De største spiloplevelser i mit 20 år lange liv Hold L, I og M nede samtidig... tak - og læs så videre

Nå drenge og piger! Nu har jeg efterhånden skrevet en, 5 blogs, herinde på sitet, og må sige at jeg hygger mig meget godt med det. Godt nok var mit første lille projekt med at anmelde film lidt højt sigtet, men det blev da til en enkel, og mon ikke vi vender tilbage og tager et kig på en af de andre 15, engang ude i fremtiden. Hvad alle mine tidligere blogs havde til fælles? Tja... ingen af dem har decideret handlet om spil. Selvfølgelig har der været små bidder af det rundt omkring, i det at jeg er en nørd og er stolt af det, men intet har været fuldstændigt spilorienteret. Lad mig lave om på det nu og give jer dette:

De bedste oplevelser inden for spiluniverset som jeg lige kan komme i tanke om.

Idéen med dette er at vække lidt sjov nostalgi i kroppen på jer alle sammen, gamle som unge - måske endda få jer til at smile eller hoppe op ad stolen og sige; "Nå ja for fanden!".

Jeg deler det ind i genre, og hiver det der lige springer til mit hovede frem:

FPS

Kan i f.eks. huske hvor fantastisk det var, da man for første gang fik voodoo-dukken i Blood? bare det at se de små pixels i det fjerne vride sig af smerte, det var priceless. "I live... again!" - ej at forglemme deo/lighter combo'en! Ak ja! Blood. Sammen med Duke og DooM, det bedste fps "of all time... Siden vi lige fik slynget dem ud, kan i så huske den gensynsglæde der blev vagt i kroppen da man pludselig fandt commando Keen i bane 32 i DooM hvor der faktisk også rendt små velkendte blå mænd rundt og råbte "Halt! i et stort hagekors befængt rum. Kan huske jeg fik samme fornemmelse i Duke Nukem da denne oneliner blev kylet i ansigtet på mig: "Wow, one dead DooM spacemarine".

...Der var vist også lige et spil der hed Half-Life, men spillede aldrig 1'eren, så kan kun lige nævne DOG, og pointere, at den lille fyr, satte store spor i mit hjerte.

Kan i huske disse?: IDDQD, IDKFA, IDBEHOLD

Adventure

Oh boy! Det her er min genre og har altid været det. Jeg elskede adventurespil inden jeg overhovede kunne forstå hvad man skulle skrive i Police Quest for at få ham til at tage sin pistol fra skabet. "Take Gun". Hvor vildt var det ikke også at man faktisk kunne få ham til at tage et bad, og tænk engang! man skulle endda få ham til at tage tøjet af først - går jo ikke det bliver vådt!

DotTT!! (Day of the tentacle) For fanden hvor har jeg spillet det mange gange! udover scener som når Purple får sine arme i intro'en og når man trækker hamsteren op af køleboksen i fremtiden, så sætter en ting sig fast som det bedste i det spil: Efter man i lang tid har rendt rundt og troet at vores tre helte er blevet smeltet sammen til en person med tre hoveder, finder man ud af at de bare har været fanget i den samme trøje. Fanden i Helvede, det var humor!

Grim Fandango og de uendelige mængder ballondyr var fantastisk sammen med vores gode ven der ikke behøver yderligere introduktion end "VrooooM VROM VrooOOOM!" Gabriel Knight 3 og gåden om at ligne Moose på kørekortet så man kunne få den forbandede motorcykel, var en af det bedste og når man nu snakker om GK3, så kan vi ikke komme uden om at det er det mest rørende Adventurespil nogensinde. Nej! hvor sad jeg som en lille pige og syntes slutningen var forfærdeligt! "Hvorfor gik du Grace!!!"

Myst: bare fordi jeg kom igennem det, og Zork: fordi jeg har siddet og brugt flere A4 ark på at tegne områderne, så det faktisk var til at finde rundt.

