Så er det jo snart tid til endnu en festival på Roskilde, og efter at det fulde program i dag blev offentliggjort vil jeg nu fremhæve de bands, som jeg ser frem til på festivalen.

Tame Impala: http://www.youtube.com/watch?v=7jekYAm3fkA

Hvor Wolfmother hyldede tidligere tiders hård rock (Black Sabbath, Led Zeppelin) så hylder Tame Impala de mere psykedeliske bands såsom The Beatles, The Jimi Hendrix Experience og Pink Floyd. Sidste år udgav de deres debutalbum "Innerspeaker" som var en af mine favoritplader fra 2010, og derfor ser jeg frem til deres koncert med forventningerne skruet meget højt op.

The Strokes: http://www.youtube.com/watch?v=79ldB7ltkYo

Det kan godt være at "Angles", ligesom sine to forgængere, måske ikke lever op til The Strokes' debutalbum "Is This It?", men af de tre efterfølgende plader vil jeg placere det som deres næstbedste album. Grunden til at jeg ser frem til dem er mest af alt pga. jeg endnu ikke har fået set dem live, og derfor indstiller jeg mig på et brag af en koncert når Julian Casablancas og co. træder på scenen.

PJ Harvey: http://www.youtube.com/watch?v=lHACHdNFH0Y

Vor tids mest hårdtslående kvinde indenfor rockmusikken har leveret det der i mine ører er det bedste album indtil videre i 2011 med "Let England Shake", og da hun allerede i forvejen har et meget stærkt bagkatalog er der masser at se frem til på årets festival.

Mastodon: http://www.youtube.com/watch?v=s6WGNd8QR-U

Jeg havde nu håbet på at de ville komme sidste år, men bedre sent end aldrig. Med en imponerende samling sange fra samtlige af deres 4 albums forventer jeg at Mastodon leverer en af de bedste koncerter i år på Roskilde.

Odd Future Wolf Gang Kill Them All: http://www.youtube.com/watch?v=KIOtLeJNrRU

Det kan godt være at de er blevet hypet lige lovligt meget, måske for meget, men de er altså et imponerende kollektiv af unge fyre omkring starten af 20'erne, hvis ikke yngre, men de leverer nogle gode optrædener, som f.eks. da de var på besøg hos Jimmy Fallon (en af de komikere jeg dog hader), og de har givet hiphoppen et tiltrængt spark i løgene med deres brutale lyd.

Big Boi: http://www.youtube.com/watch?v=h_1ivdW8Yj4

Antwan André Patton, som han egentlig hedder, leverede sidste år et stærkt soloalbum "Sir Lucious Left Foot: The Son of Chico Dusty" hvor han beviste, at han sagtens kan klare sig uden sin makker fra Outkast, André 3000 (som dog producerede nummeret "You Ain't No DJ). En koncert jeg personligt ser frem til som fan af Outkast.

Janelle Monáe: http://www.youtube.com/watch?v=pwnefUaKCbc

Når man krydser Outkast, David Bowie, James Brown, Funkadelic og nutidig Indierock + R&B i et album, som tematisk er baseret på Fritz Langs mesterværk "Metropolis", så har man en stor stjerne in spe, hvilket Janelle Monáe i sandhed er. Normalt er hendes musik i min boldgade, men med en utrolig stærk debut i "The ArchAndroid" fik hun overbevist mig om, at popmusikken sagtens kan levere værker af høj kvalitet i disse dage, hvor pop kun handler om penge og "naughty bits".

Det var alt for denne gang, men det kan godt være jeg laver to dele ud af denne blog, da der stadig er flere bands/solister, som jeg ser frem til på årets Roskilde Festival :)

Ja, jeg ved godt det er lidt sent at skrive et blog-indlæg om sidste års musik, men nu har jeg endelig taget mig tid til at skrive dette indlæg, som omhandler de plader, som betød mest for mig i 2010. Der er stadig nogle plader jeg mangler at jeg købe fra sidste år, men nu tillader jeg mig alligevel at skrive lidt om dem, som jeg nu har :)

Ariel Pink's Haunted Graffiti - Before Today:

http://www.youtube.com/watch?v=hMNPWT6WDJQ&feature=relate<wrap>d

Ikke nok med at albummet har den bedst passende titel den nu kunne få, så er den også suverænt udført.Chillwavens faderskikkelse Ariel Marcus Rosenberg har disket op med et album som skaber fremtidens popmusik ved at hive fat i fortidens musik, som han så, i bedste postmoderne stil, omformer til sin egen lyd. Undervejs bliver der refereret til bl.a. David Bowie, Pixies, The Cure, Beach Boys, Joy Division og endda også Michael Jackson. Hver sang har hver sin lyd, og ligeledes underholdende tekster. I sandhed et mesterværk.

