Psykocybers blog https://www.gamereactor.dk/blog/psykocyber/ da 60 Baldur's Gate - Rejsen fra ingenting til Guderne https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/81281/Baldurs+Gate+-+Rejsen+fra+ingenting+til+Guderne/ https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/81281/Baldurs+Gate+-+Rejsen+fra+ingenting+til+Guderne/

Denne blog vil spoile nogen ting i spillet, har dog prøvet at holde det så generelt som muligt. Jeg vil også advarer inden de kommer. Så indtil videre kan du frit læse videre.

Baldur's Gate serien har altid været speciel for mig. En serie jeg spillede som lille og flere gange igen siden da. Den består af Baldur's Gate I, Baldur's Gate II: Shadows of Amn og Throne of Bhaal som afslutter historien. Tales of the Sword Coast er en udvidelse til BGI som tilføjer nogen nye områder der dog ikke påvirker hovedplottet. Etteren var det første spil jeg fik i serien, mener jeg var 10-11 år dengang, men fik det aldrig gennemført før for nyligt. Mest fordi jeg ikke kunne engelsk dengang, nåede af uransalige årsager alligevel rimelig langt uden at vide hvad der foregik. Etteren har nu jeg nu gennemført en gang, BGII tre gange og Throne of Bhaal to gange. Alligevel var det først efter jeg fik spillet alle tre i træk jeg for alvor forstod hvilket absolut mesterværk serien er. Den oplevelse tog fra sent på efteråret til starten af februar. I mellemtiden fik jeg også lige kørt nogle eksamener igennem der tog en del opmærksomhed. Serien er en af de ting hvor hver del i sig selv er rigtig god (eller bedre), men samlet set er meget mere værd end summen af enkeltdelene.

Det er en unik blanding af historie, oplevelser, karakter, gameplay og følelsen af konstant magtforøgelse/fremskridt. Følelsen af en rigtig verden du faktisk gør en forskel i, men alligevel føles som om man er centrum af universet. En historie hvor man starter ud som ingenting og kan ende med mere en styrke der kan udfordre guderne selv.

Inden vi går videre burde jeg dog lige forklare hvad Baldur's Gate faktisk er, historisk og gameplay mæssigt til dem der ikke har prøvet det. Baldur's Gate serien er en RPG serie lavet af Bioware mellem 1998 og 2001. Gameplayet er baseret på D&D, hvor de bruger AD&D 2nd edition. Det er realtime, men du kan pause ethvert tidspunkt og justere din taktik. En mulighed som er livsnødvendig hvis du vil overleve. Det er open world, i stil med alle andre Bioware spil, hvor du er fri til at rejse rundt mellem hvert område, men du kan ikke selv gå imellem som i TES/Fallout. Da det er baseret på D&D (AD&D 2.0) er alt baseret på terningekast bag scenerne. Du fortæller en i dit party at de skal angribe den fjende og så gør de hvad du bedder dem om. Ikke noget med at klikke hver gang du skal svinge med sværdet. D&D gameplayet betyder også at du skal vælge alignment (Lawful Good til Chaotic Evil), race, køn, klasse, muligvis en specialistion for din klasse, muligvis spells, hvilke våben du er gode med, type af armor, ringe, smykker og andre gode items. Husk også lige at tjekke om de er forbandet, altid irreterende. Som i andre Bioware spil skal man også vælge hvilket party man vil have. Som i alle deres andre spil kan de joine en hvis man stødder på dem i sin rejse. Hver karakter er unik, alle med individuele styrker, personlighed, specialiseringer og måder man kan bruge dem. Dit party kan, med dig, bestå af op til 6 karakterer, så der er rig mulighed for variation. Mere om dem efter jeg har gået gennem plottet.

Spoiler tid! Jeg går hurtigt gennem nogen centrale dele i plottet og holde det så uspecifikt som muligt.

Man starter på Candlekeep hvor man er vokset op, sammen med Imoen, opforstret af Gorion. Så snart man forlader stedet bliver Gorion myrdet af Sarevok foran en. Herfra er det op til dig. Det man hurtigt finder ud af at der er problemer med landets jernminer og at The Iron Throne & Sarevok er indblandet. Han skal under alle omstændigheder ikke slippe afsted med mordet på Gorion.

