Inspireret af nyheden om at en filmatisering af Biohock ikke bliver til noget kommer her lidt bloggin om filmatisering af spil generelt.

Hvis jeg husker korrekt så var Tomb Raider den første rigtige blockbuster filmatisering af et spil. Det var skisme noget vi så frem til. Filmen viste sig at være helt enorm vanvittig...OK. Kun Angelina Jolies fysik var reelt top klasse.

Spil har ikke ligefrem brillieret ved filmatisering indtil nu. Prøv lige at se et par at de udvalgte:

Super Mario (okay de er Oscar materiale) Tomb Raider 1 + 2 Resident Evil Street Fighter - blockbuster eller b-film... Doom DOA

Det er sgu en just imponerende samling jeg har her.

Jeg tror det i høj grad skyldes, at branchen ikke tror, at spillere ikke er den mindste smule kvalitetsbevidste. På listen er Tomb Raider vel den eneste der fra start havde potentiale til at blive bare nogenlunde.

Hvis en film skal fungere skal universet, historien og karaktererne være overbevisende. Alle flmene på listen fejler på flere punkter, alle på karaktererne. Det kunne simpelthen være så skønt hvis man valgte et et spil med potentiale, fik en ordentlig instruktør og solide skuespillere med på vognen.

Hvad tænker i? Findes der spil som er oplagte at filmatisere og hvad skal der til for de ikke ender som det skrammel vi hidtil har set?

I min verden kunne Bioshock have været en interessant film. Et fedt univers og noget dybere historie end de sædvanlige point and shoot. Dog ville det være en udfordring at håndtere den noget ensomme historie...

Jeg sidder lidt og tænker over en mærkelig situation jeg er i. Jeg er sikkert ikke den eneste. Faktisk er jeg helt sikker på at jeg ikke er den eneste

For en 4-5 måneder siden troede jeg, at jeg viste hvad jeg skulle bruge det meste af min spilletid på i det resterende 2012. Årets mest ventede spil og for mange årtiets.

Det er selvfølgelig Diablo 3 jeg taler om. Denne mastodont af en tripple A titel var det tiden skulle bruges på.

Men sådan gik det ikke. Jeg har ikke rørt spillet siden starten af juni. I stedet spiller jeg mere SC2 end nogenside før og det er fedt.

Diablo 3 har skuffet så voldsomt og bredt, at jeg føler det nødvendigt at følge med i den farce der er Blizzards håndtering af det rod de har lavet. Jeg har som den eneste her på GR lavet en brugeranmeldelse og den passer om end endnu bedre på spillet nu end ved launch.

Inspirationen til dette blogindslag kom da jeg tidligere i dag læste diverse branchenyheder og forumfnidder.

Her er et link til en der har fået nok og skider på tonen fra EU foum:

http://eu.battle.net/d3/en/forum/topic/5208451645

(ruber banding er et genialt udtryk)

Selvom Emma Gad sikkert ikke ville klappe i hænderne så har han sgu fat i den lange ende. Desuden var jeg færdig af grin for den slags vrede kan man ikke købe sig til.

Før jeg var på D3 forums stødte jeg dog på fantastisk nyhed. Manden bag Diablo 2 hedder Breivik (ikke den Breivik)...David Breivik. Han har i et interview givet udtryk for, at han har blandede følelser for D3. Han fortæller at D3 viser at holdet bag D2 var helt specielt og vidste meget om ARPGs (action role playing games).

D. Breviks udtalelser er jo i sig selv fine nok men det smukke kommer først når man lærer at Jay Wilson, som er manden bag D3, har givet denne kommentar "Fuck that loser".

Jay Wilson har simpelthen taget en rocket launcher, peget lodret ned på sine str. 42 og trykket på knappen. Han har naturligvis været ude og undskylde men...too little too late. De lyttede ikke til communitiet og da så én sværvægter i branchen giver sit syn på tingene så er det reaktionen.

D3 er her måneder efter launch en failboat der kan kæntre The Queen of Scandinavia med bovbølgen alene.

Her bruger jeg altså pokkers meget tid på det ene af deres produkter mens jeg gang efter gang tager mig til hoved over et andet.

Hvad er moralen....eh godt spørgsmål. Ah der var jo lige én ting.

Jeg synes personligt at GR ikke skal lave anmeldelser af spil af dette omfang med så lidt prøvetid. Meget få af de ting som folk har været knotne over i lang tid er at finde i GRs anmeldelse. Det er problematisk for hvad bør være en indikator af kvalitet og købsvejledning. Måske værd at tage i mente. Der er intet galt med selve anmeldelsen men 72 timer var bare ikke nok.

Og til sidst vil jeg bare "#"# /(( ERROR 37...

