soadfans blog https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/ da 60 Optur! https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/72088/Optur/ https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/72088/Optur/

Begyndte for et par måneder siden på en ny arbejdsplads, da Hirtshals mejeri desværre lukkede.. På det nye sted er der denne her pige, en anden elev ved navn Camilla, som jeg har set og snakket med nogen gange, når hun har afleveret fabrikken til mig (vi arbejder på forskellige hold). Hun er ikke typen man taber kæben over, hvis man så hende på strøget, men hun er heller ikke noget nær grim! Hun er typen man synes ser sød ud på den der "hende kunne jeg have en dejlig familie med, for hun ville blive en god mor og så tror jeg hun er god i sengen" måde.. Anyways, i går fandt jeg ud af at hun har sidste arbejdsdag på søndag i næste uge, og da jeg drager en uge til amsterdam på tirsdag havde jeg ikke lang tid til at gøre mine tanker til handlinger. Lige før hun skulle ind og klæde om, mens de andre kolleger var på afstand, fangede jeg hende.. Og efter jeg havde kaldt hendes navn var der ligesom ikke nogen vej tilbage.. Jeg tog mig sammen og fik spurgt hende om hun havde en kæreste - det havde hun ikke.. Så langt så godt.. Stien var lagt, så jeg spurgte hende om hun måske kunne have lyst til at gå ud sammen en aften. Til det svarede hun "Der må jeg melde pas.. Jeg leder ikke efter en kæreste i øjeblikket". Bum bum.. Hvorfor har jeg så valgt rubrikken "optur" tænker du nok.. Jo det har jeg fordi at jeg bagefter var i stand til at sige "du gjorde det sgu!". Jeg har ikke spurgt en pige ud i over 6 år.. Har ikke turdet.. så det at jeg gjorde det, var for mig, et bevis på at jeg har udviklet mig det sidste halve år. Jeg har begyndt et helt nyt liv i en branche jeg aldrig havde overvejet at beskæftige mig med (læs min tidligere blog for en uddybning), og det at jeg har tvunget mig selv ud i situationer jeg ikke var vant til, og mødt en masse, for mig, fremmede mennesker har gjort at jeg har udviklet mig som person. Og gud hvor er det velkomment!

Sun, 28 Aug 2011 23:43:55 GMT
Long time no see + det løse https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/68616/Long+time+no+see+det+lose/ https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/68616/Long+time+no+see+det+lose/

Hej derude i de danske hjem! For de fleste af jer vil jeg være en fremmed, som I ikke anede eksisterede på dette site. De gamle drenge vil måske svagt kunne huske mig. Faktum er, at jeg næsten dagligt har tjekket ind på GR siden 2002/2003. Jeg fik først snøvlet mig sammen til at lave en bruger i 2005 (så vidt jeg husker), samme år som System of a Down spillede i Valbyhallen. jeg har aldrig været den bruger som var mest aktiv på forummet og i kommentarfelterne, men jeg har fulgt med, som den S.T.A.L.K.E.R. jeg nu engang er. Nu er det ikke for at lyde som reklamerne i TV, men meget vand er løbet under broen siden 2005. Hvad er der sket i mellemtiden? - Ikke meget for mit vedkommende - indtil nu!

Siden jeg skrev min sidste blog for et år siden har jeg ikke lavet andet end at ligge i sengen og glo TV eller spille Xbox. Jo okay, lidt guitar er det da også blevet til. Jeg har ikke haft et arbejde eller en uddannelse igang, jeg har bare udlevet enhver teenagers (inklusiv min egen) drøm: Sove længe, game, spise, game, sove længe, game, spise, game, sove læ....

Det var fedt de første 2 eller 3 måneder.

Men efterhånden som gensynsfesterne nærmede sig og man vidste man snart skulle hilse på sine gamle folkeskolekammerater, var det som om en lille klump i maven begyndte at vokse. Jeg indså, at mens jeg selv havde holdt i nødsporet på motorvejen med katastrofeblinket tændt, havde alle mine venner og bekendte kørt derudaf med fuld fart og fundet deres afkørsel videre i livet.

