Så skete det. Jeg har forudbestilt en Playstation 4. Den 9. september får jeg min Destiny Bundle med den lækre hvide PS4. Så holdt min forudseelse om at jeg kunne vente til 2015 alligevel ikke. Jeg har spillet en del på kontoret, og fik også platin i Infamous: Second Son. Men at spille på arbejdet er ikke nok for mig længere. Jeg vil spille derhjemme, og jeg vil have min egen PS4. Og jeg har allerede en lang liste af spil, som jeg mangler at spille.

Så nu da jeg rigtig tager springet til næste generation af konsoller, er det tid til min top 10 over de bedste spil fra sidste generation.

10. Far Cry 2 (PS3) Det er selvfølgelig svært at skære listen ned til kun 10 spil fra en hel generation, og det betyder 10. pladsen tit er ekstra svær. Jeg ville have haft Trials: Evolution og LittleBigPlanet med, og flere andre. Men jeg endte på Far Cry 2. Det første spil som rigtig fik sine klør i mig. Efter ikke at have spillet så meget i nogle år gav Far Cry 2 mig en rigtig wow-oplevelse. Er det det spil kan i dag? Jeg elskede historien, og verdenen. Jeg troede på verdenen, måske mere end jeg burde. Jeg elskede den frihed som spillet gav mig. Jeg skiftede allieret flere gange mellem de to sider i konflikten. Våbnene føltes rigtig gode, og antallet af våben man har at vælge mellem gør, at man kan spille på lige den måde man gerne vil. Jeg elskede enda malariapillerne og at våbene kunne gå i baglås. Tilsammen får det verdenen til at føles virkelig.

9. Gone Home (PC) Jeg havde hørt og læst meget om dette spil, og jeg er så glad for jeg gav det en chance. Dori og jeg spillede det sammen på en stream, og det var en superfed oplevelse. Normalt synes jeg udtrykket "gameplay is king" passer rigtig godt, men her er der næsten ikke noget gameplay. Til gengæld har spillet en fantastisk historie og karakterer. Udviklerne har turde noget med dette spil, og valgte at stole på sit publikum. Historien i dette spil er fuldt på højde med historierne i andre medier, som bøger og film. Jo mindre du ved om spillet des bedre. Bare spil det. Det tager kun to timer. Men hvilke to timer.

8. Batman: Arkham Asylum (PS3) Jeg elsker Batman. Han er min superhelt. Jeg har flere gange forsøgt at få børn til at kalde mig Batman. Jeg vil være Batman. Da jeg så Batman Begins for første gang i biografen, gav det mig følelsen af at være 12 år igen. Dette spil gjorde det samme. Plus jeg var Batman. Det er vildt! Historien og karaktererne er godt bygget op. Men det bedste ved spillet er, at det giver dig følelsen af at være Batman. Kampsystemet er fantastiskt. Mange spil har sidenhen kopieret det, og jeg ville ønske endnu flere gjorde. Så er der "detective mode", og når du bare svæver rundt i verdenen. Altsammen giver dig følelsen af at være Batman. Hvad mere kan man be' om?

7. Call of Duty: Modern Warfare 2 (PS3) Jeg fik ikke rigtig spillet COD 4, så dette spil var det store spring for mig. Og jeg synes også det var her Infinity Ward virkelig fik finpudset den opbygning som de fleste skydespil bruger idag. "Level up", "custom classes", "kill streaks". Det er svært at forestille sig et spil uden. Og singleplayer-delen var også god. "No Russian"-banen var så modig og banebrydende. Det var også spillet som introducerede co-op delen Spec-ops. Og selv dengang havde våbene bare en følelse og lyd som er på et andet niveau. Dette var også mit første platin trophy, og hele vejen nød jeg kampen for at få det i hus.

6. Infamous (PS3) Dette er mit spil. Spillet er lige mig. Hvorfor er det så ikke højere på listen? Hmm der er åbenbart fem spil som er en smule bedre. Ligesom Batman er dette en superhelte-simulator. Jeg elskede historien, og selv om måden du vælger god eller ond på er meget simpel, elskede jeg det. Jeg fortræk faktisk denne måde, i stedet for prøve at få det til at se mere komplekst ud end det er. Her er det god eller ond. Behold tingene selv, eller giv dem til folk som har mere brug for dem. Red din kæreste, eller red en gruppe læger. Jeg måtte spille nogle valg om flere gange, da jeg ikke kunne beslutte mig. Og jeg har spillet gennem alle Infamous-spillene flere gange. Og ikke kun for at få trophies. Selvom jeg elskede historien og personerne i den, er det bedste ved spillet dets gameplay. Følelsen når du bare skal rundt i byen er fantastisk. Glide på strømkabler og kravle op af bygninger. Alle de fede superkræfter man har til at bekæmpe fjenderne. Jeg var også vild med tegneserie-stilen i mellemsekvenserne.

