Jeg skriver sjældent (læs: aldrig) her inde, men syntes der var andre steder på det store, vide internet jeg kunne skrive dette, og få "brugbar" respons. Nu er det snart eksamenstid igen og for nogle af os er det dybeste alvor denne gang. Selvom vi ikke alle bliver færdige med vores uddannelse nu, så er de ord vi skal forsøge at frembringe ved det grønne bord ubeskriveligt vigtige for vores fremtid. Vi vil aldrig have mulighed for at rette op de eventuelle fejl vi måtte have, uanset hvor meget vi forbedrer os senere hen i livet. Uanset hvor meget viden vi senere tilegner os, og hvor megen erfaring vi gør os, vil et enkelt, irriterende gennemsnit afgøre, om vi får vores drømme opfyldt (i hvertfald nogle af dem). Tilfældigheder kan afgøre, hvorvidt vi får "success" eller ej. Vi kan komme i det eneste emne som vi ikke har fuldstændigt styr på, eller vi kan komme op i det eneste vi har styr på. Vi kan have en mavesur censor, eller en mild en. Tilfældigheder kan være altgørende.

Men for at have et eller andet at give skylden for mulig fiasko, vil jeg pege på visse dele af uddannelsessystemet (det er altid nemmere at give skylden på andre ting, end sine egne evner ;) ). Eksamen er, naturligvis, en nødvendighed for at sikre, at eleverne har den tilstrækkelige viden til, at fortsætte på en videregående uddannelse eller på en arbejdsplads, og alternativet ville måske være en ligeså uretfærdig standpunktskarakter/årskarakter. Problemet, synes jeg, ligger i, at man opdrager eleverne til, at de skal bestå en eksamen, ikke at de skal blive vidende individer. Man begynder at tænke mere i gennemsnit og karakterer, end brugbarhed.

Dernæst vil jeg også vende min indignation mod karaktersystemet. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg syntes klart bedre om den gode gamle karakterskala. En grund til dette, er skellet der nu er mellem karakteren 7 og karakteren 10. Der mangler, efter min mening, en karakter mellem 7 og 10, da forskellen på den gamle skala, som bekendt, ikke var så stor. Den magiske karakter 9 var bindeledet mellem gennemsnitlighed, og nærguddomlighed. 9 var karakteren alle kunne blive glade for, og som, i modsætning til 7, rent faktisk hjalp på dit samlede gennemsnit. 7 er bare en flad karakter, som ikke rigtigt hjælper dig i nogen retning, og de bliver dit antal af 10-taller og 4-taller der afgør alt.

Nåh, nok med min lille rant mod karakterer og eksamen, det går nok i sidste ende :)

Held og lykke til alle jer arme sjæle, you're gonna need it

(var heldig nok til at have fri i de første timer i dag :D)

I går brød jeg et løfte, da jeg bestilte Batman: Arkham Asylum til PC fra Game.co.uk. Jeg har ellers altid haft et princip om aldrig at forudbestille et spil, da jeg vil være 100% sikker på kvaliteten (I'm looking at you Saint's Row 2!), men Arkham Asylum lader virkelig til at være et fantastisk spil, udfra demoen og anmeldelserne, og glæder mig til det ankommer om en uges tid. Det bliver nok også det sidste spil jeg køber i et stykke tid, da jeg er ved at løbe tør for penge (har ikke noget job, men burde nok skaffe mig et). Og så er der selvfølgelig også det med tiden, da jeg nu er startet i gymnasiet, og har fået et halvt ton lektier smidt ned over mig.

Har desuden været til optikeren i dag, og fået bestilt linser, efter næsten 10 år med briller. Jeg ser meget frem til at kunne få et mere naturligt syn igen, men det bliver aligevel underligt ikke at skulle bruge briller igen.

Det er egentligt lidt underligt at skrive en blog her på GR, da min aktivitet nærmest har været nul, men fik af en eller anden grund lyst til at skrive en i dag (håber jeg bliver bedre efterhånden, det her er nok noget af det kedligste jeg har skrevet i lang tid :P)

For lige at udnytte det, så check lige spillene jeg har til salg (fragt er inkluderet, og priserne er ikke fastlagte) http://www.gamereactor.dk/forum/?forum=8&thread=61039&page<wrap>=1#1027173

Det går skam til en god sag, jeg kalder det for "Støt en fattig gamer"

Jeg så fornyligt "Into The Wild" (http://www.imdb.com/title/tt0758758/), og den fik mig til at tænke.