Hvorfor fortæller jeg alt dette? Det gør jeg tildels for at lette hjertet (er det ikke hvad blogs er til for?) og tildels for at kunne beskrive hvor lettet jeg nu er over ikke længere at skulle svare "så lidt så muligt, så tit så muligt" når jeg rendte ind i gamle bekendte der spurgte hvad jeg gik og lavede. Jeg har nemmelig endelig fået fikset motoren, sat bilen i gear, trykket på speederen og fundet en afkørsel!

Jeg skal være mejerist!

Den første november startede jeg som lærling på Hirtshals mejeri. Det har betydet at jeg nu er flyttet hjemmefra i en alder af 21 somre. Selvom jeg arbejder ca. 40 timer om ugen for tiden har jeg stadig tid til at spille lidt Xbox og lidt guitar. Da jeg ikke har andet internet end noget mobilt bredbånd fra OiSTER kan jeg desværre ikke spille online. Derfor rustede jeg mig selv hjemmefra og hentede Dragon Age: Origins før jeg kørte Xboxen til Hirtshals. Og hvor skal jeg begynde? Jo, Mass Effect 1+2 er mine absolutte yndlingsspil. Kan ikke huske jeg nogensinde har levet mig ind i et virtuelt univers som jeg har med Mass Effect. Derfor var det også høje forventninger jeg havde til Dragon Age. Kan kun sige at jeg aldrig har prøvet noget lignende. Har aldrig haft et så ambivalent forhold til et spil før, som jeg har til Dragon Age. Mine første indtryk (som jeg stadig står ved) var at spillet var bagud på så mange fronter - Historien er noget af det mest forudsigelige, clichéfyldte stykke fortælling jeg nogensinde har været udsat for. Grafikken er tangerende til dårlig. Den er kedelig og uinspirerende. Lyden syntes jeg dog var god. Den var som taget ud af Ringenes Herre filmene, hvilket er godt gået, når man tænker på disse films kvalitet. På trods af førnævnte er jeg igang med anden gennemspilning og har brugt 70 timer af mit liv på spillet. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Spillet er bygget op om stats og kampe afgøres oftest af spillerens level og udstyr. Slet ikke min stil. Men det er underholdende. Der er en masse valg jeg vil tage, som jeg ikke tog i første gennemspilning. Skulle jeg give en karakter til spillet måtte det blive ?/10. Kan ikke sætte tal på.

Nå, men nu er det her vist ved at være blevet en langtrukken affære, det undskylder jeg, så nu vil jeg til at afslutte bloggen for denne gang. Om der går et år eller en uge før den næste blog skal jeg ikke kunne sige. Det kommer an på om jeg har noget på hjertet. Om jeg har taget den rigtige afkørsel vil jeg ikke bekymre mig om nu. Lige nu vil jeg bare nyde at bilen kører og airconditionen virker og at dagens lavpunkt er, når mutter ringer for at tilbyde mig gamle brugte møbler gratis. :) Håber I derude finder/har fundet den rigtige afkørsel lettere end jeg.

soadfan/Kristian

Tue, 16 Nov 2010 18:54:34 GMT
Things come & go.. https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/62786/Things+come+amp+go/ https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/62786/Things+come+amp+go/

For mig har ting det med at komme, for derefter at forsvinde igen. Det kan være følelser, venner, penge eller materielle ting.

I tirsdags blev jeg så den glade ejer af en Xbox 360 Super Elite (den med 250gb harddisk). Sammen med den fulgte Forza Motorsport 3. Call of Duty Modern Warfare 2 skulle komme om torsdagen, så jeg var ret godt dækket ind, underholdningsmæssigt. Siden jeg modtog xboxen har jeg næsten ikke kunnet slippe den og det er blevet til minimalt søvn. Dette betød at jeg på 3 dage havde spillet det der ligner knap 24 timer Forza 3. Og det er et rigtigt fedt spil, når først man slår alle assists fra. modtog først CoD MW2 om fredagen, hvilket egentligt passede mig fint, da det gav mig en dag ekstra i selskab med Forza.