Platform

Commando Keen 4, da man fik dykkerudstyret og kunne komme ned til de forbandede fisk. Fattede aldrig hvad der foregik med de troldmænd, men går ud fra det hele sluttede lykkeligt.

AllyCat: Søde Lucifer, hvor jeg spillede AllyCat meget. Det er én stor posetiv oplevelse, lige pånær et bestemt vindue, hvor jeg bare ikke fattede hvad man skulle med alle de hunde og hundeskåle. Indtil den dag idag (og ja, jeg har installeret det igen) kan jeg ikke finde ud af hvad fanden man skal i det rum.

Crash Bandicot, på PS1 var fandeme også et smukt spil. Kan i huske da men skulle flygte fra den store sten i bedste Indiana Jones stil, eller når man fik den røde maske? - "Ugabuka!".

Åh ja, Platform - har mange gode minder. Power Wings i SuperMario 3. At vende på hovedet i McDonalds Kids. "3D" rummene i Fester's Quest. At kaste rundt med hinanden i Chip n' Dale og ikke at forglemme Pogojump med Onkel Joakin i Ducktales til NES. Faktisk var alle fra den sidste opremsning fra NES, men heck, de lavede fandeme også gode spil.

Der var selvf. også den gamle Sega MegaDrive, hvor Sonic pludselig var ude og flyve i en flyvemaskine i Sonic 2. Man kunne ride på en drage i Golden Axe og SpiderMan... det gider vi ikke snakke om, det var rent lort.

Hvis vi lige skal have en klassiker med fra C64'eren, så er det lige Hugo hvor man bare kunne holde Mellemrum nede og så hoppede han ellers glædeligt hen over alle hullerne i broen, eller Super Osvald - bare starten med den skrattende stemme "Super Osvald!" ... hvad blev der egentlig af de is?

Rollespil

Var aldrig den store rollespiller, for det meste fordi jeg ikke havde tolmodighed til det, men har da kæmpet mig igennem et par stykker. Diablo da man endelig kunne komme ned i helvede, eller det lille trick med at ligge 1000 guldstykker på jorden og have et enkelt i sit inventory (i husker sikker hvordan det foregik). Gensynet med smeden fra 1'eren i 2'eren, var også uforglemmeligt.

Might and Magic 6 ligger stadig som det bedste rollespilsminde jeg har. Selvom jeg blev grumt skuffet da man kom til oraklet og fik laserpistoler, så var følelsen ved at kunne færde rundt i DragonSand uden at dø, fantastisk. Krabben i Morrowind havde da egentlig forfærdeligt mange penge. Hvilket var meget belejligt og nyttigt.

RTS

"Yes"..."Yes"..."What"..."Whaaat"..."Stop poking meee!"

hehe, der var engang man havde humor i RTS genren. Jeg kan huske at jeg syntes det var fantastisk med fullmotion scenerne i C&C. Havde godt nok også set det i Gabriel Knight 2 og andre Adventure spil, men i C&C var det sku da bare helt fantastisk. At lave sine egne baner i Starcraft var helt utroligt. Det var let og det så godt ud, noget jeg senere også kom til at nyde godt af i Red Alert. At lave sin egen bane med teslacoils over det hele, det var "GreeEeEAAT!"

Sport

Har aldrig været så sportsinteresseret, men her er da lidt: Løbe helt op foran målmanden i Fifa inden målspark og fange bolden. Der var engang hvor Fifa var så simpelt at man kunne skyde på Mellemrum, og det var det. At skøjte ud i siden og ramme i mål hver gang i NHL. At få vabler på tommelfingrene i NES klassikeren Olympic Games96. - Hellige Pikgnasker!, hvor fandt man bare for sent ud af at man kunne ligge sin trøje imellem joypad'et og tommelfingeren.

hmmmm...

Ok, jeg har slidt min hjerne op lige nu, hvis der er mange stavefejl og alt sådan så må i have mig undskyldt.

