TommyGunXs blog https://www.gamereactor.dk/blog/tommygunx/ da 60 De gode gamle dage https://www.gamereactor.dk/blog/TommyGunX/68286/De+gode+gamle+dage/ https://www.gamereactor.dk/blog/TommyGunX/68286/De+gode+gamle+dage/

På opfordring fra Lee West vil jeg her fortælle om mine oplevelser med bl.a. Commodore 64 og Amiga i slut-firserne og start-halvfemserne. De første erindringer jeg har var hos et par klassekammerater, hvoraf den ene havde en ZX Spectrum , med gummi-taster, hvor der blev spillet bl.a. Pong i stor stil. Den anden havde en Commodore 64, hvor det eneste jeg kan huske er et eventyr-spil, som bestod af still-billeder i maks. 16 farver ad gangen, hvor man gav tekst-kommandoer, som f.eks. "Take key", "Go west" og "Talk to". Det spil fangede mig utroligt meget, og jeg løb da også hjem og skrev maskinen øverst på konfirmations-ønskelisten.

Jeg fik den sgu... Commodore 64c , med tilhørende båndstation, som senere blev udbygget med 5,25" diskettedrev, som rummede 720 kb. på hver side. Jeg kan slet ikke huske hvor mange spil jeg har nået at gennemspille, men dem som har sat sine spor er, Defender of the Crown, Wonderboy, Summer Games, International Karate, Boulderdash, Commando, Pink Slips, ja jeg kunne blive ved... Jeg forsøgte mig en enkelt gang med at programmere et program. Jeg havde lånt en bog med en masse programmeringskoder som jeg brugte utallige timer på at indtaste, vidstnok over flere dage, for til sidst at finde ud af det ikke fungerede.... Jeg havde lånt en bog med programmering til Commodore 128 :(

Efter et par år opgraderede jeg til Amiga 500 , efter den købte jeg en Amiga CD-TV , som var den første med CD-ROM, efter den blev det til en Amiga 1200, som grafisk var stort set alle sine konkurrenter overlegen. I mine Amiga-dage blev jeg underholdt af bl.a. Speedball, Powermonger, Eye of the Beholder, Pinball Dreams, Pinball Fantasies. Det var også i de år at jeg begyndte at drømme om at blive grafiker, og slog mine folder i Deluxe Paint IV, og programmeringsværktøjet AMOS, hvor jeg, i mine egne øjne, fik lavet nogle fede præsentationer som dog aldrig kom ud i offentligheden.

Efter 7 år med Commodore-maskinerne anskaffede jeg mig en PC, en såkaldt 486'er som havde en processorkraft på hele 86 KHz, og den blev der bl.a. spillet Ports of Call på, da den var kørt træt, var jeg ude med spenserbukserne på, og ifølge teknikeren fik jeg et helt kraftværk på 100 MHz, så var lykken jo gjort, og jeg kunne spille de sidste nye spil. Efter den del år med PC, blev jeg enig med mig selv om at det var for dyrt at opgradere konstant, og købte i 2000 derfor en Playstation 2, hvor jeg var vanvittig begejstret for SSX-serien, og som tiden er gået har jeg haft fingrene i, udover ovenstående, PSP, PS3, Xbox 360, Nintendo Wii, Nintendo DS, SNES og PS1.

Grafiker blev jeg aldrig, men jeg har nydt hvert sekund med alle mine maskiner, og jeg har da også bandet dem langt væk, hvis jeg døde i div. spil.

Man kan sagtens sidde og drømme sig tilbage, og glæde sig over de mange gode stunder, men der er nu også mange gode oplevelser på vej, i form af bl.a. Gran Turismo 5, og Heavy Rain som jeg ikke har fået gennemført endnu.

Thu, 21 Oct 2010 20:16:51 GMT
7 gratis spil https://www.gamereactor.dk/blog/TommyGunX/63623/7+gratis+spil/ https://www.gamereactor.dk/blog/TommyGunX/63623/7+gratis+spil/

Ja, år 2009 blev i særdeleshed et godt spilår, hvis man ser det i den forstand at jeg vandt en masse :)

Resistance PSP InFamous InFamous - ja jeg vandt det 2 steder :) Beatles Rockband Streetfighter IV Asassins Creed 2 The Saboteur

2 af spillene fik jeg da jeg ville deltage i en konkurrence, men de havde lavet en fejl, så den virkede ikke. Dette gjorde jeg dem opmærksom på med lidt mails frem og tilbage, og så takkede de mange gange og kvitterede med de 2 spil :)

Det skal dog også siges at jeg deltager i alle de konkurrencer jeg finder, så der er selvfølgelig også en masse nitter.

Guldske i rø... ja måske

Ha' en god dag alle sammen, og held og lykke derude.

/TommyGunX

Fri, 08 Jan 2010 07:44:06 GMT
Gamle dage https://www.gamereactor.dk/blog/TommyGunX/53980/Gamle+dage/ https://www.gamereactor.dk/blog/TommyGunX/53980/Gamle+dage/

Ja, idag var jeg ude og købe en Amiga 1200 som jeg fandt på DBA, fuldt funktionsdygtig, selvom den har omkring 15 år på bagen. I sommers erhvervede jeg mig 2 Commodore 64'ere med en masse tilbehør, som nu er over 25 år gammel. Sidste forår fik jeg fat i en Amiga 500, som er over 20 år gammel. Alle disse maskiner er nogle jeg har haft da jeg var ung knejt, og sad og programmerede og lavede små grafiske show-offs.

Hvad vil jeg egentlig frem til???

Ja, jeg synes det er fantastisk at man stadig efter så mange år, kan finde så mange entusiaster som stadig bruger disse maskiner, på daglig basis, dog er en del af dem udbygget med ekstra ram og hdd, og netværk. Hvliket jeg også har tænkt mig at starte på, en af dagene i næste uge.

Her kan I se lidt mere om maskinerne, som de fleste nok vil grine lidt af, pga. de, i nutidens standard, lave specs.

Commodore 64

Amiga 500

Amiga 1200

Herunder kan et typisk Commodore 64 setup ses.

Sun, 25 Jan 2009 18:15:00 GMT