Fik gennemført CoD hen mod fredag aften og gav mig så i kast med multiplayer. Havde prøvet det hos en ven i forvejen, så jeg vidste godt det ville blive fedt. Jeg fik kæmpet mig op til lvl 19, da xboxen lørdag aften begyndte at te sig mærkeligt. Tænkte at jeg måske havde spillet lidt for meget de sidste dage, så jeg slukkede den i et stykke tid. Da jeg tændte den igen gik sagens alvor op for mig.. og nej - jeg fik ikke red ring of death. Gid det var så vel. Næh min xboxs harddisk valgte simpelthen at stoppe med at virke. Det vil sige at det eneste jeg har tilbage når jeg får xboxen tilbage fra reparation er mit gamertag og andre online ting som gamerscore og achievements. Men jeg kan få lov at starte forfra på Forza og singleplayer delen af Call of Duty. Men det er nu Forza delen der irriterer mig mest. Synes bare det er typisk. Ikke engang en uge kunne jeg få lov at nyde Xboxen og to glimrende spil. Nå, så har jeg da i det mindste noget at se frem til.

Sun, 22 Nov 2009 22:04:43 GMT
I did it!!! :D https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/45935/I+did+it+D/ https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/45935/I+did+it+D/

Ja som den opmærksomme læser har opdaget er klokken nu over midnat! Og som den opmærksomme læser har opdaget, er dette mit andet blogindlæg indenfor det sidste døgn. Jeg undksylder hermed for mit spam. Jeg ville egentlig bare lige fortælle at jeg er ret smadret lige nu og er stort set på vej i seng. Dermed kunne det tyde på at jeg (endelig) har brudt den onde søvncyklus så jeg nu kan få en almindelig dag imorgen og stå op ved 11-tiden. Jeg håber bare jeg kan falde i søvn i aften.

Nu da jeg alligevel er ved at skrive en blog så kan jeg jo lige gøre lidt reklame for min nyligt skrevne anmeldelse af Call of Duty 4 - Et godt spil som jeg har hygget mig meget med. Det ville være fedt hvis i gad smide en kommentar til anmeldelsen. På forhånd tak! :)

Mvh

soadfan

Wed, 09 Jul 2008 22:35:14 GMT
Nu tager jeg konsekvensen https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/45905/Nu+tager+jeg+konsekvensen/ https://www.gamereactor.dk/blog/soadfan/45905/Nu+tager+jeg+konsekvensen/

Den danske sommer er i fuld gang og vi har haft perioder med varme og perioder med regn. Det er som det plejer og åbenbart skal være i det danske land. Jeg er typen der elsker når der er godt vejr, så man kan ligge ude og dase. Specielt her i ferien, hvor man ikke har noget man skal huske at lave til imorgen (Jeg har i hvert fald ikke). Det er virkelig en lækker måde at få stresset af på. Men jeg er også typen som sagtens kan hygge sig og have det godt, selvom det står ned i stænger. Faktisk elsker jeg når det regner kraftigt og man sidder ved computeren og kan høre det. "Endnu en undskyldning for at sidde ved computeren hele dagen" er hvad der flyver gennem hovedet på mig.

MEN.

Om natten når jeg burde turnere med bandet i mine drømme, ligger jeg med åbne øjne og kan bare ikke falde i søvn! Jeg ligger uden dyne, for der er sgu for varmt til at have den over sig. Og selvom jeg har lukket persiennerne til mit vindue trænger lyset igennem og afslører at det snart er dag igen. Og som om det ikke var nok, så skal fuglende begynde at kvidre allerede kl. 3:30 om natten. Igår stod jeg op kl 14:30 af den grund at jeg først faldt i søvn ved halv fem-tiden og her og nu kan jeg mærke konsekvensen. Insomnia. Søvnløshed.

Klokken er lige nu, mens jeg skriver dette 05:39 og jeg har besluttet ikke at gå i seng i nat, for hvad nytter det?! Så vågner jeg kl 15 imorgen så kan den onde cirkel ellers fortsætte. Nej! Nu holder jeg mig vågen til i aften og så satser jeg på at sove til maks kl 12.

Godmorgen

Wed, 09 Jul 2008 03:42:30 GMT