Undercover Heros blog https://www.gamereactor.dk/blog/undercover+hero/ da 60 Kreativt indslag https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/66058/Kreativt+indslag/ https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/66058/Kreativt+indslag/

Læseferien er lige begyndt. Så hvordan kan den første dag af den bruges bedre, end at lege med LEGO?

Nostalgien var på sit højeste, da jeg fandt de mange kasser frem og begyndte at rode mellem de mange plastikklodser. Efter nogle timers søgen efter de rette klosser, sætte klodser sammen og skille dem fra hinanden igen, kom jeg frem til dette forsøg på en LEGO-kreation.

Så her der den så: En Oddish, bygget af LEGO!

Sat, 22 May 2010 16:09:57 GMT
10.000G https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/64855/10000G/ https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/64855/10000G/

Yes! Så skete det!

Så rundede jeg langt om længe de 10.000G! :D

Den achievement, der gjorde udfaldet, var The Untouchable Ninja fra spillet Naruto: Rise of a Ninja. Den går i alt sin enkelthed ud på, at man skal klare en kamp uden at miste noget liv. Jeg var MEGET tæt på at miste noget, men blev reddet af den cut-scene, der startede min Shadow Clone Jutsu. Hvis man bare er den mindste smule interesseret i Naruto, så kan spillet varmt anbefales. ;-)

Anyways.. Hurra for mig! xD

Sun, 14 Mar 2010 20:52:47 GMT
Kraftædme https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/60112/Kraftaedme/ https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/60112/Kraftaedme/

I går skete det så. Dagen jeg har glædet mig med spænding til i godt og vel 10 måneder. En dag som jeg med sikkerhed aldrig vil glemme. Som nogen sikkert har gættet, er det Metallica-koncerten i Forum som jeg snakker om.

For at opsumere hvad jeg har lavet de sidste par dage: D. 26. tog jeg min computer og "flyttede" ind hos min ven, hvor vi gamede til ud på natten. D. 27. tog vi begge til Metallica-koncert. D. 28. gamede vi indtil kl. 21. hvor jeg tog hjem igen.

Men den 27. var ikke blot en stor dag pga. koncerten. Det var også dagen hvor min søster flyttede hjemmefra.

Jeg har altid haft et godt forhold til min søster, så det var selvfølgelig et øjeblik af de større, da vi sagde farvel til hinanden d. 26. - for det var sidste dag vi havde sammen, hvor vi begge to boede hjemme. Jeg tænkte dog ikke så meget over det - jeg havde mest af alt en koncert forude som jeg glædede mig enormt til. Vi aftalte at hun skulle ringe til mig d. 28. for at høre mere om koncerten.

Mandag d. 27. juli. Metallica's 4. koncert i Forum. Vi tog toget 15:47 fra Stenløse st. så vi ville være ved Forum omkring 16:20. Allerede dér var køen utrolig lang - men på den anden side kunne man have regnet med det. Vi stilte os ind i køen - bag en gruppe svenskere, kort efter også foran én - hvor vi ville tilbringe den næste time. Da dørene så endelig gik op blev der hurtigt sat bevægelse i køen, og vi blev lukket ind i salen. Forinden havde jeg snakket med min ven om at stille os op på tribunen (for at følge Tsunami's eksempel ;) ) og den var han med på. Det var hans første koncert nogensinde, hvor det var min anden. Vi fandt de bedste pladser vi kunne finde, hvor vi så stod i 1½ time og ventede på det første opvarmingsband: Mastodon.

Jeg har aldrig været den store tilhænger af Mastodon, og bliver det sikkert ikke. De formåede ikke at varme publikum særlig godt op - de spillede blot 4-5 numre og gik igen. Det eneste de sagde var at præsentere dem selv og ønske os en god aften. Jeg jublede dog da de spillede Colony of Birchmen, da det er deres eneste sang jeg kender i forvejen.

Lamb of God derimod var noget helt andet. Til trods for at være et godt stykke fra Metallica's musikalske stil, så udførte de deres job godt - at varme publikum op. Forsangeren snakkede til publikum, som fik folk i stemning. Selvom jeg ikke er stor fan af deres musik, må man sige at de kan varme et publikum op.

