Det er en lille styk tid siden jeg skrev den første del af spil jeg syntes folk bare skal have spillet eller mindst prøvet. Nogle få favourites som jeg mener er ufattelige gode eller overset af den mainstream media inden for spil industrien.

Her er nogle titler:

Alice in Wonderland (Både det første og Madness Returns).

American McGee er en veteran inden for spil industrien og var med til at lave DooM og det første Quake. McGee har altid haft en fantastisk finger inden for design og sætter ikke ingen stopper for ideér og ting. Her har en bygget en serie som ikke har fået meget "press" over sig og er gået under mange næser. Alice in Wonderland var et kultur hit i 2000 som gav en forstyrende og uhyggelig tone af fortælling om Alice og en twist på verden og dens baggrund til Alice. Det bygges også videre i forsættelsen som tager historien op hvor den sådan lidt slap fra i den første. Bemærke at dette spil vil jeg kun sige folk der har tolerance for meget dull og repetitiv gameplay, da spillet fokusere mere på historie og atmosfære frem for alt andet.

The Last Remnant. En rimelig ny (J)RPG som udkom for små 2-3 år siden og blev kritiseret meget for at være grafisk fillidt og bigravede ikke det standarden var blevet vandt til. Jeg dog fandt ud af at hvis man ignorere de små hårde kanter af dårlige texture finder man en RPG som prøver noget nydt inden for JRPG og stadig fortæller en yders interessant historie og fyldt med små ting som bare giver et smil på læben. Dog det anderledes ved The Last Remnant er dens gameplay som køre stadig i et turnbased som mange andre, men køre på crowd og hvordan du sætter holdet til at angribe, derefter har fjenden også valgt at gøre noget på sammetid, og så ser man hvordan det hele kommer til at stå til. Det er spændene og hektisk oplevelse at se horder af fjender blevet pløjet ned.

Og den sidste jeg vil nævne for denne her gang er.

Beyond Good and Evil. Det her spil er svær at sætte ord på. Hvis jeg blev stillet et spørgsmål om spil kan være kunst, så ville dette spil være det første jeg vil nævne. Her er det mere personlige oplevelse men; Ingen spil på denne jord har rørt mig og fortalt sådan en historie og stadig være yders interessant at spille med dens gameplay som er en mix af forskellige ting fra genré. Et design af en verden og atmosfære som er yderst sjældent at finde som man kun kan finde af manden bag dette og Rayman, han har det med at sætte en mørk gothic men sammetid mix af forskellige kultur og lave sit eget i en verden fyldt med kærlighed og sjæl. Jeg har aldrig været fanget af et spil og været så i bånd med karakter. Dette spil skal oplevelse. Man kan købe det på XBLA og PSN i HD. Du vil ikke fortryde det.

.. Og det er fordi jeg siger at du skal (hehe), men nej du behøver skam ikke at spille dem fordi jeg siger det, men jeg vil dog bare notere at der findes nogle spil som jeg syntes er så fint støbt og genial, at jeg vil have det dårligt med at folk ikke har kunnet opleve disse fantastiske værker.

(Note: Tag jer i agt at den ikke skrives som en rækkefølge, alle spil skal nydes på samme niveau og er vigtig som de andre, dette er ikke en Top 10!)

Vampire The Masquerade: Bloodlines Dette spil er virkelig nummer 1 for mig som i bedste spil nogensinde lavet fordi den prøver og prøver og rammer så perfekt på forskellige punkter som er ubeskrivelige og finder dette mislykkes spil som en perle. Hvorfor skriver du mislykkes? Tænker du nok, men det er fordi Troika (Dem der lavede spillet) havde en deadline som Activision sat for dem lige efter Halo 2 launch, som gjorde at spillet ikke solgte godt og de skulle rush 2/4 delen af spillet og lavede rigtige mange fejl, samt holdet gik under året efter, men selve spillet i sig selv sådan som den var bygget og ville bygges var unikt, og spillet er blevet polært til det fineste af fan patches og mods som stadig kommer ud i dag.