Jeg er sådan set ganske glad for sport og har altid været rimelig aktiv i sådan fysisk forstand. Alligevel er det i gamer communities jeg finder mig bedst til rette og med andre gamers jeg har skabt mit tætteste netværk. Hvis altså man lige ser bort fra familien naturligvis. Jeg elsker at spille, jeg elsker at læse og se programmer om at spille og jeg elsker at tale om alt der involverer spil uanset platform.

På trods af denne åbenlyse passion har jeg dog altid holdt meget igen med at tale om det med folk, der ikke selv spillede meget. Det skyldes naturligvis, at der mildest er begrænset forståelse for det at spille hvis folk er ikke-spilledende og samtalen derfor kan halte en smule. Det er dog ikke eneste årsag. Lige at smide ind, at man har guld i alle Gran Turismo 5 licence tests og har spillet CS beta tilbage i 99 er nemlig ikke en optimal strategi hvis man senere på aftenen ønsker at danse moderne med de damer i selskabet, der ikke spiller i Ork-ligaen. Jeg har en enkelt gang skudt mig selv gevaldigt i benet ved at bryde first rule of WoW.

The first rule of WoW: You don't talk about WoW...well not in public at least.

Det er naturligvis ikke alle spillere der har/følger dette kodeks og det har jeg fuld respekt for. I hvert fald så længe du ikke skal agere min wing man. Jeg forstår hvis det virker en smule hyklerisk eller måske mere som om jeg sælger lidt ud men da jeg har fået lov til at vise damerne de forbudte trin og til tider fået lov til at følge op på dem har det været det hele værd i de 10 år det har været nødvendigt.

Nu har jeg et par år haft en kæreste som ikke lader sig skræmme af, at jeg er vild med computerspil og kan derfor slippe tøjlerne lidt mere. Det er skønt og kan klart anbefales men pas nu alligevel på i byen med at skyde din mate's chancer ned ved højlydt at proklamere, at i er de hårdeste drenge i Diamond League. Det kan jo være han/hun ønsker at samle en op fra fra RL Diamond League!

Hvordan har i haft det i byen/fester/andet socialt med denne ikke så, hos det modsatte køn, populære hobby? Er i altid gået all out og fortalt om vilde killing sprees eller nedtonet mere eller slet ikke talt om det? Og syntes i at os fornægtere skulle omfavne the dark side mere ;)?

For et par uger siden uge læste jeg praktikantens artikel om at være pige og være gamer. I artiklen kunne man læse at der var så og så mange kvindelige gamere/spillere. Jeg kunne ikke helt forstå tallene da de var meget langt fra min oplevelse af spilverdenen. Kom til at tænke på om der var noget, der virkelig var gået forbi min næse eller om det mon var tallene den var gal med...eller måske var der en helt tredje forklaring?

Efter at have tænkt lidt over tingene gik det op for mig at forklaringen nok ikke skyldes, at der var tale om forkerte tal. I høj grad handlede det nok mere om, at betegnelsen gamer ikke er en beskyttet titel som f.eks. cand.merc, Dr eller professor. Kort sagt betyder det, at enhver må kalde sig gamer uanset hvad og hvor meget man spiller. Egentlig behøves man slet ikke at spille på nogen måde for at kalde sige gamer. Dette indlæg skal derfor handle om hvordan jeg har det med DET!

Jeg er i dag en erklæret gamer og det er fandme godt. Jeg har desværre ikke længere tid til MMOs men ellers så kommer jeg ganske godt omkring i genrer og på forskellige platforme. Nu da jeg omtaler mig selv som gamer, og er blevet lidt småstolt af det, er jeg så også gået hen og blevet lidt beskyttende overfor den betegnelse. Som gamer syntes jeg, at man jævnligt får smidt en spand lort i hovedet når vi bliver omtalt i de brede medier pga. f.eks. Breivik eller når visse folk lige skal ytre deres stereotypiske syn på hvad folk, der spiller de dersens videospil er for nogle. (Nu skal ikke ende i spil = vold debat). Det at blive stemplet som noget overvejende negativt er jeg som så mange andre gamere ikke pokkers vild med og kæmper derfor imod det. Det er så hvad det er...hurra for mig!

Det som er komisk og som så stikker lidt i siden er, at folk til tider omtaler sig som nørdede eller gamere/computerspillere da det faktisk kan være lidt hipt i dag og ikke længere kun er negativt. Det er noget fis. Jeg vil godt respekteres og ser gerne, at outsiders bliver fascineret men jeg skal sgu ikke sætte i samme bås som folk, der spiller Solitaire, Angry Birds og for den sags skyld også The Sims. Der er intet galt med de tre. Det er bare ikke gaming. Det er kortspil, terning kast og dukkehus med chat. I min verden kræver gaming øvelse og i vis grad af hånd-til-øje koordination. Desuden er de fleste af os med i diverse communities og elsker at diskutere spil og spilhistorie, udvikling osv. Vi er med andre ord ligesom alle andre, der brænder for noget.