Så kom vi til Baldur's Gate II Shadow of Amn: Starter ud med et blive tortureret i Jon Irenecus fængsel, en enormt magtful mage, der bliver ved med at snakke om at "unlocke" ens potentiale. Ens potentiale ser ud til at være stort eftersom Sarevok i etteren afslørede at man, sammen med tusindvis af andre væsner af forskellige racer, er afkom af den døde God of Murder, Bhaal. Du er et Child of Bhaal, et Bhaalspawn. Man har noget af hans essens og giver åbenbart mulighed for enormt potentiale. Efter at man er undsluppet ser man at var man fanget under byen Amn. Straks efter man undslipper bliver Irenecus og Imoen arresteret af organisation kaldet the Cowled Wizards, et statsligt organ der stopper enhver brug af magi på offentlige steder. De er ikke nogen man spøger med. Så tid til at redde Imoen. Der er dog også lige et opgør mellem Shadow Thieves og en ny hemmelig organisation man er fanget midt i og hvordan skaffer man lige 20.000 guldstykker? Samt er der problemer rundt omkring i landet du kan efterforske. Undervejs får også din halvgudelige sjæl stjålet og den eneste vej fra stedet hvor det skete er gennem underverdenen. Et sted fyldt med Drows, underjordiske væsner der engang var elvere, Beholders, Dæmoner, Mind Flayers og mange andre magtfuldt væsner. Og burde nok skynde dig lidt, det er ikke nemt at leve uden en sjæl. Elvernes bliver også indblandet da de ikke ligefrem er venner med Drows og som finale skal du tage et endeligt opgør i en speciel del af helvede.

Throne of Bhaal. Denne gang er det alt eller intet. De stærkeste Bhaalspawns er gået sammen for at få magten til sig selv og vil udslette alle andre Bhaalspawns. Denne gang har Guderne selv taget en interesse i dig. En Planatar, et væsen der har eksisteret siden de første skæbnetråde blev vævet, vil hjælpe dig blive klar til dit endelige valg. Husk bare, hvis du overhovedet opnår at kæmpe om Bhaals trone, er dit endelige valg kun en del af ligningen om hvad du gør med den. Dine handlinger er meget betydningsfulde, så pas på hvad du gør. Hvis du da overhovedet ønsker den magt?

Det var plottet, sådan overordnet set. Det ser måske simpelt ud her, men kun en brøkdel af det kan dækkes her, specielt uden at spoile det hele.

Selvom du kendte hovedplottet i detaljer, så er der så mange ekstra quests og totalt valgfri områder du kan klare og ingen af dem er spild af tid. Hele Tales of the Sword Coast er faktisk ren ekstraopgaver der ikke er forbundet med plottet. Samt den enorme dungeon Watcher's Keep i Throne of Bhaal. Der er rigtig godt loot og fem onde levels før man får udgang til kæmpe mod på den ondskab der er spæret inde i bunden Hver eneste quest er faktisk noget værd. Der er tilfældige døre i Amn der gemmer nogen af de sværeste kampe i hele spillet. Hver eneste quest har et eller andet der gør dem unikke eller overraskende. Godt nok er kampe en vigtig del af mange quests, men det betyder ikke de ligner hindanden. Som et forbandet cirkustelt der har et stort slot i sig. Infiltrere en guild for at finde en foræder eller udforske kloakkerne fordi en ny religion ser ud til at holde til dernede. Eller hvad med at kæmpe sig vej gennem en dungeon for at finde ud af bossen er en drage? Hvilke væsner kan man støde på i sin rejse? Jeg har dræbt Drager, Giganter, Liches, Beholders, Vampyrer, Golems, Elvere, Mind Flayers, Drows, Demigods, Prince of Demons, Ogers, Trolls, Mages, Efretis og Bhaalspawns. Og det er bestemt ikke hele listen. F.eks. der var en tilfældigt dør i Baldur's Gate II. Den viste sig at være en indgang til et pocket plane, et mini en-rums verden, der havde en Lich, Vampyr, Mage, Thief og en Beholder. Ingen måde at vide den var der, så husk at gemme ofte! Quicksave everything.