Gorillaz - Plastic Beach

http://www.youtube.com/watch?v=bvjjc18nB14

Snoop Dogg, De La Soul, Mos Def, Lou Reed, Mark E. Smith, Bobby Womack, Little Dragon m.fl. medvirker på dette album, som formår at skabe sin egen underholdende verden, til trods for at den ifølge pladens sange er skabt af al jordens overskydende plastic. Selvom det hele foregår på denne fiktive plasticstrand, så formår det hele alligevel at kunne være relevant for os herude i det virkelige liv, f.eks. på sange som "Rhinestone Eyes", som omhandler uægte kærlighed, "Superfast Jellyfish" som omhandler folkets trang til hurtig mad (med tilhørende legetøj) og "Sweepstakes" som handler om at en masse mennesker skal kunne tabe for at et enkelt menneske skal kunne føle sejrens sødme. Underholdende, men samtidigt også utroligt trist.

Arcade Fire - The Suburbs:

http://www.youtube.com/watch?v=rH_7_XRfTMs

At konceptalbums er vendt tilbage, er ingen hemmelighed. Men at de skulle ende med at være så veludførte som førnævnte Plastic Beach og nu med The Suburbs kommer lidt bag på mig. Ikke en eneste gang virker den delvist triste historie om forstadslivet som en omgang klynk, men det hele føles så let og ligetil som det overhovedet kan blive. Første halvdel starter med utroligt stærke numre som titelnummeret, "Modern Man", "Rococo" og "Half Light I + II", mens anden halvdel følger op med om muligt endnu stærkere numre som "Wasted Hours", "Deep Blue", "We Used to Wait" og "The Sprawl II" som mest af alt minder om Blondies "Heart of Glass", hvilket bevidner om bandets diversitet. Det er måske ikke Arcade Fires bedste album, men mindre kan også gøre det.

The National - High Violet

http://www.youtube.com/watch?v=lfYrx7tYXSE

Hvis man skal sammenligne dette album med dens to forgængere, "Alligator" og "Boxer", så kredser teksterne stadig for det meste om livets og dermed kærlighedens skyggesider, men hvor High Violet adskiller sig fra sine forgængere er at nogle af numrene har fået en meget mere storslået lyd, som f.eks. på "Bloodbuzz Ohio", hvor blæserne skaber en grandios stemning i en sang om at vende hjem til den by, hvor det meste af ens barndom fandt sted. Vi får endda også en reference til zombier i sangen "Conversation 16" hvor Matt Berninger synger "I was afraid I'd eat your brains/'cause I'm evil". Som forventet har albummet holder albummet den høje standard som bandet satte på "Alligator", og derfor er det et album som i mine ører er et, man ikke skal snyde sig selv for.

Deerhunter - Halcyon Digest

http://www.youtube.com/watch?v=1mBSOtdOjoc

Fra de første toner af åbningsnummeret "Earthquake" får man indtrykket af, at man er i en drøm, som kan gå både den ene og den anden vej. Denne drømmende lyd kommer bedst til udtryk i nummeret "Desire Lines", der med en tekst der omhandler, sjovt nok, begær, og forsangeren Bradford Cox' stemme der i omkvædet synger "Walking Free, woah-oh, come with me, woah-oh" føler man sig hypnotiseret, hvilket ikke gøres bedre af den 3+ minutter lange dronerytme, der afslutter nummeret. Albummet slutter med den 7 minutter lange "He Would Have Laughed" en hyldest til Cox' nu afdøde ven Jay Reatard, som døde for præcis et år siden som følge af en overdosis af kokain i en alder af 29. Et helstøbt lo-fi pop album, som jeg ikke kan andet end at anbefale.