5. Journey (PS3) Jeg har længe fortrukket Flower, og måske jeg stadig gør det på en eller anden måde. Men nu da jeg skulle tage et valg, faldt det på Journey. Dette spil viser, at spil kan være kunst. Selve gameplayet er så simpelt alle kan være med. Ligesom med Gone Home tager Journey kun cirka to timer at spille igennem, men det når stadig at røre en dybt. Men hvor Gone Home er en historie du spiller igennem, skaber du din egen historie i Journey. Den specielle co-op er en stor del af det. For mange mennesker vil man spille det en gang, og det er så din historie. For andre vil man spille det igennem flere for at se hvad der ellers kan ske.

Normalt er jeg ikke glad for at spoile spil for andre. Men jeg tror enten har du spillet det, eller også kommer du nok ikke til det. Men så kan det være jeg kan overtale dig med dette. Jeg spoiler ikke slutningen, men hvad jeg synes det handler om og en ting som skete for mig.

Så SPOILERS! SPOILERS! SPOILERS! for Journey. Først hvad jeg synes det handler om. I Journey bliver man sat sammen med andre som også spiller. Måske spiller man hele spillet med en anden spiller, eller måske møder man 5 andre. Man er enten alene eller sammen. Måske møder du en som er perfekt for dig med det samme. Måske møder du den rigtige senere, efter at have spillet med 5 andre. Måske møder du aldrig den rigtige. Måske mødes i, men forbindelsen ryger. Din PS3 går ned eller den anden persons internet går ned. Journey er lige som livet. Vi har ikke kontrol over hvad der sker, men vi kan få det bedste ud af det.

Den anden ting er noget som skete, jeg tror, at det var første gang jeg spillede. Vi, min makker og jeg, gik op af et bjerg med masser af sne. Vi nåede toppen. Det havde taget lang tid. Men så faldt jeg ned. Så skulle jeg kravle hele vejen op igen. Jeg skulle spille hele den del om. Jeg var frustreret. Og jeg havde mistet min ven. Lidt efter dukkede min ven op. Han eller hun havde valgt at hoppe ned til mig, og vi kunne følges op igen. Jeg blev faktisk virkelig rørt. Vildt dejligt øjeblik, og dem er der mange af i Journey.

4. Super Mario Galaxy (Wii) Jeg var ikke kæmpefan af Super Mario 64. Misforstå mig ikke, det er et godt spil. Jeg fik aldrig spillet Sunshine, som mange heller ikke var så vilde med. Jeg glædede mig til Galaxy, men jeg havde ikke kæmpe forventninger. Og jeg blev faktisk ikke rigtig fanget i starten. Så skete der to ting. Først prøvede jeg at bytte spillet. Jeg synes ikke rigtigt jeg fik nok penge for det, så jeg beholdte det. Og så blev jeg syg. Jeg løb tør for ting at lave, så jeg gav spillet en chance mere. Og wow! Super fedt spil! Jeg hyggede mig virkelig! Gameplay og banedesign er genialt! Det er klassisk Mario, men masser af nytænkning. Jeg håber virkelig vi får et ægte Galaxy spil i HD.

3. Uncharted 2: Among Thieves (PS3) Jeg havde fornylig købt mig en PS3. Jeg havde købt den lang tid efter den kom ud. Jeg var flyttet ind i en lejlighed med Halldor. Ligesom vi idag arbejder på GR sammen, arbejdede vi dengang på en filmskole sammen. Han valgte at købe Uncharted 2, så han kunne spille det på min PS3. Jeg havde ikke hørt om det. Jeg var virkelig overrasket over hvor godt det var. Action-øjeblikkene. Den sjove dialog. "Set pieces". Og hvor filmisk spillet var. Meget passende når vi var på en filmskole. Og mærkeligt at have følelsen jeg kunne lære om film fra et spil. Jeg købte selv spillet, og spillet det igennem flere gange. Det har en overraskende dyb multiplayer. Idag synes jeg det er ret tydeligt at Naughty Dog har skabt noget helt specielt og som studie på et helt andet niveau. Dette er vores tids Indiana Jones. Karakterne føles virkelige og runde. Dialogen er sjov og intelligent.

