Vi kender det alle.

Når man skal oprette en ny bruger, så skal man gerne have en god kode, som ikke er for let at aflure eller hacke.

En undersøgelse har vist at flere af os har en tendens til vælge de nemmere kode. Muligvis fordi vi går rundt og tror at det dersens "hacking" jo ikke sker for mig, min bankkonto eller e-mail.

Personligt så har jeg ikke selv oplevet noget af det - ikke hvad jeg er klar over i hvert fald.

Derudover så har jeg x antal faste koder som jeg generelt gerne vil bruge, simpelthen for at holde styr på det. Det er rigeligt svært at huske alle de forskellige brugernavne som jeg har her og der.

Nu sidder jeg og er i gang med at oprette en kode til min firmatelefonsvarer. Det arbejder jeg har, kræver ikke særlig meget diskretion - hvis man fik fat i min telefon, så ville man ikke få fat i noget vigtigt. Jeg har ikke nogen hemmelige ting at gemme.

Derfor er det ekstra irriterende at få den her besked:

"(Skal bestå af minimum 7 karakter; tal, bogstaver og/eller specialtegn. Mindst ét skal være et specialtegn, fx !"().,.;#¤%)"

Hory shit...... 7 karakter, fair nok. Tal / Bogstaver - fair nok. Men nu også et special tegn? Det eneste de mangler at tilføje er at koden skal indeholde store og små bogstaver. Men ovenstående er ikke nyt, jeg oplever det flere og flere steder.

Det er sandsynligvis en reaktion mod at vi simpelthen vælger for lette adgangskoder. Men ikke desto mindre er det rigtig irriterende at der er så mange krav. Hvis de havde droppet den med special tegn, så havde jeg ingen gang lavet den her blog.

Nu skal jeg altså tilføje et tegn, og så må jeg heller notere koden ned et eller andet sted, for ellers glemmer jeg den sekundet efter jeg har lavet den.

Vi har hver især mange forskellige interesser. Nogen bliver vakt ved vi selv finder interesse for dem, andre bliver vi måske introduceret til.

I 2012 blev jeg introduceret for triathlon i mit lokale fitness center. Jeg har altid været glad for sport og træning, men har tidligere ikke haft den store struktur på det.

Men det kom der i 2012!

Jeg startede på et fælleshold i mit center med henblik på at gennemføre en ½ ironman eller en hel ironman. Triathlon er det man kalder man kalder sporten når man kombinere følgende: Svømning, cykling og løb (i nævnte rækkefølge). Der er så forskellige distancer. Det man betragter som "kongedistancen" er Ironman distancen. Det er 3.8 km svømning i havet, 180km cykling og til sidst 42km i løbeskoene (et maraton). Så findes der den ½ ironman distance (det siger sig selv), Olympisk distance (1000-40-10 som regel), sprint m.v.

Det kræver helst noget ordentlig og struktureret træning, ikke mindst for man skal få en succes oplevelse ud af gennemføre en Ironman. En succesoplevelse kan man måle på mange parametre: Gennemføre inden en bestemt tid, gennemføre med overskud, gennemføre hvor disciplin inden for en bestemt tid, og så bare nyde oplevelsen og suge det hele til sig.

Jeg opsatte det mål at komme igennem KMD Copenhagen Ironman 2012 på under 12 timer. Men intensiv træning i 10 måneder med minimum 8-10 timer om ugen, og i sommerperioden op til 16 timer, så havde jeg en god grundform. Det lykkedes mig at gennemfører stævnet på 10timer og 34 minutter ca.

Så var jeg lidt i tvivl om jeg ville melde mig til igen til næste år af forskellige årsager. Triathlon kan være ligeså tidskrævende som du vil gøre det. Derfor skal man have styr på hjemmefronten, kæresten, vennerne, forældrene etc.

Men jeg endte altså med at melde mig til igen! Så jeg smed ca 3600kr for at få lov til svømme 3.8km, cykle 180km og slutte af med et maraton i løbeskoene. Kæresten var ikke helt så glad, men med en masse forandringer er det blevet en succes i år at få det hele til at gå op i en højere enhed på hjemmefronten. At jeg lige fik en skade i foden som har været hos mig det meste af foråret er en anden sag.