Kanye West - My Beautiful Dark Twisted Fantasy:

http://www.youtube.com/watch?v=qyB2JvMYFfE

Til trods for at jeg ikke var helt overbevist efter at have hørt "Power", plus at hans væremåde udenfor studiet er direkte irriterende (søg på "Imma let you finish" på YouTube, og i vil forstå hvad jeg mener), endte jeg alligevel med at købe dette album. Fra de første linjer af "Dark Fantasy", som genfortæller Roald Dahls version af Askepot, bliver væltet ind i et univers af overraskende gæsteoptrædener fra bl.a. Bon Iver, Elton John, Jay-Z, Nicki Minaj, Pusha T og (desværre) Rick Ross. Sangene handler om bl.a. Kanyes ustyrlige ego, hans erkendelse af at være et røvhul, de åndssvage sider af hiphop-livet og Kanyes pause fra MTV's verden. Stærkeste nummer på pladen er (surprise!) den ni minutter lange "Runaway" hvor Kanyes "Toast for the douchebags" ikke kun skal tolkes som en hyldest til disse mennesker, men samtidig er det også lidt af en lussing, da han bruger sangen til at vise hvor stort et røvhul han er, og ulemperne ved dette. Udover dette bliver King Crimsons "21st Century Schizoid Man" samplet perfekt ind i førnævnte "Power", og Black Sabbaths "Iron Man" får Kanye samplet ind i nummeret "Hell of a Life", hvilket også virker som et perfekt match, selvom sangene er så langt fra hinanden som de overhovedet kan være. Dette imponerende hiphop mesterværk skal man ikke snyde sig selv for.

Albums/kunstnere som også fortjener at blive nævnt: LCD Soundsystem - This is Happening Manic Street Preachers - Postcards From a Young Man Grinderman - Grinderman 2 The Soft Pack - The Soft Pack Beach House Janelle Monáe Tame Impala Sleigh Bells Warpaint

Albums, jeg ser frem til i 2011: Iceage - New Brigade James Blake - James Blake ...And You Will Know Us by the Trail of Dead - Tao of the Dead Iron and Wine - Kiss Each Other Clean The Streets - Computers and Blues Radioheads næste album (hvis det kommer i år)

Da jeg stadig sidder fast i en eller anden form for metafysisk lomme, som gør at jeg kun kan skrive blogindlæg i form af top 10-lister, vil jeg fortsætte med endnu en, som omhandler de 10 ting som jeg vil huske dette nu (næsten) døde år, som giver plads til et festligt og intetsigende 2011 ;P

10: Leonardo DiCaprio som overbrugt meme.

Enhver som har stødt på humorsites/memebaserede hjemmesider har nok stødt på et billede af en glad Leonardo DiCaprio som er blevet klippet ind i alskens situationer. Som ethvert meme var det sjovt til at starte med, men det endte med at dø ud da det blev overbrugt (dog ikke overbrugt på samme måde som "desu").

9: Dansk politik minder mere og mere om Paradise Hotel end serious business.

To personer behøver jeg kun at nævne, og så forstår i forhåbentlig hvad jeg mener:

Bertel Haarder, som vil have sin risengrød og julekoncert, og Lene Espersen, som bare ikke har lyst til at være udenrigsminister.

8: Masser af god musik

Gorillaz, LCD Soundsystem, The National, Arcade Fire, Grinderman, Deerhunter m.fl. har udgivet nye plader, som jeg har lyttet flittigt til igennem årets løb. Alligevel er der en masse plader som jeg ikke har fået købt eller downloadet, heriblandt "Teen Dream" af Beach House, "Innerspeaker" af Tame Impala, og ikke mindst har jeg også endnu engang undgået Kanye West, selvom jeg godt kan lide nogle af numrene fra hans nye plade (Power og Runaway). Han vender tilbage i næste punkt.

7: Kanye West

Manden som kører cruise control på sin blog med CAPS LOCK OG GRAMMATISKE FEJL, og som afbryder award-shows fordi de ikke falder i hans smag er både gal og genial, for at citere Soundvenue. Men han fik også udgivet et album, som danske anmeldere kaldte et mesterværk, dog uden at komme med nogen form for konkret argumentation for denne påstand. Mandens talent skal man ikke sætte spørgsmålstegn ved, men det betyder altså ikke, at anmelderne ikke skal se bort fra at være kritiske når de anmelder Yeezys musik. Desuden markerede han også sit storhedsvanvid med videoerne til Power (eller er det et levende maleri? :P) og den 35 minutter lange kortfilm til Runaway, hvor vi ser manden korpulere med en fuglekvinde. Er musikbranchen ikke bare fantastisk?