2. Red Dead Redemption (PS3) Jeg siger nok meget det samme om disse spil. God historie, karakterer som føles virkelige, sjovt gameplay osv. Men det passer virkelig også på Red Dead. Jeg har aldrig været rigtig vild med nogen af GTA-spillene. GTA V var dog på mange måde et skridt i den rigtige retning. Men Red Dead var lige mig. Jeg elsker westerns, men det er ikke kun derfor jeg er vild med Red Dead. Historien er virkelig god. John Marston tager på en fantastisk rejse, og som spiller har man en kæmpe verden at udforske. Masser at opleve. Måske det bedste DLC nogensinde, og det samme gælder slutningen. Det tog mig næsten 50 timer at spille historien igennem, og jeg er startet på ny. Jeg brugte også over 50 timer i multiplayer, og nåede maksimum rang. Jeg kunne sagtens bruge mere tid i det spil. Jeg vil så gerne have et nyt Red Dead. Om det så er Red Dead 2, eller genudgivelse til PS4 betaler jeg gerne fuldpris.

1. The Last of Us (PS3) Jeg havde længe tænkt på at lave en liste over sidste generations bedste spil. Vi snakkede om at lave et GRTV show ud af det. Min top 3 var sikker. Tre spil havde fortjent et 10-tal. Og jeg havde aldrig forestillet mig mine yndlingsspil fra jeg var lille skulle slås. Men så kom The Last of Us. Jeg joker tit med at bruge #bestgameever. Men jeg synes det er rigtigt. Det er det bedste spil og mit yndlingsspil. Og jeg har planer om at spille det igennem flere gange igen på PS4. Dette spil er så godt at jeg synes det er svært at forklare hvorfor. Mellemsekvenserne er som at se en film. Og overgangen til gameplayet er så flyndende. Naughty Dog er virkelig et niveau over alle andre. Dette spil er en bedre film end de fleste film. Historien er så god. Jeg har spillet starten omkring 10 gange, og jeg har været rørt til tåre hver gang prologen slutter. Disse karakterer betyder mere for mig efter 15 min, end hvad jeg føler for karakterene i andre spil efter mange timer.

Jeg ved hvad der sker når prologen slutter, men det rammer alligevel hver gang. Små øjeblikke som måden Joel kigger ned på, når Ellie siger " Dit ur er gået i stykker". Gameplayet er også rasende godt. Når man sniger sig rundt. "Crafter items" og Ellie hjælper dig. Lyden af en Clicker. Musikken. Hvis du vælger at gå på opdagelse, er der masser af fede ting at opleve. Hvis du ikke allerede har gjort det, så find de steder hvor Ellie fortæller vittigheder. Naughty Dog snakkede ikke rigtig om multiplayer før spillet udkom, hvilket gjorde mig lidt nervøs, men det endte også med at være godt. Jeg elsker måden spillet bruger Facebook på. Når dine medmennesker får navne fra dine rigtige venner betyder de mere for dig. Og DLC'en var også fantastisk. Så ja #bestgameever

Som jeg skrev om i min sidste blog indgik jeg et vædemål med vores freelancer Magnus, om han kunne indhente mig i trophies på PSN. Det blev ikke til flere blogs om emnet. Til gengæld kom jeg jævnligt med opdateringer i vores livestreams. Sikkert til nogens irritation. Heldigvis vandt jeg væddemålet og Magnus skylder mig en "steak dinner". Og det var på trods af jeg ikke har spillet særligt meget, og når jeg spillede var det næsten altid Call of Duty: Ghosts, så ingen trophies der. Han var 2 levels bagud, han indhentede lidt og så endte vi omkring 2 levels forskel igen til sidst.

Nu vi er ved livestreams, så håber jeg at I nød vores program inden jul. Vi brugte virkelig meget tid og energi på at levere streams på alle hverdage. Og det fortsætter vi med her i det nye år. Det er hårdt arbejde men også rigtig sjovt. I må endelig sige til hvis I har feedback! Jeg har også fået brugt streamen til at få spillet nogle af de spil jeg mangler i forbindelse med min Game of the Year liste.