Men hvis du nu keder dig D. 24 August, så stik hovedet ind forbi København og råb lidt på os 3000 atleter. For en ting er sikkert, selvom vi har tilmeldt os frivilligt bliver det en lang og hård dag. For nogen meget lang (tidsgrænsen er på 17timer for hele stævnet). Så vi bliver glad for al den støtte vi får!

Og skulle du have brug for at køre bil på strandvejen i Hellerup, eller være omkring Kgs. Nytorv så lad vær. Hele området bliver spærret af - I know, vi er sgu nogen irriterende sataner sådan som byen nærmest bliver lukket ned en hel dag!

Billedet er fra jeg gennemførte sidste år, taget nogen minutter efter. :)

Du er ude og gå en tur. Du er på vej hjem fra dine forældre til noget aftensmad, eller bare for at sige hej. Turen har du taget mange gange før. Så mange gange at det er ren rutine. Du ved hvilken veje hvor du lige skal holde ekstra øje med biler, hvilken huse der har børn, hund m.v. Du ved hvordan vejen lige rundt om hjørnet ser ud.

Du er på vej over vejen som mange gange før, og lige om lidt er du hos dine forældre.

Men i dag sker der noget som du ikke har taget højde for: En billist kommer kørende med høj fart rundt om hjørnet. Du går i din egen verden med musikken i ørene, og ser den ikke. For den var der ikke inden du gik over vejen. Du kan ikke undgå bilen, men bilisten når dog at bremse kraftigt ned - men ikke nok til du ikke bliver ramt.

Nu er du pludselig på hospitalet. Lægerne gør hvad de kan. Det tager tid, men det lykkedes dem at redde dig.

I hvert fald for en stund, for noget er ikke som det skal være.

Dit hjerte. Dit hjerte fungere ikke helt efter hensigten og du har brug for et nyt for at få dit gamle liv tilbage. Endvidere holder dit hjerte ikke for evigt. Du skal helst have et inden for nogen måneder.

Du tilbringer en måned på hospitalet og begynder at vænne dig til det - så meget som man nu en gang kan.

Pludselig går der en besked ind på alarmcentralen om et trafikuheld i byen. En person er hjernedød, men kroppen fungere endnu. Hans blod m.v. er et match hos dig. Får du hjertet er du sikret et langt liv (forhåbentlig.)

Problemet er bare at personen i uheldet ikke har taget stilling til organdonation. Hjertet skal bruges inden for en time, ellers vil det ikke være muligt at lave en transplantation. Personen familie er knust over at have mistet deres ægtemand og far. De kan ikke tage stilling til det da de bliver spurgt om de må bruge hans organer til organ donation. De er ude af den.

De ender med sige nej for ikke at tage stilling.

Du får ikke hjertet, og der går en måneds tid mere. Dit eget hjerte kan ikke mere, og du ender med at dø.

Nu er ovenstående scenarie ikke fuldkommen urealistisk. I 2012 døde en om ugen mens de ventede på nye organer.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/03/060522.htm

Gør dig selv en tjeneste. Tag stilling til organdonation inden det er for sent.

Personligt donere jeg det meste - med undtagelse af mit hjerte, hud og hornhinder. Mit hjerte fordi jeg egentlig gerne vil beholde det. Min hud fordi jeg gerne vil se nogenlunde ud når jeg en gang er i kisten og til de efterladte. Mine hornhinder da jeg synes det er for personligt donere en del af øjnene væk.

Til gengæld så ryger nærmest alle andre organer, og det er muligt jeg går med til hjerte samt hud i fremtiden.

Men jeg har taget stilling!

Jeg talte med min kæreste bl.a om det, og hun synes det var en dårlig idé. Hun vil gerne have "jeg" er der hvis jeg en gang dør. At jeg ikke er blevet tømt, men stadigvæk ligner mig selv. Jeg har også forståelse for det, for det kræver noget at tage stilling til hvad der sker med ens krop når man er død. For så kommer døden pludselig lidt tættere på.