6: Minearbejderne i Chile

Jeg fulgte ikke sagen særlig nøje, men jeg er glad for at de overlevede.

5: Studenterhuen

Selvfølgelig husker jeg dette år for at få et trofæ som jeg fik for at drikke mig æskestiv og alligevel bevare en hvis evne til at tænke logisk. Den hue/hat/cap beviser ikke andet, men alligevel er jeg stolt!

4: Endnu et Call of Duty, og endnu flere FPS-spil der ligner hinanden

Der er en kæmpestor grund til at jeg ikke lige pt. spiller nogle FPS'ere; de ligner allesammen hinanden, og det virker som om at det kun er multiplayeren som skal betyde noget i disse dage. Det er ikke nogen dårlig ting, men når nu ens trådløse netværk er ekstremt ustabilt, så synes jeg da, at det er irriterende at jeg ikke kan spille et spil med en god singleplayer-kampagne. Eller måske skulle jeg bare begynde på at spille Mass Effect 2 eller Enslaved.

3: VM i Sydafrika

Det nok kedeligste VM i min hukommelse huskes for svinsk spil, italienere og franskmænd der opførte sig som pattebørn, portugisere der spiller defensivt, og Nigel de Jong der i kort øjeblik troede at han hed Jet Li. Men der var da også positive ting ved dette VM: Vuvuzela-horn, Frankrigs førnævnte skandale, som førte til Raymond Domenechs fyring, Tyskland og Spanien der spillede en turnering på hver deres måde, og et dansk landshold der lavede så mange fejl, at det efter VM kun kan gå den rette vej.

2: Wikileaks

Et tveægget sværd, som endte med at blive pressens yndlingslegetøj, som endda fortalte noget af det, vi ikke vidste, og det, som vi allerede var klar over. Behøvede pressen virkelig at bruge Wikileaks til at afsløre, at Putin og Medvedevs forhold mindede om Batman og Robin? Jeg vidste da godt at de begge to endnu ikke var sprunget ud af skabet :P

1: Tragiske dødsfald

Vi mistede mange mennesker dette år, og dem skal vi ikke glemme. Jeg mistede selv min far i kl. 18:50 her den 29. december, og jeg vil aldrig glemme ham.

Tusind tak for et godt år, trods de dårlige ting der nu skulle være sket!

MVH RedForman

Formation: (4-4-2)

Målmand: Iker Casillas

Ikke nok med at manden lavede klasseredning på klasseredning, så lukkede hans faktisk ikke et eneste mål ind i knockout-fasen. Når han samtidig er anføreren på det spanske landshold, så kan man altså ikke ønske nogen bedre på målmandsposten. Dette skriver jeg endda som en Barca-fan!

Backup: Manuel Neuer

Højreback: Philipp Lahm

Endnu en landsholdsanfører, og en af de mest pasningssikre backs under dette VM. En back som fungerer både i offensiven og defensiven, og som samtidig kan spille på begge sider af banen, og uhyggeligt rutineret hvis man tager hans alder i betragtning, så står han som en af de mest imponerende spillere på det tyske landshold.

Backup: Sergio Ramos

Centralt forsvar: Carles Puyol og Arne Friedrich

To sjældne målscorere på landsholdsplan som alligevel formåede at score i denne slutrunde, og som samtidig står for stramt forsvarsspil og en hurtighed som de fleste centrale forsvarsspillere ville ønske de havde. Puyol så måske ikke alt for god ud i finalen, men i resten af turneringen var han, sammen med Sergio Ramos, den mest stabile spanier i forsvaret. Friedrich beviste derimod at han ikke kun fungerer som højreback på landsholdet, men at han er en bedre central forsvarsspiller end den evigt Christoph Metzelder, som havde denne plads i de sidste to slutrunder (VM 2006 og EM 2008).

Backups: Lúcio og Diego Godín

Venstreback: Giovanni van Bronckhorst

At manden, der startede sin karriere som playmaker, skulle vise sig at blive en af verdens bedste venstrebacks i nyere tid, havde de færreste forventet. Ikke nok med at han udviser stor autoritet på venstresiden, så diskede han også op med det der måske var slutrundens bedste mål. At han så fik sat det næstbedste punktum på sin karriere som muligt gør at jeg udtager ham på pladsen som slutrundens bedste venstreback.

