Jeg ved ikke hvor mange af jer der kender siden: http://failblog.org/ men jeg kan garantere jer at den langt fra er kedelig. Man kan ofte finde helt forrygende underlige ting fra hverdagen. Alt fra (meget) forkerte forretningsnavne, til små videoer af alverdens dumme bedrifter. Siden er helt fantastisk til hvis man skulle gå rundt og kede sig lidt, og da den opdateres dagligt, så kører det jo. Et af de nyeste billeder kan ses nedenunder:

Yep, i får lov til at gætte jeg frem til hvad denne blog skal handle om... Det skal selvfølgelig handle om In Flames nyeste album "A sense of purpose". Jeg synes helt klart at In Flames er et ualmindeligt fedt band, men jeg er nok nød til også at sige jeg er skuffet over deres nyeste album.

De andre albums har været fantastiske, de har holdt sig til In Flames stilen, og kun ændret sig ca. 10% fra forrige album, så det stadig virker nyt, men holder stilen. "A sense of purpose" derimod, har ikke ændret sig, det virker som et resume af alle de andre sangen, ingen originalitet. Sangene føler man, at man har hørt før, Anders' vokaler er kedeligt, rytmen er uden de intensive purlserende rytmer, og ja... det er bare et kedeligt album. MEN: Ret skal være ret, singlen fra albummet, "The Mirrors truth" og sangen "Disconnectet" var fede, og originale. Havde resten af albummet hold stilen havde det måske være et fantastisk album.

Hvis albummet skulle have en karakter skulle det være 5/10. Et middelmådigt album, et resume af tidligere albums, uden originalitet, dog stadig med et par gode numre, og derudover var det bare godt at høre fra In Flames igen...

Så det var måske ikke hvad jeg havde forventet, så derfor, In Flames... det var sgu en ommer!

Jeg har altid kunne prale af, at jeg aldrig har brækket noget, og kun forstuvet en finger, én gang. Ellers har jeg altid været skadesfri. Det var, vel at mærke, kun til i går aftes. Jeg har spillet basketball i 11 år, og kun forstuvet en finger på det én gang, for 2 år siden. I går, endte denne realitet dog, da en ny spiller på holdet, mente at det var "helt okay" at skubbe til én, mens man hoppede for at få et skud. Jeg lander, og foden vrides om, og så står jeg på anklen ( i ca. ½ sekund før jeg falder til jorden).

Når jeg nu skrivet at mit mål er ødelagt, hænger det sammen med, at jeg altid har været lidt overvægtig, først lidt, så meget, så begyndte jeg at tabe mig, så lidt overvægtig, derefter lasket, og nu er jeg så meget "normal" af bygning. Men problemet er, at hvis jeg ikke sætter et nyt mål for mig selv, er jeg bange for at tage det hele på igen. Så derfor besluttede jeg mig, at tage mit medlemsskab i FitnessDK lidt mere seriøst end indtil videre (trænede ca. én gang om ugen,udover mit basketball). Så jeg var, efter skole i går, nede og få lagt en program hvor jeg skulle få lavet fedt om til muskler, og generelt bare få en meget bedre fremtoning. Dette var en 3-måneders plan, med meget intensiv træning, sådan at jeg ville se godt ud til strandsæsonen. Noget jeg altid gerne har villet. Programmet bestod af ca. 65% løbetræning. Jeg vrider så om i går aftes, og nu ser det sådan ud: Hospital siger jeg ikke må løbe i 4 uger! Dvs. at 33% af mit træning er ødelagt, og at jeg derfor ikke kan nå mit mål...

Ain't life a bitch?

Nu her i kølvandet af Assasin's Creed releasen, vil jeg tage mig tiden til at skrive lidt omkring den hype, der opstår hver gang et "større" spil nærmer sig release.

Til at begynde med vil jeg skrive lidt omkring hvad hype er, udelukkende til dem der endnu ikke er med. Hype, er ikke nødvendigvis noget positivt. Det er simpelt hen når en hvis procentdel af det generelle sociale samværd, på forum, eller i det virkelige liv, handler om et bestemt produkt. Som f. eks. Assasin's Creed (dette vil blive et meget brugt eksempel da det er det nyeste eksempel). Hype dannes ved PR, dvs. reklamer, interviews med crew bland spillet (f. eks. som med Jade der er producer på Assasin's Creed). Generelt noget der får folk til at huske spillet, de taler som røven går, ofte overdriver de, for at gejle os op, men også for at sætte sig visse mål som de vil nå inden release.

