RuneScape: Dragonwilds får lanceringsdato
Det ser stadig flot ud.
Midt i den store strøm af nyheder, der blev delt under Sonys State of Play-showcase den 2. juni, blev det annonceret, at Jagex' RuneScape: Dragonwilds snart forlader Early Access på PC og i samme ombæring lander på PlayStation 5. Det stod hurtigt klart, at spillet udkommer til september, og den umiddelbare mangel på en mere præcis dato skyldtes udelukkende, at Jagex bevidst gemte de helt konkrete detaljer til Summer Game Fest.
Under aftenens store liveshow blev sløret så endelig løftet. Det er nu officielt bekræftet, at RuneScape: Dragonwilds lanceres i sin fulde version på både PC og PlayStation 5 den 15. september. Som en ekstra glædelig overraskelse kaster udviklerne også en Xbox Series X/S-version ind i puljen, som udkommer på nøjagtig samme dag som de øvrige udgaver.
I den endelige version af RuneScape: Dragonwilds kan spillere se frem til en massiv mængde indhold. Udviklerne lover således, at 1.0-lanceringen vil indeholde "The brand-new Scorned Wilderness update, alongside all content from the upcoming Umbral Sands expansion arriving later this Summer."
Du kan se den dugfriske og actionspækkede trailer for RuneScape: Dragonwilds herunder.