Vi har haft GRTV's Game of the Year. Og hver enkelt land har haft deres. Jeg mangler selv lige at prøve at par spil mere inden jeg laver min endelige top 10. Lige nu spiller jeg mest GTA V, som helt sikkert kommer på min liste, men jeg er ikke helt sikker på hvor. :)

Tirsdag havde jeg fornøjelsen af at være vært alle 8 timer på Gamereactor TV's GTA V live stream. Det var hårdt, men også rigtig sjovt. Tusind tak til dem som så med! Undervejs delte jeg studie med forskellige af mine kollegaer. En af dem, Magnus, er lige som mig bidt af et galt trofæ. De der digitale trofæer som findes på PlayStations Netværk.

Magnus og jeg har længe gået og konkurrent om trophy level, antallet af platin trophies og generelt hvem som er bedst. Et væddemål har også været nævnt, men der skulle åbenbart en live stream til før det blev til virkelighed. Vi endte med at vædde om Magnus kunne indhente mig i trophy level inden juleaften. Jeg har på forhånd en lille fordel ved han skal indhente mig. Jeg er lige nu ca 1,5 level foran, men det er ikke længe siden jeg var over 2 levels foran. Taberen skal invitere vinderen på "steak-dinner". Jeg er sikker på I allesammen er meget spændte på hvordan det går. Så bare rolig jeg holder jer opdateret lige her i min blog.

Status torsdag den 19. september 14.42 Nick er level 18. 56%. 3060 trophies. 20 platin. 143 guld. 572 sølv. 2325 bronze.

Magnus er level 16. 96%. 2756 trophies. 12 platin. 73 guld. 464 sølv. 2207 bronze.

Som en klog mand engang sagde: Gaming is staying up till 3 am to earn a trophy that isn't real... But is!

E3 rejsedagbog fra en Sony-fanboy

Jeg er blevet kæmpe fan af Naughty Dog. De laver fantastiske spil, og de gange jeg har mødt dem, har de været nogle rigtige spændende og rare mennesker.

E3 2011 var første gang jeg fik fornøjelsen af at filme et interview med Naughty Dog. Bag lukkede døre så jeg sammen med min kollega Bengt en præsentation af Uncharted 3. Alle var imponeret. Efter præsentationen filmede vi to interviews om spillet. Lead Programmer Travis McIntosh, og Co-Lead Gameplay Designer Jakob Minkoff. Minkoff interviewet var mit yndlings interview det år. Ikke nok med han er super dygtig til at designe baner, han kan også formidle det. Han er rigtig god til at forklare hans tanker bag spillet og gøre nogle til tider ret komplekse ting simple, så man kan forstå dem som almindelig dødelig. Og så kan man mærke han brænder for det han laver. Minkoff designede efter min mening den bedste bane i både Uncharted 2, den på toget, og Uncharted 3, den på båden.

Det er altid spændende at snakke med folk fra Naughty Dog. Til E3 2012 fik vi lov at se The Last of Us bag lukkede døre. Det var spændende at se banen de viste til Sony's pressekonference spillet igennem på en anden måde, og med tid til at vise noget mere. The Last of Us var klart mit "Game of show". Og vi fik igen interviews med to forskellige fra Naughty Dog. Game Designer Anthony Newman fortalte os bl.a. historien bag det The Last of Us easter egg som man kan finde i Uncharted 3. Og endnu engang var vi heldige at få en snak med Jakob Minkoff, nu Lead Gameplay Designer. På trods af nogle tekniske problemer blev det mit yndlings interview det år. Det var forfærdeligt mit udstyr ikke ville virke under det interview, jeg havde glæder mig mest til, men rart Minkoff tog det så pænt. Og så synes også jeg fik redet det meget godt i klipningen. Var der nogen som lagde mærke til noget?

Udover selve interviewet blev godt fik Minkoff også fortalt nogle virkelig spændende ting efter interviewet. Bl.a. om en hemmelig tur til Sydamerika. Det ser jeg som den største fordel ved at få lov at tage til E3. Man misser faktisk rigtig meget når man er afsted og jeg får normalt ikke set så mange af spillene. Man har for travlt med at arbejde. Men man lærer nogle af udviklerne at kende, og når en person som Jakob Minkoff kan huske én og han så fortæller lidt ekstra detaljer, så er det det hele hver.