Om hvorvidt hype er godt eller dårligt er vel en individuel opfattelse. Det kan få et dårligt spil (*host* fabel *host*) til at virke helt utroligt godt, lige indtil man prøver det. Lad os da bare starte med Fabel som eksempel. Det første Fabel, var (underligt nok) det første spil i en serie, dvs. det havde ingen forgængere til at sætte retningslinierne eller det omtrendtlige kvalitetsniveau. Derfor var det uhyggeligt vigtigt for folkene bag fabel at få kendskabet om fabel ud til alle og enhver. Og det gjorde de rigtig godt. Selv jeg sad og overvejede om jeg skulle smide penge i en xbox for at kunne spille det. Der fandtes virkelig ikke en person der ikke vidste hvad Fabel var. Så udkom spillet, og størstedelen af dem der købte det, på grund af at Hypen havde gejlet dem op, blev noget så sørgeligt skuffede. Det var et direkte forfærdeligt spil. Dette er den negative side af den hype den kan skabes.

Men hvis man ser bort fra dette eksempel, og de mange andre skrækeksempler så kan hypen også være en god ting. Den kan nemlig også bruges som et form for kvalitets stempel, eller kan den? For langt de fleste spil som er hyped, har som regel noget at have det i. Gears of War, Crysis, Assasin's Creed, osv. Alle glimrende spil, hvor PR'en har været enorm. Hvor udgiverne har spillet deres kort rigtigt nok til at få folkets nysgerrighed vækket. Og jeg havde aldrig hørt om Gears Of War, som jeg har brugt utrolig mange underholdende timer med, hvis det ikke var for hypen, for først da jeg hørte om det, sagde det mig ikke noget. Var ret ligeglad, men da folk begyndte at snakke mere og mere om det, måtte jeg jo se hvad hypen var om. Da det så også fik 10/10 på GR, så kunne det jo ikke være helt dårligt vel? Og selvom der nok sidder en del derude, der er mig uenig, og synes Gears Of War, var noget overhyped lort, så tillad mig at sige, jeg synes det samme om f. eks. Motorstorm, Company Of Heroes, og Oblivion og ikke mindst (Dukker mig, og flygter ned i en atom-bunker) HALO.

Chancen for overhype er også ret stor. Og det kan trække de fleste spil ned, for selvom de er udemærkede spil, og til minimum 8/10 herinde, så er der også mange der ofte forventer mere en det originalt var, på grund af overhype. Overhype kan derfor enten skuffe folk enormt, eller få dem til at forgude et egentligt dårligt spil.

Desværre så kan hypen også få folk til at totalt overse helt enormt fede spil. Det som rammer mig mest, når jeg tænker dette, er spil som Fahrenheit. Både før, under, og efter er det kun primært Tsunami jeg har set nævne spillet. Det var et helt enormt godt spil, med måden det var bygget op på. Alligevel fik det ikke den succes som det fortjente fordi deres PR ikke kunne måle sig med andre kolosser på det tidspunkt.

Så er hypen, et godt eller dårligt fænomen? Tjah, personligt synes jeg det er et godt fænomen, da det kan vække interessen for et glimrende spil. Man skal bare passe på med ikke skrue sine forventninger for højt op, der skal også være plads til overraskelse ;D

Tjah. Bloggen blev ikke helt som den skulle, men whatever, gør det nogensinde det?

Jeg havde den ære af at være til stede under Volbeat koncerten på Train i Århus i går. Og jeg må sige at, musikken var af top dansk karakter! Jeg havde fået biletten af min kæreste, da jeg også tog hende med til en Figurines koncert (ikke min musiksmag, men er i det mindste bedre en Kim Larsen eller Bamse...)

Og selvom jeg kun har deres 2. Album, og derfor ikke kendte alle sagene der blev spillet var jeg 100% oppe at køre. Og når der så kom en af dem fra deres 2. album som jeg kender ud og ind, så skulle der ellers skråles med!

Hvis der ellers skulle være et minus skulle det være at der, foran mig og min kæreste, stod en pige, omkring min alder, som abselut insisterede på at fyre den af med alle former for armbevægelser der findes i bogen... Kun krævede mindst en omkreds af 1 meter uden mennesker for at man ikke blev ramt. Det er fandme svært når man står så tæt på scenen som vi gjorde! Og selvom jeg først pænt hintede hun skulle stoppe, efter hun havde ramt min kæreste og mig et par gange, så blev hun sgu ved. Så da jeg til sidste bad hende stoppe ellers ville vi se hvem der kunne skubbe mest, blev hun sur, tog sin veninde i hånden, og gik. Det var så også et af aftenens plusser. Hendes ansigtsudtryk. :D

Så altså musikken var i topklasse, og alt fra Radio Girl til The Gardens Tale blev spillet, Michael Poulsen (forsangeren) som jeg også mødte til Metallica kioncerten, fyrede et par jokes af, og sikrede sig publikums fylde opmærksomhed, da han kastede sig ud blandt os.

Efter showet gik Bandet ud blandt publikum, så vi kunne få autografer.

Jeg fik både en autograf, en kort chat, og et billede. Bonus til mig ;)

Så nu må det vist også være nok med koncerter for i år, da jeg indtil videre har nået: Linkin Park, Aerosmith, Metallica, Figurines og Volbeat. (kunne desværre ikke nå roskilde)

Til sidst viser jeg jer lige billedet af mig og Mr. Poulsen.