Ens rejse gennem serien er ikke bare seperate oplevelser med forskellige karakterer som du påstår er den samme karakter. Den karakter jeg startede i Baldur's Gate I er samme, uden ændringer, jeg klarede Throne of Bhaal med. Du behøver ikke at overbevise dig selv om det er den sammme karakter hele vejen hvis du lavede en ny i Baldur's Gate II, nej du kan virkelig få den ene "person" til at gå fra ingenting til at kunne bekrige Guderne. Ingen andre spil jeg kender giver dig samme oplevelse. Det her handler aldrig om at redde verden, men lære om sine rødder og udnytte sin gudelige essens. Da det også er et gammelt spil kan du spille hele serien fra ende til anden uden at vente på en forsættelse. Det er en verden der føles levende og farlig, en som din karakter får en permanent indflydelse på uden at være centrum. Det giver en unik følelse af fremskridt og magt. Fjender senere i spillet de samme som før, bare med mere liv. Hver eneste gang når videre i spillet er der unikke kampe og situationer der kræver du analyserer problemet grundigt. Hvis du gør det forkert vil du blive slagtet. Gør du det rigtigt kan du udslette dem uden problemer. At kende din karakter, party members og dine fjenders styrker/svagheder og udnytte dem til din fordel kan ændre kampe markant. Det kan siges lige fra de første Orgers du møder til de mægtigste dæmoner. Der er så næsten uendelige måder sammensætte sit hold på og hvordan man bruger dem. Husk at pause og kontroller dit party hvis de gør noget forkert.

NPC'er er heller ikke bare tomme personer og et pænt ansigt. I f.eks. Mass Effect kan de sagtens være uenige, men gør ikke noget ved det. I Baldur's Gate til gengæld kan de sagtens finde på at forlade holdet, angribe hindanden eller sågar dig. Tager du en Lawful Good og en Chaotic Evil på holdet? De kan godt finde på at kæmpe til døden. De snakker internt og kan sagtens finde at håne dig. På et tidspunkt var to af mine party members så uenige med at valg jeg foretog at de angreb mig. De har virkelig en personlighed og vil spørge ind til dig, din mening om forskellige ting og de valg du har foretaget.

Nu skal du ikke tro spillet er grimt selvom det er 2D og isometrisk, det er faktisk smukt. Karakterne er lidt pixelerede, men områderne og effekterne er stadig flotte. Alle områder er detaljerede håndtegnede baggrunde. Tegninger bliver ikke forældede så selv om 10 år vil det være flot.

Så hvordan får du spillet det her? GOG.com self! Lige nu er der også et tilbud buy 1, get 1 free. http://www.gog.com/page/promo_buy1_get1 Så du kan få hele Baldur's Gate serien for $10.

Wed, 22 Feb 2012 16:42:15 GMT
Programmering, dig og flame wars https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/75551/Programmering+dig+og+flame+wars/ https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/75551/Programmering+dig+og+flame+wars/

Hvor har vi alle hørt det mange gange, folk der brokker sig over udviklernes evne til at programmere. Det er normalt krydret med dejlige beskeder omkring hvor svært det kan være lidt i stil med: "Hvor er udvikler X bare dårlig, de skal bare tage sig sammen og programmere ordenligt" og "fuck man hvor svært kan det være et lave et PS3 spil ordenligt?". Tilføj så en formulering på youtube niveau og du har et pletskud af en post. Hvis man skal svine noget til på et tyndt grundlag, kan du i det mindste gøre det forståeligt.

At bruge juleperioden på eksamenslæsning om operativ systemer gav mig sådanne en lyst til lave nogen overspringshandlinger, skrive en blog og ved det forklare lidt om hvorfor de naive kommentarer er så forkerte.