Backup: Fabio Coentrão

Højrekant: Thomas Müller

Hos Bayern München oftest spillet som spydspids, grundet Arjen Robben og Ribéry på kanterne, men mon ikke Louis van Gaal skal give Müller chancen igen på kanten? Under dette VM var der lige dele Dirk Kuyt (udtales Kauwt) og Messi over Müller, hvis man kigger på dybdeløb og evnen til at skære ind fra højresiden og banke riposter i nettet. At han så også var VMs bedste oplægger siger vel alt om pladsen på slutrundens hold.

Backup: Lionel Messi (Selvom hans VM kunne have været bedre)

Central midtbane: Bastian Schweinsteiger og Xavi

Bastian Schweinsteiger bliver bare bedre og bedre som central midtbanespiller frem for højre- eller venstrekant. Han distribuerer bolden på bedst mulige måde, meget lig Xavi, og han har en autoritet lig van Bommel i det defensive spil. At han så ikke fik scoret et mål betyder ikke så meget, når han overtog Michael Ballacks rolle på en måde der mindede om Ballack da han var yngre. Xavi fik vist nok heller ikke scoret, men hans indflydelse i Spaniens offensive spil er indiskutabel, selvom det opbyggende spil for Spaniens vedkommende virkede langsommere end det før har gjort, hvilket til dels skyldes modstandere der har spillet antifodbold, og dels den spanske formation med to defensive midtbanespillere. Men til trods for dette, så synes jeg alligevel at Xavi var den bedste mand på den spanske midtbane.

Backups: Mark van Bommel og Diego Perez

Venstrekant: Robinho

Det kan godt være at Brasilien røg ud i kvartfinalen, men Robinhos indsats skal der ikke peges fingre af. Udover at score to mål, og samtidig være en af Brasiliens bedste trumfkort i offensiven, så var han faktisk IMO Brasiliens bedste spiller og turneringens bedste spiller på venstresiden. Nu mangler han bare at gøre en ting; Flygte fra Manchester City!

Backup: Andrés Iniesta

Angreb: Diego Forlán og David Villa

Udover at være turneringens bedste spiller, så beviste Forlán at han hører til blandt den absolutte elite af angribere i international fodbold. Udover at han var noget nær den eneste der kunne mestre plastikbolden Jabulani, så førte han stort set ene mand Uruguay til semifinalerne, så kan man ikke ønske mere af en angriber. Det samme kan siges om David Villa, der til trods for at være utrolig uskarp i visse kampe, alligevel formåede at være det rette sted på det rette tidspunkt når Spanien havde brug for det. Desværre fik vi ikke set et frisparksmål fra ham, men hans bevægelighed som nogle gange sender ham ud på kanterne gør ham til en af de vigtigste brikker på det spanske landshold, selvom slutrunden for hans vedkommende godt kunne have været meget bedre. Men nu mangler han jo kun et mål for at tangere Raúls landsholdsrekord, så mon ikke han får æren af at være den bedste angriber nogensinde på det spanske landshold?

Backups: Gonzalo Higuaín og Luis Fabiano

Træner: Joachim Löw

At manden får det bedste frem i så mange unge spillere som der nu er på det tyske landshold er grund nok til IMO at vælge ham som slutrundens bedste træner, selvom Oscar Tabárez også kan nævnes som en mulighed her pga. hans flotte arbejde med Uruguay.

Nævneværdige spillere: Fernando Muslera Maxi Pereira Rafael Márquez Ryan Nelsen Ashley Cole Alexís Sánchez Cristian Riveros Michael Bradley Lukas Podolski Miroslav Klose Javier Hernández

Ja, så skete det endelig at jeg fik min studenterhat/hue på, og det føles rart at et tre-årigt projekt blev afsluttet i går. Med dansk sejr i vente senere på dagen, plus Roskilde Festival fra lørdag den 26.6. til Søndag 4.7.

Ellers er der bare at sige tillykke til alle andre der nu er blevet er studenter, plus at jeg ikke er at finde indenfor den næste halvanden uge.

Hav det godt!