Planescape: Torment Dette spil, det her spil, lavet af Black Isle som bestod af mange personer fra Troika og Obsidian eks. Det her spil, er guld værd for spil industrien og kulturen, dette spil satte et standard punkt for RPG'ere som ingen anden har sat før, dette spil blander exploring elementer samt humor og en fantastisk perle af karakter som du vil komme til at elske i dit spil periode med den. Dette spil er kunst, og det er kunst fordi den takler med menneskelige problemer og prøver så meget at give svar, men giver ikke dem direkte, spillet vil have at du skal sammenarbejde med dig selv og karakterne som om de var lige ved siden af. Du er en del af en karakter og karakteren er dig, og i skal på et eventyr som ingen anden RPG nogensinde.

Og så bare lige en sidste en (Vil forsætte den her liste på et andet tidspunkt.)

Halo: Combat Evolved Dette spil er en herlig perle for FPS på konsol. Nogle vil nok sige at det var Halo der først startede med at bevise at FPS faktisk fungere på konsol, hvor nogen andre vil nok mene det var GoldenEye 007 på Nintendo 64 og jeg kunne ikke være mere enig i begge to. GoldenEye beviste at man kan have en god solid oplevelse med FPS på konsol samt god controls, men det var Halo der først viste os hvordan det skulle perfekteres. Spillet var bygget med små detaljer og et frisk gameplay og en hyggelig historie, ikke det overdreven nyt led i historie fortælling men den var underholdende. Spillet var bygget med forskellige elementer som tight shooting i små områder og kæmpe store scenarier med køretøj der var hurtig som en pelican på speed og mægtig nok til at smadre et bjerg, og det var en dejlig stor udvalg. Spillet havde sådan en fed følelse og var bare fyldt med spænding og oplevelser som man ikke vil se igen.

Jeg ved at der er kommet en genudgivelse af spillet på Xbox 360 som er lavet af 343, men jeg vil anbefale at finde den orginale, da noget af Bungies magi kun kan findes i det produkt.

Håber nogle af jer blev interesseret i at kigge til disse titler, hvis i ikke har spillet dem endnu og der er masser jeg kun kan glæde mig over at anbefale. Good gaming!

Halløj igen GR.

Lige fortiden er der et buzz på internet forums og ligene om et enkelt spil, som sætter et spørgsmål tegn for os alle sammen om handlinger, beslutninger og bare generelt hvad vi fortager os når vi er under kontrol. Et spil som spørger "Hvorfor, Hvad og Hvordan" på samme tid.

Jeg snakker om et spil ikke så gammelt og heller ikke frisk fra hylden. Jeg snakker om Spec Ops: The Line.

Spec Ops er en farily gammel serie hvor de første spil kom ud på den første PlayStation og underholdte mange shooter fans med millitary action og brag. Nu er det et par år siden vi sidst har haft en titel i serien og så kommer Yager med The Line i serien og det er FULDSTÆNDIG ud fra sit gamle skind.

Spillet spilles som en ordinary shooter, måske lidt gammel i det at det føles om at spille en TPS i 2006 igen. Men det spændende ved spillet er at den giver dig nogle valg i en miljø hvor krig er der, og du er en del af det, men hvorfor. Hvorfor skyder du de her mennesker, hvad nytte har det, det er noget som man normalt bare hør i nye shooters der kommer på markedet hvor spillet siger de er dumme, grimme og onde og skal pløkkes ned.

Spillet bruger et æld gammel og "meh" mechanic af shooting og design men prøver i det at give en besked om at shooters kan ændre sig i at det ikke giver mening når man ligger baghovedet i det. Fjenden er en fjende fordi spillet sagde det, og ikke hvad vi har besluttet os selv som spiller til at det skal være en fjende, og siger til os, spilleren at vi ER skylden i at de er en fjende, VI er skylden til at folk dør og lader os tænke "Er jeg bedre end dem? Er det rigtig det jeg laver"

Det fantastiske ved at den giver en besked til vores kultur, vores genre som en shooter i ved at give os spørgsmål som vi skal svare som en person og ikke som en alias inde i spillet.