Så! Hvad er programmering? Det er ganske enkelt et forsøg på at få computeren til at gøre hvad du ønsker. Lave sin helt egen personlige slave. Uheldigvis er dette en del sværere end man kunne tro. Computere er ikke bare dumme, det er umuligt for en computer at lave den mindste selvstændige ting. Det betyder også at når computeren er dum igen, så er det i sidste ende altid fordi nogen har bedt computeren om at gøre noget forkert. Hvorfor sådanne fejl sker kigge vi på om lidt.

Først, lad os kigge på hvordan man fortæller computeren gøre noget. Som de fleste af jer nok ved, så arbejder computeren kun med ettaller og nuller. Altså det binære talsystem der kun har 2 tal i stedet for de 10 i vores normale talsystem. Selvom man godt kan skrive ethvert program på den måde, er det for upraktisk. Vi har brug for noget vi mennesker nemt kan læse og skrive, for så at lave det om til noget computeren forstår når vi vil teste hvad vi har skrevet. Til dette formål har vi brug for to ting, et programmeringssprog og en compiler. Programmeringssproget er hvad vi skriver i og compileren er den der oversætter hvad vi har skrevet til noget computeren forstår. Eksempler på programmeringssprog er C, C++, Java, Python, Javascript, PHP, Lisp & Haskell.

Et programmeringssprog er alle sammen så forskellige og alligevel så ens. Det er et sprog der er altid har 100% klare regler. Ingen undtagelser, uregelmæssige begreber eller andre fjollede ting. Det er simple værktøjer et programmeringssprog har, fidusen er hvordan du bruger dem. Grundlæggende set er der 4 værktøjer, værktøjer du har brug for, for at kunne lave ethvert tænkeligt program.

1. Du skal kunne gemme data så længe programmet kører. Det man gemmer noget i kaldes variabler. Kan også være en liste af data. 2. Kunne spørge om ja/nej spørgsmål. F.eks. hvis 2 *3 = 6 så gør dette ellers gør det her. 3. Basal matematik med +,-,*,/ 4. Kunne gentage et stykke kode så længe noget er sandt, kaldet et loop. F.eks. Så længe vi ikke har sendt en mail til alle personer på denne invitationsliste, send en mail til den næste person på listen.

Det er self. ikke alt et sprog har, men dette er nok til at lave ethvert program. Resten af hvad et sprog tilbyder er måder at organisere kode på og undgå at skrive det samme kode flere steder. Eksempler på at organisere kode bedre er objekter og funktioner.

Lad os tage et kode eksempel i Python. Vi skriver hej til hver enkelt person der står i en liste.

Personer = ["Ida", "Thomas", "Nikolaj"] for person in Personer :     print "Hej " +person +"!"     print "Der er %d bokstaver i dit navn" % len(person)     if len(person) < 5:         print "Du har et kort navn"     print ""

Du kan selv prøve at smide det ind i Code Window her http://www.learnpython.org/, trykke run og se det køre. Vi gemmer 3 navne i variablen "Personer". Med kommandoen "for" printer gør vi så det der er indrykket for hvert navn i listen. Vi tjekker så som længden af navnet er mindre end 5 tegn og hvis det er så skriver vi at du har et kort navn.

Det er ikke meningen du skal forstå rigtig hvad der sker, men give en intuitiv forståelse om hvordan det hele virker. Små kommandoer man kan stykke sammen til at lave præcis hvad man ønsker. Når man så har skrevet et stykke kode og vil teste det, så kører man compileren. Dens arbejde er at at konvertere koden, til hvad computeren forstår. Processen hedder at "compile" koden, eller på dansk kompilere den. Hver gang den finder noget den ikke forstår, så har du lavet en syntax fejl, da du ikke overholdte programmeringssprogets regler (syntax). Uheldigvis kan den kun løse syntax fejl. F.eks. i et program der tjekker om man er gammel nok til at se den der voldelige trailer på youtube, hvis jeg kommer til at skrive 17 år, i stedet for 18, så er kan compileren ikke hjælpe mig her. Programmet gør præcis hvad jeg bad den om, dog ikke hvad jeg ville have den til at gøre.