Jeg sidder selv og tænker på 40 ting der var fantastiske ved hvert spil jeg har skrevet om, og håber i også får et væld af minder frem, pga. af de små episoder jeg har skrevet om.

Spil er fantastiske, og langt mere end bare end 20-30 timers fornøjelse.

...Nogle af dem vare hele livet.

\m/ Rock n' Game on!

Ichi: the Killer

Jeg skrev tidligere om mit fantastiske møde med kedsomheden, og hvordan netop dette medførte at jeg endte op med at se ovenstående film.

Jeg vil som lovet lige skrive mine umiddelbare første tanker, her efter at have ladet rulleteksterne passere mit TV og slukket for Xbox'en.

Jeg har ikke set mange film på japansk, men denne er nu én af dem. Det tager godt nok 5 min. at vende sig til "cin, chon og chan", men derefter slugte jeg det hele råt. Har prøvet at se japanske film før (Ringu) og kunne sku ærlig talt ikke tage det seriøst, men med Ichi, hold jeg masken hele vejen igennem og blev opslugt i et forsøg på at følge med i historien.

Lad os bare starte med at sige, at dette er en meget underlig, tankevækkende og voldelig film. Faktisk så voldelig at jeg, når jeg tænker mig om, mener at have læst at det skulle være en af dens tids mest brutale film. Det har jeg så bestemt ingen indvendninger imod!

Dog!, Hvor voldelig Ichi: The Killer end er, så er den endnu mere mystisk. Hvis du hader film der ikke giver mening med mindre du læser samtlige forum-tråde igennem på IMDB, så lad være at smide den her titel i maskinen. Du vil blive hamrende frustreret.

Heldigvis elsker jeg at finde mening i det jeg ikke forstår, så lad os bare fortsætte.

Til at starte med virker denne film faktisk utrolig fangende. Der er galgen-humor, der er vold- og filmisk er den meget gennemført og grænsende til flot.

En bandeleder bliver dræbt og hans undersåt søger hævn. Simpelt og dejligt, men tro mig! Det bliver bare MEGA underligt og alt der engang var simpelt bliver sygt og twisted. Kvinder får patvorterne skået over, mænd får revet kinderne af og friture-olie bliver brugt på andet end til at at stege mad i... eaw!

Alt i alt, syntes jeg helt klart filmen er værd at se, og jeg blev positivt overrasket. CG'en er lidt forældet og handlingen bliver til sidst umuligt at gennemskue - men filmen er fed!

- Og det er hvad der tæller!

Nu må i have mig undskyld, jeg skal tidligt op i morgen og jeg skal lige nå et smut forbi IMDB.com inden jeg hopper i kanen. ...klokken er allerede blevet alt for mange.

... Vi er jo nogle der er postmænd ...

Husk at tjek ind jævnligt hvis i vil følge med i min gennemgang af "the movies, that time forgot"

SES!

Mine usete Film:

I kender det godt! Man sidder en sørgelig eftermiddag og keder sig så støvet driver af én, og man har bare lyst til at glo en film og flade ud på sofaen, efter lige at have kylet sit joypad ind i væggen efter en omgang klø i Guitar Hero. Nu skal jeg jo selvfølgelig passe på med at snakke for alle, men skulle da mene at vi er et par stykker der deler disse sørgelige stunder, og hvad kan man gøre ved det? Man tager et hurtigt kig på filmreolen:

"Har jeg set, har jeg set... uuh! Braindead! - men den har jeg også set..."

Det er her man i desperation kigger på den nedereste hylde i reolen. Helt dernede! hvor man må tørre snavs og støv af med en finger for at se titlen på filmen. Dem man engang købte for en 10'er i TP markedet men aldrig fik hverken set eller pakket ud.

Idag har jeg hevet hele herligheden frem. Alle de fortabte film! ... I dag skal én af dem have en chance!