Men gør jer selv, jeres nærmeste, og den øvrige befolkning den tjeneste at tage stilling til organ donation.

I kan læse mere på følgende side og samt tage stilling. Hvad enten det er nej til hele kroppen, eller det er ja til dele.

https://www.sundhed.dk/borger/sundhedsjournal-og-registreringer/<wrap>tilmeldinger/organdonation/

Den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark havde aldrig hørt udtrykket - før hun kom til Danmark. Hun havde simpelthen ikke tænkt i de baner, da det ikke var en probemstilling hun som sådan havde oplevet.

En anden generations indvandrer. (Eller tredje hvis man vil sige det).

I USA er man amerikaner. Her er der ikke tale om man er indvandret fra et land som sådan. Selvfølgelig har man sin oprindelse og sine rødder, men man bliver betragtet som en amerikaner. I Danmark bliver en indvandrer sjældent omtalt som en dansker, men som en nationalitet fra det land, man nu en gang kommer eller har sine rødder fra. En person som er forældre af indvandrer, er jo reelt ikke en indvandrer. Vedkommende er født i Danmark, men har andre rødder. Men hvorfor så ikke omtale vedkommende som dansker?

I Danmark er det meget "os mod dem". Men hvis skyld er det? Er det medierne, er det "os danskere" skyld, eller er det måske "indvandrenes" skyld?

Der er ingen tvivl om der er rigtig mange faktorer der påvirker dette. Alt fra det miljø man færdes i, ens venner, ens baggrund, hvor man bor etc.

Når folk bruger en diskurs som "Indvandrer står for 90% af balladen i Danmark", så er det måske for at distancere sig for det befolkningsgruppe. For der er ret stor sandsynlighed for at "indvandreren" er født i Danmark. Men når man siger "indvandrer" så har man defineret vedkommende, og alle ved der er tale om en "fremmede" eller en "som er mørk i huden". Men når man bruger ordet "2. generations indvandrer" så er man også med til at fastholde denne betegnelse, og gør det svært for folk at bryde opfattelsen. Måske er det for mange en vanesag. Helt galt gik det da et medie spurgte Basim om hvordan han havde det som indvandrer at repræsentere Danmark. Basim er født og opvokset i Danmark.

Det her er et kæmpe emne at diskutere, men jeg vil egentlig gerne høre jeres mening.

Hvis skyld er det at det er "os mod dem", og er det overhovedet det? Er det os mod religion, eller en hel tredje ting?

Mine tanker om landsholdet.

Lad os starte med sige det: Det var nok den værste kamp jeg overhovedet kan huske. Jeg var til EM 2004 i Portugal, da vi tabte 0-3 til Tjekkiet i 1/8 delsfinalen (mener jeg) var det ikke meget sjovere. Men måden det her skete på, og med tanker på hvor upopulær landsholdet er, så er det absolut det værste - jeg tror det er det værste der er overgået landsholdet i de sidste 13 år med Morten Olsen som træner.

Positive ting: Det lader til vi har fundet vores målmand. Men han kan risikere ryge inden året er omme. (Mere om dette senere)

Negative ting: Det behøver vi vel ikke gå igennem.

DBU har været ude og sige at Morten Olsen har deres opbakning, også på trods af fadæsen. Er dette klogt? Ja. Man går ikke ud, medmindre vi boede i Italien, og fyrere træneren efter sådan en omgang. Lad kampen blive glemt en smule og lad trykket forsvinde. Hvis DBU siger han ikke har deres opbakning, så er det det samme som en fyreseddel. Så en naturlig udmelding fra DBU. Men DBU skal til at handle. I kulissen burde arbejdet med at finde en ny landstræner allerede begynde, for vi skal have en ny.

Var det en fejl at forlænge efter Morten Olsens oprindeligt kontrakt udløb? Ja, men man blev helt vild oven på den EM kvalifikation vi afsluttede med - og indrømmet, det var fantastisk. Men EM var ikke blændende, og tiden efter er heller ikke blændende.

