Skip to main content
Nyheder

Rygte: Beyond Good & Evil 2 har gennemgået signifikante ændringer og har fået et nyt navn

Spillet vil angiveligt endelig blive fremvist senere på året.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 8 august 2026

Er det endelig, endelig, endelig ved at være tid til, at udviklingen af Beyond Good & Evil 2 når til vejs ende? Der har ikke været mange bekræftelser fra Ubisoft ud over en sjælden bemærkning fra de førende udviklere på projektet, men et nyt rygte fra Attack the Backlog tyder på, at der sker ting og sager, og at der vil blive delt nyheder i de kommende måneder.

I en ny video deler YouTuberen en opdatering fra Nintendo-insideren Nash Weedle, som hævder, at Beyond Good & Evil 2 er ved at blive omdøbt, og at projektet samtidig har gennemgået markante ændringer, så det ikke længere ligner det projekt, vi kendte førhen.

Ligeledes forlyder det, at spillet vil blive præsenteret ved et større arrangement senere på året - hvilket peger på The Game Awards - og at der er en chance for, at titlen udkommer til Nintendo Switch 2, da det udvikles på en platform, der er skalerbar og kan tilpasses hybridkonsollens efterfølger.

Det skal naturligvis tages med et gevaldigt gran salt, da der er tale om rygter - og rygter om netop Beyond Good & Evil 2 vel at mærke, et projekt der har været undervejs i en eller anden form i omkring to årtier. Ikke desto mindre lever projektet i bedste velgående, hvilket seneste jobopslag har dokumenteret.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.