jeg altid har oplevet en forholdsvis pæn tone herinde (okay, har set enkelte smuttere). Synes altid tonen har været anstændig og så har der også tit været god humor i mange kommentarer!

De tidligere redaktion (m. Tanggaard) var jeg rigtig glad ved! Synes den leverede god humor blandet med dyb seriøsitet og engagement! (IMO) Men da Tanggaard meddelte at han stoppede, havde jeg godt nok ikke været særlig meget på sitet det seneste tid. Og i lidt tid efter Tanggaards afsked, var jeg slet ikke på.

Jeg begyndte dog langsomt at komme mere og mere på, og selvom jeg dog var ked af at den gamle redaktion forsvandt, så begyndte jeg at vænne mig til den nye. Jeg synes den nye redaktion, har givet et rigtig godt og velfortjent pust til GR, og er næsten herinde hverdag, ikke kun fordi jeg skal holde mig opdateret på de nyeste spil, men fordi det er hyggeligt at være her, og man føler sig som en del af noget.

Så mange tusinde tak til redaktionen og sitets bruger fordi i giver mig den lyst til at komme herind og deltage aktivt i alt hvad der er GR :)

Mon, 27 Jun 2011 12:36:05 GMT
Spil til sommeren https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/71361/Spil+til+sommeren/ https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/71361/Spil+til+sommeren/

Så fik jeg endelig ferie i går, og hvor er det skønt! Så sidder jeg såmen bare i den situation, at jeg ikke rigtig har så meget at spille for tiden, og hvad er ferie uden spil? ;)

Derfor vil jeg hellere end gerne have nogle gode forslag til brug af mine penge. Så sidder i med et spil som i føler jeg ikke kan leve uden, så sig endelig til!

Det skal nok helst være indenfor RPG, FPS eller RTS og helst til PS3 eller PC (dog med ikke særlig høje systemkrav), og skal sådan set bare have en god holdbarhed. Vil gerne have noget der holder til mere end to dage herhjemme. Og en ting mere, jeg er stort set fuldkommen ligeglad med online og multiplayer, det er singleplayer oplevelsen jeg ønsker, og for mig er god multiplayer intet andet end en bonus, som jeg sjældent får nydt brug af :)

Har derudover kigget lidt på spil som: Infamous 2, Brink (dog siger GR's anmeldelse at single-player ikke er interessant) og Duke Nukem: Forever.

Tue, 21 Jun 2011 23:33:21 GMT
Flere Collections! https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/71192/Flere+Collections/ https://www.gamereactor.dk/blog/Nesnah/71192/Flere+Collections/

Jo tak!

Jeg er en stor God of War-fan, og dengang jeg hørte at de lavede en collection af de to ps2 spil til ps3'en var jeg lykkelig! Jeg er desværre ikke rigtig typen der hiver min gamle ps2 frem, og derfor er jeg lykkelig når jeg hører disse Collections blive annonceret!

For mange mennesker (heriblandt også mig) er ps2'en en ren guldalder for os! Og der var rigtig mange god titler og serier til den. Heriblandt God of War, Jak and Daxter, Sly, Ratchet and Clank m.fl.

Og senest udkom der en Sly Collection og en splinter cell collection til ps3. Og jeg håber så inderligt at der bliver lavet flere Collections! For der er mange rigtig gode serier som er gået til tabt i skiftet til ps3'en, og det er da ærgeligt!

Mine ønsker af Collections er nok aller højest en Jak collection, fordi den serie var nok den anden bedste på ps2 for mit vedkomne! Og gud hvor jeg elskede Jak, og også Daxter selvfølgelig! Herudover kunne jeg nu også godt tænke mig en Collection af Ratchet-spillene til ps2'en, fordi de er intet mindre end fantastiske :) godt nok lever serien stadig på ps3, men savner nu alligevel de gamle spil!

Til sidst kunne jeg skam også tænke mig en Collection af God of War titlerne til PSP, fordi jeg synes det er dybt ærgeligt at den del af Kratos' personlighed kun er forbeholdt folk med en PSP!

Hvad synes I? Har I en collection I bare ville ønske kom på ps3'en?

Wed, 08 Jun 2011 14:39:11 GMT