Men det er jo ikke så let, alle os nørder har jo en forfærdelig trang til at sætte ting i orden og alfabetisk rækkefølge. Alt lige fra; at spillene skal stå sorteret efter genre og kvalitet på hylden- til at man kun går lvl op i runde tal når man stener Kingdom Under Fire. Derfor! skrev jeg alle 15 film ned på en liste og tjekkede IMDB for karaktere. Ikke fordi jeg derfor har tænkt mig at se dem i den rækkefølge, men det er rart at danne sig et overblik. Jeg har været så venlig at smide listen herunder, så i alle kan se de glemte film:

Narc: 7.4/10

Superman: 7.3/10

Ichi the Killer: 7.2/10

Meet the Robinsons: 7.0/10

Suicide Kings: 6.9/10

Old School: 6.9/10

Spiderman 3: 6.6/10

Superman 2: 6.6/10

Tolken: 6.5/10

Mindhunters: 6.2/10

Wild Hogs: 6.1/10

Store planer: 5.8/10

LD 50 Lethal Dose: 4.3/10

College Kickboxers: 3.4/10

Dead Stop: ??/10

Puha, hva'?, det var en ordenlig stak. Nu undre i jer sikkert over to ting:

1. Hvorfor læser jeg stadig den her fyrs blog

2. Hvorfor skal jeg vide hvilke film han har stående på sanitorium'et for film.

Jo, jeg håber på at der ligger nogle perler gemt her imellem, og jeg vil såment gerne få set dem alle. Jeg vil gerne dele mine oplevelser i filmenes univers med jer, så hver gang jeg ser en af disse 15 film, vil jeg skriver en lille anmeldelse og statusrapport omhandelende dem/den heldige.

I kan jo følge med hvis i vil!

Nu må i have mig undskyldt, jeg skal til at sætte -

Ichi: The killer

- I Xbox'en og se hvad fremtiden bringer.

Jeg skriver en lille blog om den engang i aften, hvis ikke jeg er faldet i søvn inden jeg har fået taget mig sammen.

______________________________________ Åh gid vi kunne...

Jeg blev den nye ejer af en iPod touch , og som mange andre nok tænker når de får den mellem hænderne, nemlig at den kan en masse men har potentiale til mere, således gjorde jeg.

Jeg surfede længe på nettet, tænkte på at man da måtte kunne ligge f.eks. google maps ind på den lille satan - nu hvor det fungerer på iPhone. Til jer der er nysgerrige og har en ustyrlig trang til at smadre garantien på jeres iPod (som jeg selv har gjort) så kan jeg da give jer lidt råd med på vejen:

______________________________________ Hvordan vi gør det?

Først skal i "hijack'e" jeres Ipod som det kaldes, et andet ord for at sige, at det bliver muligt at installere tredjeparts programmer på maskinen. Det er forholdsvist simpelt, og jeg klarede det uden problemer.

Guide: http://iguy.dk/?p=177 (dette er til 1.1.3)

Når det er gjort er mulighederne uanede!! Via det nye program kaldet "installer" kan i hente alt fra; spil, muligheder for at lave mapper, ændre udseende på iPod/phonen og meget mere.

______________________________________ Oh, what fun and joy!!

Jeg vil ikke forklare alt, for det er sjovt at lege med, men en advarsel skal der dog til. Pas på med at tilføje for mange source'es (i finder ud af hvad det er ret hurtigt) på én gang, eller bare generelt for mange. Det sløver adgangen til at gå ind og hente nye programmer, og det tager en halv krig at rette op på det.

Nå, jeg håber i får lige så meget gavn af det som jeg. Nu vil jeg spille Touch-udgaven af Guitar Hero 3 igen hvor jeg har lavet mine egne beats til sangene på min ipod, eller spille NES på min nye emulator.

Have Fun!

______________________________________ P.S.

I kan altid lede efter sjove programmer på YouTube og finde guider til hvordan i installere dem. det er ikke svært!