I år annoncerede Naughty Dog desværre ikke et nyt spil. Jeg troede på Uncharted 4 og håbede på en ny IP. Men heldigvis var de stadig til messen for at snakke om The Last of Us. Jeg missede Jakob Minkoff og Ashley Johnson (som spiller Ellie i The Last of Us). Men jeg fik mødt Troy Baker (som spiller Joel i The Last of Us), og vi endte med at få et interview med Bruce Straley og Neil Druckmann. Men det kommer vi til.

Lee havde givet mig en speciel presseudgave af spillet som jeg havde taget med i håb om lidt autografer. Da jeg mandag aften stod foran den kæmpe sportsarena, som Sony havde lejet til deres pressekonference, og guffede deres mad, hørte jeg brudstykker af en samtale. "Last of Us t-shirt", "Gamereactor", "Cool". Jeg kiggede rundt og stod tilfældigvis ved siden af en hel gruppe fra Naughty Dog. Neil Druckmann havde spottet min The Last of Us t-shirt. Som jeg faktisk havde fået komplimenter for hele dagen, også til Microsofts pressekonference. Desværre ville ingen af mine tudser virke, så det blev ikke til nogen autograf. Neil Druckmann havde virkelig ondt af mig. Men vi fik snakket om spillet, hvilket var vildt fedt. Neil ville også gerne vide hvad jeg synes om det, hvordan jeg havde spillet og om jeg havde opdaget nogle af detaljerne. Det var rart sejt.

Tirsdag middag åbnede dørene til selve E3. Jeg stod i kø for at komme hurtigt ind og filme vores første interview. Tilfældigvis endte jeg med at stå ved siden af Troy Baker. Jeg nåede kun at få min autograf og sige han gjorde det godt i The Last of Us, og så åbnede dørene og vi fik begge travlt men rigtig arbejde. Men rigtig cool fyr. Og nu ville mine tudser godt virke? Typisk. Men heldigvis hjalp Sony os med at få vi lavet en aftale om et The Last of Us interview. Fedt at få interviewet, men det også betød jeg fik en chance til med mine autografer, og denne gang ville tudserne godt.

Som det aller sidste interview på dette års E3, torsdag eftermiddag lige før alle blev smidt ud, fik Gillen og jeg en snak med Neil Druckmann og Bruce Straley. De var begge med på at lave et spoiler interview. De synes også det var rart at kunne snakke frit og i dybden. De sagde det var første gang de havde mulighed for det. Vi ligger interviewet op i morgen fredag. Så er det 14 dage siden spillet kom ud og folk har haft tid til at spille spillet færdigt. Jeg synes det er blevet rigtig godt. Man kan mærke på Neil og Bruce at de havde glædet sig til at snakke rigtigt om spillet. Glæd dig til det, men husk få spillet færdigt først da vi bl.a. snakker om hvordan spillet slutter. Spillet er en fantastisk oplevelse som du ikke må snyde dig selv for. Jeg tror det er mit yndlingsspil nogensinde.

Jeg er super glad for det sociale netværk Instragram og har været med siden begyndelsen. Det har været sjovt at følge hvordan det er vokset og og vokset, og flere og flere er kommet med. Jeg elsker billeder og synes det er skønt at få et indblik i andre menneskers hverdag gennem et billede. Et billede siger som sagt mere end tusind ord. Det skader nok ikke man arbejder som fotograf. Jeg følger venner. Jeg følger kendte mennesker. Og jeg følger folk jeg slet ikke ved hvem er, men som bare tager nogle fede billeder.

En af dem jeg følger er Christophe Balestra co-president af Naughty Dog. Jeg er stor fan af Uncharted og Naughty Dog som studie. Udover de laver gode spil, virker studiet som et fedt sted, fyldt med rare mennesker. Christoph poster mest billeder om hans passioner for Triathlon og madlavning, og af hans børn. En gang imellem dukker der et arbejdetsrelateret billede op, og det gjorde der igen for lige godt en time siden. Han postede et billede, der fik mig til at hoppe i stolen. Teksten "makedisc ship final" fra en Naughty Dog medarbejder sender et klart budskab: The Last of Us er gået guld!

The Last of Us er klart det spil jeg glæder mig mest til, selv med next-gen lige om hjørnet. Det er måske enda det spil, jeg har glædet mig mest til nogensinde. Og det bliver fantastisk snart at kunne spille det! Selv på en dag med et nyt Gran Turismo er et lille billede af noget kode på Instagram den største nyhed for mig.

Følg Christophe Balestra på Instagram her: http://instagram.com/cbalestra/