Så hvorfor er der så så mange fejl i de programmer vi bruger? Så svært kan det vel heller ikke være? Uheldigvis er det så svært og vi mennesker laver bare fejl konstant og med en computers hjælp kan vi endda se den samme fejl i aktion flere millioner gange på et sekund. Det stykke kode vi har overstående er 7 linjer lang. Doom 3 koden 850.000 linjer, skrevet af over et dusin mennesker over flere år. Fejl er alt for nemme at lave, de bliver lavet konstant og desværre findes der endnu ikke nogen gode nok metoder til at sikre der ikke er fejl. Er dette en undskyldning for der er fejl i software og spil? Bestemt ikke. De er lige så gruelig irreterende lige meget hvorfor de er der. Det er bare ikke altid muligt at lave noget perfekt når du har en urokkelig deadline. Problemer med styringen og ledelsen af IT projekter giver mange frustrationer.

Det er et hårdt stykke arbejde for det meste og kan nemt give grå hår, men det er også enormt spændende og givende. Hvilke andre måder ville du kunne lave dit eget spil? Din egen hjemmeside? Programmering er frihed.

Dette er kun første del, så i næste blog kigger vi på hvordan det relaterer til hardwaren og hvorfor PS3'en stadig er en bitch at programmere til. Så flamewar delen på vente til næste gang.

Hvis der er noget der ikke er forklaret ordenligt, så spørg endelig løs.

Tue, 27 Dec 2011 14:37:06 GMT
Codename: Parkour - Creating a Masterpiece (del 1) https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/73300/Codename+Parkour+-+Creating+a+Masterpiece+del+1/ https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/73300/Codename+Parkour+-+Creating+a+Masterpiece+del+1/

Velkommen til Codename Parkour blog serien!

Men hvad er dette Codename Parkour spørger du måske. Det er ganske enkelt det spil jeg har arbejdet på siden januar. Det er et third person multiplayer shooter med parkour lavet i Unreal Engine(UDK). Nogen af jer har måske set de små hints jeg har lavet om at lave et spil og her er så et WORLD EXCLUSIVE (...) preview af Codename Parkour.

Lad os starte fra bunden med hvor Codename Parkour kom fra, er nu og hvad det vil blive til. Jeg læser lige nu Softwareudvikling på IT-Universitet og bruger en del af min fritid på dette spil sammen med en ven, Benjamin Ma, jeg også læser sammen med. Vi ønsker begge en karriere indenfor spilbranchen og ønskede begge at lave et spil, så hvorfor skulle vi ikke lave et! Vores ansvarsområder er ret simple, jeg programmerer det hele og han laver grafik, lyd & level design. I praksis diskuterer vi alle elementer inden, undervejs og efter de er lavet for at få det bedst mulige spil, men som de store firmaer siger "everything is subject to change".

Hvad går dette spil så ud på? At plaffe hinanden ned, men det er en simplificering. Designfilosofien er at skills skal gøre en så stor forskel som muligt og mobilitet er et nøgleelement for at vinde. Våben præcision skal være død præcis hvis du gør det ordenligt og elendig hvis du gør det forkert. Men der mangler noget, dette her minder mere om bare en shooter med ekstra mobilitet. Så det vi vil er at det ikke bare handler om at skyde folk, men hvordan du gør det. Du vinder ved at have flest point. Har du lavet et skudt nogen midt i luften efter at have wallrunned? 3 gange point! Har du lavet et dobbelt headshot efter at lavet to wallruns uden at røre jorden? 10 gange point! Måske ville et kombo system passe godt ind, det må vi finde ud af senere. Der er også tale om at lave taunts eller ren blær tricks for at kunne øge din score.

De gameplay elementer vi har nu for at bevæge sig rundt på banen er: -Wallruns, både vertikalt og horizontalt. -Slide, til de små rum. -Jump slide, til de små rum i væggene og for at lige at nå den kant du ellers ikke ville kunne få fat i. -Ledge climbing, intet er mere irriterende end ikke at kunne komme over den væg enhver soldat ville kunne travere uden problemer.

Vi er også i gang med at lave en "Free" wallrun hvor du ikke er bundet til enten horizontal eller vertikal. Det burde kunne give nogen sjove muligheder.