Så selvom gamer ikke er en beskyttet titel så kræver jeg min ret, jeg kræver vores ret. JEG er gamer, VI er gamers og DE ANDRE, de er pilatesentusiaster, fodboldspillere, dartmestre eller kortspillere, der leger med deres smart phones engang i mellem men vi er gamers...AHHHHRGH NERD RAGE!!!

Det er så her vi ender tilbage ved udgangspunktet, nemlig tallene. Er nemlig endnu nysgerrig efter at vide hvor mange piger, der er i de mere traditionelle spil som MMO, fps, rpg, rts? Selvom det sikkert er flere end en stuck-in-the-past gimpe som jeg tror, tror jeg dog ikke, at man har taget udgangspunkt i spil spillet af ægte gamers!

Ses peepz skal spille lidt Minestryger så jeg smutter...wait D'oh!

Der er flere end nogensinde der køber mere bras som aldrig burde have set dagens lys på trods af, at det aldrig har været nemmere at finde vejledning og gode råd.

Fordi jeg elsker GR og fordi der er så mange flinke mennesker her tænkte jeg at jeg ville blogge lidt om hvordan man ikke går helt skævt i byen mht. til spil og hvordan man bruger sine penge rigtigt.

Jeg er hammer kritisk og på mange måder pisse nærig. Gennem årene har jeg derfor lært at bruge min penge på en måde der gør, at jeg får maksimal værdi, eller tæt på, for hver krone. Det lyder måske dumt men for pokker hvor er der mange, der smider om sig med penge til højre og venstre uden at vide hvad de vil. Se lidt på mine råd og tænk over om det ligner måden du spenderer $ på eller ej.

1. Tænk over hvad du rent faktisk kan lide. Har du aldrig brudt dig om FPS skal du måske tænke en ekstra gang over dit køb. Er der en demo til rådighed eller kan du teste det på en anden måde?

2. Lyt til anmelderne. Langt de fleste anmeldere ved faktisk hvad de laver og hvis du læser mere end én anmeldelse vil du være endnu bedre stillet. Børn falder for reklamer men voksne mennesker burde være intelligente nok til at vide bedre.

3. Lyt til folk der allerede har spillet. Har de samme smag som dig? Er de kyndige? Jævnfør helst med anmeldelser.

4. Lad være med at impulskøbe så vidt det er muligt. Når du impulskøber får du næsten aldrig en god pris og der er store chancer for fejlkøb.

5. Gode spil er også gode et par måneder efter release. Især spil hvor single player delen er vigtig eller måske endda hovedfokus. Skyrim vil stadigvæk være eminent til marts.

6. Tjek lige internetprisen vs prisen de fysiske forretninger. Det er en absurd stor prisforskel og selvmon du er utålmodig så er det oftest ventetiden værd. Du kan som regel købe 1,4-1,6 spil på nettet for hvert ene spil i en fysisk biks.

7. Det er dyrt at være fattig. Hvis du sprinter ned og køber et spil i Fona efter der endelig er kommet penge på kontoen er du lige til en gamer-udgave af Luksusfælden. Hav altid klejner nok på kontoen til at du kan købe når du vil dvs. når prisen er bedst, også hvis det betyder du skal vente på levering.

Spilproducenterne laver rigtig mange elendige spil, som sælger overraskende mange kopier fordi folk ikke lytter til anmeldere, er utålmodige og ikke ved hvad der er bedst for dem selv.

Derudover er det mig stadigvæk en gåde hvorfor steder som Gamestop og Fona kan sælge spil til andre end bedstemødre i gavehumør. Evolution burde have stoppet deres show for længst.

Zelda: Ocarina of Time var det der gjorde det for mig. Jeg var ikke gammel men lyttede til venner og anmeldere for første gang selvom jeg syntes spillet så mærkeligt ud på kassen (vurderingsmåden i min alder). Det var genialt og siden da har jeg lyttet til anmeldere og har sjældent ramt ved siden af. Ikke alt har fanget mig lige meget men rammer som sagt aldrig helt ved siden af.

Hvis du ikke har uanede summer til rådighed eller måske ønsker, at en ellers relativ dyr hobby kunne forenes med lidt opsparing var det en idet at se på hvad og hvordan du køber spil!

Psssssst...hvis vi hovedsagligt kun køber gode spil straffer vi også dem der kun laver bras.