Jeg har altid haft lyst til at bare slippe alt og rejse ud i verden, men har aldrig realiseret det (og er måske også lige lidt for ung). Derfor fascinere historien om Christopher McCandless mig, da han, i modsætning til størstedelen af Jordens befolkning, blot fulgte hans instinkter istedet for bare at indordne efter resten af verden. Og selvom mange vil sige at han var dumdristig, eller måske endda dum, bare at tage afsted uden nogen advarsel, så synes jeg at han er et bevis på, at hvis man vil noget, så kan man det.

Jeg har en underlig drøm om at ville side et eller andet sted i.....Canadas ødemark, bare for at nævne et sted, og bare nyde stilheden og pladsen. Jeg ville aldrig vende "civilisationen" ryggen, og ville da hellere ikke finde på at bo der permanent.

Nu hvor bloggen har mistet al den mening jeg havde tænkt den skulle have, vil jeg stoppe med at skrive. Men er der nogle andre der har det på samme måde? At "civiliasationen" bare ikke er noget for jer?

Lad mig først lige kort definere hvad introverte og ekstroverte er. Hvis man er introver er man indadvendt, og hvis man er ekstrovert er man udadvendt. Jeg ville betegne mig selv som introvert, da jeg udtrykker mig bedre gennem skrift og har brug for at tænke mig om i en samtale. Jeg er noget genert, men hvis jeg får muligheden for at snakke, så stopper jeg ikke igen, og desuden kan jeg ikke fordrage small-talk. Derfor er jeg lidt irriteret over at det er "godt" hvis man er ekstrovert, og "skidt" hvis man er introvert. Introverte bliver ofte, fejlagtigt, sagt at være egoistiske og selv-centreret. Jeg læste fornylig en blog hvor der var en der skrev at hun var blevet mere introvert, og derfor ikke hilste på folk hun ikke kendte i forvejen. Hvordan hænger det lige sammen! Fordi man er introvert, eller indadvendt, er man derfor egoist? Hvis man er inadvendt har man bare brug for at være mere alene, end hvis man er udadvendt, man er i hvert fald ikke egoist! Selvfølgelig er der også noget kulturelt over det, f. eks er de i nogle områder i Nigeria nærmest anset for at være en sygdom, da famillien har været afhænging af alle hænder, mens i Midt-vesten i USA er det langt mere accepteret, da man før i tiden var meget isoleret fra andre. Nu er den her blog blevet til et rant, så jeg skal nok stoppe nu, men svar mig venligst på dette spørgsmål: Hvem er mere egoistisk, en inadvendt person eller en udadvendt person? Min holdning er: Ingen af dem er, om man er egoistisk eller ej kan ikke bestemmes udfra om man er introvert eller ekstrovert, og derfor er det umuligt at sige at det er "bedre" at være den ene type, da begge typer besidder kvaliteter som den anden ikke gør. Derfor er det beklageligt at inadvendte, eller introverte (jeg bliver virkelig nødt til at bestemme mig for hvilket ord jeg vil bruge :p) oftere bliver set som "unormale".

I dag blev jeg, efter alt for lang tid, færdig med Braid. Hvilken rejse! Jeg vil ikke kommentere historien alt for meget, da jeg ikke rigtigt synes jeg har fattet den endnu, men det visuelle var fantastisk detaljeret og smukt. En eller andet skrev på et andet forum at "this proves that a game doesn't need 3-D graphics" eller noget lignende. Det kan jeg kun erklære mig fuldstændig enig med, Braid er nok et af de smukeste spil jeg har spillet i meget lang tid (Det skal så også siges at jeg har en elendig hukommelse). Mig og puzzle-spil har desværre ikke et særligt godt forhold, den præcis samme ting skete da jeg spillede Portal, jeg spiller et godt stykke af spillet, for siden at lade det ligge i et par måneder/uger.

Nu skal jeg så til at spille Psychonauts. Og så var der vist også lige Fallout 3 - Broken Steel der skal spilles færdig, plus Empire: Total War og Left 4 Dead. Det bliver vist en hård sommer, men man kunne jo også lave noget andet end at spille (Det var, naturligvis, sarkastisk ment) (Næste gang jeg skriver en blog lover jeg at jeg skal skrive den lidt længere)