Det bedste er også at det er fuldkommen dynamisk og ALT fungerer i multiplayer! Det kræver ikke at banedesigneren placerer hvor de forskellige kanter er eller hvor der vægge. Det skal min kode nok klare.

Drømmen er at få det på Steam når det er færdigt. Det bliver svært, men jeg tror på vi er gode nok til at klare det!

Da vi kun er to personer og kun har vores (begrænsede) fritid, så begrænser det også kraftigt hvad vi kan nå. Nogen af de beslutninger vi tager om hvad spillet skal og ikke skal indeholde kan meget vel være 100% pga. tidsbegrænsning. Andre er blevet begrænset og skåret i fordi der ikke er tid. Af begrænsninger kommer kreativitet der også, noget som jeg vil tale mere om i en anden blog der går mere bag om scenerne. For nu er det tid til at præsentere spillet! Så, her har du det første screenshot af Codename Parkour. Se flere her: http://imgur.com/a/ROFKN#0 <bild>

http://www.youtube.com/watch?v=daAoTZ_K9HA Og her er en kort(!) video der viser hvordan nogen af bevægelserne fungerer i en prototype bane. Der skal nok komme en mere spændende video i fremtiden!

Tak for du læste med og er der noget du gerne vil høre mere om?

Thu, 01 Dec 2011 16:18:25 GMT
Xbox 360 spil på Windows er umuligt! https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/71576/Xbox+360+spil+pa+Windows+er+umuligt/ https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/71576/Xbox+360+spil+pa+Windows+er+umuligt/

Nu snakker jeg ikke om bare alle rygter om det, men det at du kan tage enhver Xbox DVD, smide den i maskinen og så køre spillet. Kan det ske?

Not going to happen.

Men hvorfor skulle I lytte på mig? Bare for at få mit ethos på plads. Jeg er selvlært softwareudvikler. Studerer nu softwareudvikling på IT-Universitet. Programming er min hobby og studie. Jeg er i gang med at lave et multiplayer third-person shooter i Unreal (UDK). Så alle påstande her er ikke bare gætteri (medmindre andet er specificeret).

Så lad os starte fra bunden af, kan man bare sætte en DVD i en PC og bare køre koden hvis MS nu tillod det? Nej, det er umuligt. Xbox 360'en, ligesom de andre konsoller, kører en PowerPC arkitektur og sådanne et program kan ikke køre på en normal x86 CPU (normal CPU fra Intel & AMD).

Xbox 360'en bruger nu et nyt DVD format kaldet XGD3. Der kom en ny opdatering ud som lavede en firmware opdatering på konsollens DVD drev så de nye XGD3 diske kunne blive læst. Som I måske kan huske var der nogle problemer med den opdatering (http://www.gamereactor.dk/nyheder/83994/Knas+med+ny+Xbox<wrap>+360-opdatering/ ) som var fordi nogen drev fra Lite-On ikke kunne opdateres ordenligt. Nu siger rygtet at man kan smide enhver disk I DVD drevet og spille det, men uden en firmware opdatering til hvad jeg vil tro er alle DVD der findes, tror jeg ikke det vil være muligt. Skulle MS så bare opdatere firmwaren på alle de tusinder af forskellige drev der findes når selv nogen af dem i deres konsol ikke kunne virkede (og vi antager af normale DVD drev ikke kan læse XGD3)? Det tror jeg ikke på. Specielt da det kan risikere at ødelægge drevene.

Tilbage til problemet med selve programmet, den compilede fil. Programmering er at skrive noget kode, normalt i C/C++ når det er spilprogrammering, og så bruge en compiler der oversætter kildekoden til en fil der kan køres. Det er hvad en exe fil er på Windows og hedder xex på Xbox 360. Den nemmeste måde at se at man ikke bare kan kopiere filen og køre den på en anden maskine er at kopiere en exe fil over på en Mac. Selvom maskinen kan køre Windows uden problemer kan exe ikke køre blandet andet fordi den er kompileret til Windows. Hvis du sidder på en Windows eller Mac pt så har du en x86 CPU og den kan ikke køres på nogen anden platform. Af andre platforme er der ARM som sidder i stort set alle smartphones og tables i dag. Der findes også PowerPC som sidder i konsollerne (og gamle Macs). De forskellige arkitekturer er ikke kompatible og det er umuligt at køre det direkte på en anden platform.