Morten Olsen skal hen over sommerferien melde at han vælger at træde tilbage efter næste landskamp mod Polen, som jeg mener er på hjemmebane. På denne måde får han sin testemonial kamp (som han trods alt har fortjent). Flemming Povlsen mener det er en decideret dårlig idé at skifte træner midt under en slutrunde. Selvom der er en teoritisk chance for vi kvalificere, så lad os kalde en spade for en spade. Vi kvalificere os ikke. Derfor skal Morten Olsen enten fyres eller sige op, og så skal vi til at køre et nyt system ind. Hvorfor venter til efter en forfærdelig slutrunde kval? Begynd arbejdet nu, og få en fordel inden EM kvalifikationen begynder. Der er nok ting der skal arbejdes med.

Men med en ny landstræner vil der også ske nogen nye ting; nye spillere, nye systemer, nye trænings metoder etc. Rommedahls karriere på landsholdet er forbi. Han har faktisk haft ganske gode statistikker, han er en af de spillere som tidligere havde scoret flest mål i et x antal kampe. Men hans tid er ovre. Simen Poulsen, tjah måske. I hvert fald skal vi have Nicolai Boilesen tilbage på den plads, og så skal han holde sig skadesfri. Christian Eriksen er simpelthen for god til at blive ignoreret, men måden han bliver brugt på er decideret forkert. Morten Olsen har været alt for stædig og holdt fast i koncepter som ikke virker. Men når tingene en gang imellem virker, så bliver alle helt benovet og ih åh det er fantastisk. Med god grund, for topniveauet er altså virkelig højt. Men når vi spiller mod et hold som Armenien, Bulgarien - altså hold der pakker sig ned, men er bedre end Malta, så har vi et problem. Kreativiteten til at åbne modstanderen op er væk. Og så nytter det ikke man holder fast i de samme tanker og den samme tilgang. Hans opstilling er forudsigelig, og det nytter ikke man kun spiller godt mod hold som Tjekkiet, Portugal etc.

Men hvorfor er bundniveauet så skræmmende lavt? Jeg tror det handler om nye inputs. 13 år med den samme træner er for lang tid, specielt når der tidligere har været tegn på det ikke går for godt, og at han stædigt bruger spillere som bare har overskredet sidste salgsdato på landsholdet. Danmark har længe skreget efter forandringer, men en af de eneste som ikke ser det er Morten Olsen og trænerstaben, og det undrer mig.

Hvad kan man gøre for at vende opbakningen? Parken skal ikke være landsholdets arena mere, jeg er ked af at sige det, specielt fordi det lægger relativt tæt på mig. Men når DBU tager omkring 100kr for hver solgte billet, er det umuligt at sænke priserne så de rent faktisk er konkurrencedygtige. Og når produktet der sælges ikke er bedre, så er det en tabt kamp. Arrangere speciel priser med DSB så folk kommer fra Fyn / Jylland. Familievenlige priser, sørg for nogen arrangementer så man tiltrækker folk.

Mit bedste bud på en løsning på priserne er at genforhandle kontrakten med PSE igen. Den skal laves om, så DBU kan fylde parken. Og hvis man skal finde et nyt stadion, så er det eneste alternativ vel reelt Brøndby Stadion? Jeg mener landsholdet skal spille i eller omkring hovedstaden hvor kampene gælder for noget.

Derudover kan DBU overveje have den store pengepung fremme og høre et topnavn. Og hvis ikke, så bare en fx fra Tyskland. Der skal i hvert fald en anden mentalitet ind omkring holdet.

DBU forstår sig ikke på markedsføring, og de mener stadigvæk (i hvert fald inden kampen) at de har et godt produkt - men så sælg det da for hulen. De kan ikke sælge det, og de har den samme stædighed som Morten Olsen desværre har.

Når vi nu er ved det, OB er faktisk begyndt at eksperimentere med lavere priser til stadion, jeg er spændt på den udvikling og håber den kan vende udviklingen. Superligaen bløder, og det gør landsholdet. Folk har færre penge mellem hænderne, men priserne er stadigvæk de samme.

Jeg er spændt på se hvad der sker hen over sommeren, for der er nok der skal arbejdes med.