Hvad syntes I om Spec Ops: The Line's besked og filosofi om krig, mord og drab i banevis.

EDIT: Samt også jeres egen oplevelse om Spec Ops ville også være spændende og lækker at høre :).

Så der er et bestemt buzzword lige for tiden inde på ze interwebz, nemlig Tropes Vs. Female in Video Games som er et kickstarter project om en dokumentar film med hvordan spil industrien "Bruger kvinder som et sex symbol og object" i deres spil og i advertising osv. osv. Hvor her hun går ind på forskellige ting inden for emnet.

Mit problem her er så at hende der har startet det har et dårlig ryg for hendes ældre vidoer hun har lagt ind på YouTube hvor man bare kan lugte på flere kilometers afstand af Feminisme, hun angriber forskellige emner og ting uden en rigtig form for kritik sådan objektivt som det dog skal være men istedet går hun ind og angriber ting fordi hun syntes det er enten kun for kvinder eller der er så meget mandlighed over det at kvinder bliver støt ud og prøver så her efter at forsvare dette punkt, men fejler på så mange punkter i at gøre det.

Men her angriber hun så vores hobby og industri og for at de ikke skal være bedre har hun brugt Kickstarter til at tjene penge for at lave dokumentaren. Projektet er blevet så et succes at hun har ca. tjent 3x hvad hun havde gået for og det bliver en lang dokumentar hun vil lave.

Så hvad er mit argument for at det er en dårlig idé hvis hun angriber spil industrien med den samme feminist måde som forrige og hun skal gøre sig mere kvik i at analysere det objektivt? Der er faktisk lige ikke for ret lang tid siden lavet en video hvor en kvinde siger alt hvad jeg ville have sagt næsten 100% ud! Her er den http://www.youtube.com/watch?v=ZueOCLGt1tw

Så hvad er jeres mening ind til Tropes vs. Women in Video Games?

Puha, titlen var svær at finde på, så jeg skrev bare det første der kom i hovedet, for det har nok sikkert ikke noget som helst med bloggen at gøre og så igen kan den godt, men her kommer den.

Jeg ved ikke lige hvad der forgår med mig selv sådan for et "Gaming" perspektiv, jeg står her og har masser af tid efter at får en ekstra lang Sommer ferie pga. Lektie ferien var "Easy as Phuck" da det var et nemt emne og tog kun den sidste dag at læse det man lige skal huske igennem etc. Men nu har jeg altså meget tid, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal spille selvom jeg har et ENORM katalog med spil, har 5-6 Spil på min Xbox 360 som tager støv for det eneste jeg bruger den out-dated maskine til er Banjo & Kazooie (Genial spil, 10/10, GotaY). Har endda et spil liggende jeg ikke engang har åbnet, og det piner mig en del (Spillet er Rayman: Origins) og har 39 spil på Steam som jeg har sat i en gruppe der hedder "Games I need to finish".

Og 2-3 Uger før ferien tog kul på, havde jeg besluttet mig for at gennemføre 2 bestemte spil, nogle jeg har ærvet mig over ikke at have gennemført, det er Final Fantasy VI og The Elder Scrolls: Morrowind (JA, jeg kom altid decent langt i dem begge, men så *Puf* rørte jeg det ikke mere) og ikke engang dem har jeg sat ind i en maskine og se den sige mærkelige lyde imens flimmernde billeder kommer på en skærm som jeg skal finde underholdene.

Jeg tror jeg fik smadret min "Spil Lyst" pga. alt den mængde tid eller så ufattelige mange spil på sammetid har forvirret min Spil sans og smadret alt i min hjerne der hedder "HUEHUEHUE GAME HUEHUEHUEHUE"