Så hvad gør man ved det? Den normale løsning er emulering og det er skam muligt, det største problem er bare performance. Den bedste Wii emulator kræver ifølge en Google søgning 2Ghz dual core CPU for at simulere en 729 MHz CPU. Hvis vi antager at 90% af CPU'en bliver brugt, så har vi brug for en CPU 6 gange så hurtigt som en Wii for at emulere den. Tag så en Xbox 360 der har 3 kerner af 3,2 GHz. Så hvis et Xbox spil brugte CPU'en 100% har vi brug for en CPU der i alt ca. 60 GHz. Den beregning dur dog helt da man ikke bare kan sige antal kerner * hastighed = antal GHz. Det at udnytte mange kerner er dog et stort problem og en fuld blog post i sig selv. Kort sagt dette ændrer dog ikke resultatet at en computer i dag ikke har ressourcerne til at emulere en Xbox 360.

Der findes en anden mulighed, at lave en binær oversættelse fra hvad der i dette tilfælde ville være en PowerPC til x86 og ARM konvertering (da Windows 8 kan køre på begge). Jeg har dog ikke kunnet finde meget om sådanne oversættere, der ser ikke ud til at findes nogen aktive projekter der kan oversætter mellem x86, PowerPC eller ARM. Dette tror jeg er den eneste chance der er for at rygtet her bare holder en smule vand og det tror det også kunne løse meget af performance problemet, om det er nok har jeg ingen ide om. Der er dog et andet stort problem. At hardwaren ikke er ens på en konsol og en Windows maskine. Det vil sige hver eneste ting skal emuleres og det skal virke på alle tænkelige maskiner. Men når selv når bare emuleringen af den gamle Xbox på en nye er sådanne et stort problem (se http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Xbox_games_compatible_with_<wrap>Xbox_360 for den fulde liste), hvorfor skulle det så bare virke på enhver PC? Det kan det ikke uden enorme resourcer fra MS til at teste alting.

Dette blev en del længere end jeg have troet, men nu er det der. Grunden til jeg ikke tror at Xbox diske ikke bare vil kunne spilles på PC. Det er dog noget helt andet hvis spiludvikleren laver en PC version af Xbox spil, så kan intet af det overstående bruges, men det er ikke hvad rygtet siger.

Hav en god dag!

Wed, 13 Jul 2011 12:29:15 GMT
Mini reviews 3: GeoW 2, Alan Wake & Heavenly Sword https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/68713/Mini+reviews+3+GeoW+2+Alan+Wake+amp+Heavenly+Sword/ https://www.gamereactor.dk/blog/Psykocyber/68713/Mini+reviews+3+GeoW+2+Alan+Wake+amp+Heavenly+Sword/

Det er nu ved at være noget tid siden "Mini Reviews 2" blev skrevet, men nu er den længe ventede efterfølger her og endda med en ny spændende titiel jo, "Mini Reviews TRE"! *dun dun DUUNNNNNN* Jeg ved det er spændende, men bare træk vejret dybt, ind, ud, dybt ind.... hold det... og ud. Så er du klar til at høre om de tre næste spil. Et utrolig godt, et godt og et enormt overrrated. Gæt selv hvilke, det er vist ikke så svært. Lets begin:

Gears of War 2: Gamereactors karakterskala betegner et 6/10 spil som "Rimeligt" og ud fra den skala, hvis jeg skulle sætte et tal på, så ville det få den karakter. Mine oplevelser er kun udfra coop og kun en smule multiplayer over system link for lang tid siden. Hvordan spillet har kunne få en 93/100 score på metacritic får mit hoved til at gøre ondt. Spillet har i det mindste det fundamentale gameplay på plads, men når det fejler på så mange andre punkter giver det ikke mening at det har fået så gode anmedelser. Hvad det gør godt: coversystemet, headshots, de fleste våben og noget af én enkelt cutscene. Det fundamentale gameplay fungerer (for det meste). Du bliver sjældent stuck til ting du ikke ønsker og det er rimelig underholdene at gennemhulle fjenderne. Headshots er også dejlige, det er de gode gamle UT KA-SPLAT headshots hvor hovedet blivet forvandlet til en forfriskende 100% naturlig smoothie. Problemet er bare, der er så utrolig mange irreterende ting. I coop kan man næsten intet se noget på skærmen. Personerne fylder mere af skærmen end normalt og du har kun 360 pixels verticalt i forhold til de normale 720. Det er ikke særlig gennemtænkt. Lige så frustrerende som i GoW1 er alle de fjender der one-shoter en. Hvorfor Cliffy? HVORFOR?

Spoiler: Omkring historien. Well, der er en historie, men intet plot. Personerne er så enormt kolde, selv for Large Homoerotic Space Marines. Stedet hvor Dom finder sin kone har faktisk en snert af menneskelighed.

Next up, the zombie game

Alan Wake: Bright Falls. Stedet i USA hvor alle bliver forvandlet til forvandlet til udtryksløse zombier og åbenbart kan de heller ikke se det. Oh well, dårlige ansigtsanimationer skal ikke ødelægge det hele. Faktisk er det et fint spil, omend noget ensformigt. For lige at få noget på plads: Nej, det er ikke uhyggeligt! Det prøver ikke at være uhyggeligt. Det skaber en creepy stemning, men på intet tidspunkt er det et horror spil. Lyseffekterne er gode, stemmeskuespillet er også godt og det samme med plottet. Det er dog lige med undtagelse af slutningen. Holy crap den er dårlig. Alt hvad du har lavet bliver bare ligegyldigt, ingen spørgsmål bliver besvaret og lægger så meget op til DLC/forsættelse at spillet nærmest mister sin pointe som et selvstændigt produkt.

Alan Wake må også lide af en seriøs omgang amnesi. Efter hver del af spillet glemmer han alt hvad han har. Det er lige meget om han bare har været alene i et lokale eller (igen) rendt rundt i en mørk skov. Hvem har også brug for en ordenlig lommelygte og våben når man har sin pålidelige mini ubrugelige lommelygte. Sikke en idiot... heldigvis er Heavenly Sword alt andet end dumt.

Heavenly Sword: Faktisk er det genialt. Det er fantasktisk. Et af de bedste spil jeg har spillet i årevis. Jeg ved at mange blev skuffet over spillets længde og manglen på replay værdi. Hvis jeg havde købt det til 550kr. så ville min holdning nok også være lidt anderledes, men da jeg lånte det (og konsollen) er Heavenly Sword en fuld kommen latterlig god oplevelse.

Hvis jeg skal kritisere noget i spillet er det kampsystemet mod de store tunge fyrer. Dem der ikke tager skade af ens normale angreb. Jeg fandt aldrig en pålidelig måde at give dem skade på, så det blev lidt for meget button smashing, men det går nok. Småting.

Ud over det er der nærmest kun ros. Animationerne, skuespillet og grafikken går op i en højere enhed og giver et mesterværk af et spil. Selv Bioware kan ikke lave personer med så meget liv i sig.

Spoiler poiler:At lade Nariko dø i slutningen er jeg faktisk glad for de gjorde. Ikke fordi hun var irreterende, lige det omvendte faktisk, men fordi udviklerne turde at dræbe hovedpersonen i et spil der lagde op til det hele vejen i gennem. Ikke som Mass Effect 2 "suicide" mission hvor man uden problemer kan klare sig igennem uden ét eneste dødsfaldt.

Kort sagt: SPIL DET! Langt sagt: SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET! SPIL DET!

Om MR4: Jeg har faktisk ikke flere spil planlagt sådan lige. Når jeg engang får gennemført God of War 3, Enslaved og et tredje spil. Så kommer der en del 4.

Wed, 24 Nov 2010 10:06:30 GMT