Men så var ventetiden også ovre. Omkring 21:20 gik drengene fra Metallica ind på scenen og trykkede den af med en brag af en koncert.

Setlisten er oploadet som et billede til denne blog. (Se nedenfor)

Broken, Beat & Scarred spillede de til ære for publikum - hvilket vi modtog med at synge så meget med på den at James måtte kommentere det. Udover det blev vi ved med at synge melodien i The Memory Remains, så bandet næsten stod måbende og kiggede på at vi sang den samme frase om og om igen. Kirk Hammett improviserede også før to af numrene, hvor det ene af dem var Nothing Else Matters. Det var utroligt fedt at se og høre.

Overraskelsen de havde gemt til denne koncert var Suicide & Redemption. Inden de spillede den,sagde James at han ville spille det næste nummer uden at kigge på teksten. Udover det sagde han at det ville være den første gang at de ville spille det nummer live, nogensinde. Det fik publikum (i hvert fald mig) helt op at køre, og at det så viste sig at være et instrumental-nummer var mere end jeg kunne forlange. At kunne overvære et band spille et nummer for første gang live, nogensinde, er alligevel en oplevelse man kan være stolt af at have været med til.

Da Metallica var færdig med de mange numre, gik hvert enkelt medlem af bandet op til mikrofonen og sagde et par ord. Da turen kom til Lars jublede publikum, da han snakkede dansk. Han sagde at hvis man skulle beskrive koncerten med et enkelt ord ville det være Kraftædme. Kraftædme om det ikke var den 4. koncert de spillede i Danmark i træk. Kraftædme om det ikke var den bedste koncert indtil videre. Kraftædme om den 5. og sidste koncert ikke ville blive den bedste koncert af dem alle.

Den sidste kommentar var der nogle der buh'ede af. Jeg jublede bare som tak for en fantastisk koncert - og for en dag jeg næppe vil glemme.

Tue, 28 Jul 2009 21:30:19 GMT
Jeg har gjort det umulige https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/58323/Jeg+har+gjort+det+umulige/ https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/58323/Jeg+har+gjort+det+umulige/

Jeg har lige gjort det umulige..

Jeg har lige unlocked The Inhuman Achievement™..

Jeg har lige klaret Through The Fire And Flames på expert!!

Det hele startede egentlig som et eksperiment. Hele tiden har jeg fokuseret på at klare introen. Nogle gange gik det bedre end andre - inspireret af GuitarHeroPhenoms metode kom jeg på et tidspunkt 81% gennem introen uden at fejle. Men jeg synes alligevel at der var lang vej igen. Derfor prøvede jeg at sætte en elastik omkring den grønne knap for at gøre introen lettere. Efter 5-6 forsøg lykkedes det. Jeg pausede spillet, tog elastikken af og fortsatte hvor jeg slap. Og så klarede jeg den. Rock-meteret røg ikke engang ned i det røde felt én eneste gang - den gik kun fra grøn til orange.

Så nu er jeg blevet 15G rigere - og noget forbløffet over hvad jeg lige har udrettet! :)

Til dem der er interesseret, her er nogle stats:

Procent: omkring 83%, så vidt jeg husker Stjerner: 3 Score: 347,883 Note Streak: 200

Sat, 30 May 2009 12:32:57 GMT
Xbox på vej til mig! https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/50252/Xbox+pa+vej+til+mig/ https://www.gamereactor.dk/blog/Undercover+Hero/50252/Xbox+pa+vej+til+mig/

Så skete det!

Efter 9 dage kom beskeden. Efter at have sendt den til reparation på grund af den frygtede Red Ring of Death™. Men i dag modtog jeg mailen. Mailen fra xbox support om, at min xbox er på vej tilbage til mig!

På grund af dovenskab sendte jeg den først af sted i efterårsferien. I virkeligheden fik den "sygdommen" i sommerferien - så nu glæder jeg mig til at jeg kan spille på den igen!

Gad vide hvor mange herinde der har sendt deres xbox af sted på grund af Red Ring of Death™ ..?

Fri, 24 Oct 2008 21:22:56 GMT