Skip to main content
Gamereactor Nyheder Bioshock 4
Nyheder

Rygte: Bioshock 4 bliver et Live Service-spil

Tilbage i 2018 udgav Jason Schreier en rapport, der fortalte at 2K havde skabt et lille, internt og hemmeligt udviklingshold, der fik til formål at skabe det næste Bioshock, som vi vel kan kalde…
Magnus Groth-Andersen 11 november 2019

Tilbage i 2018 udgav Jason Schreier en rapport, der fortalte at 2K havde skabt et lille, internt og hemmeligt udviklingshold, der fik til formål at skabe det næste Bioshock, som vi vel kan kalde Bioshock 4 for nu. Vi har dog intet hørt til selve udviklingen, men nye jobopslag, der måske kan forbindes til netop det hold, afslører at der kan være tale om et Live Service-spil.

Som GameRant påpeger har 2K for nylig udgivet et jobopslag, hvor de leder efter en "End Game Design Lead", og han eller hun skal netop arbejde på et lille internt hold i Californien, hvor Bioshock-holdet tilsyneladende også har hjemme.

Den ansattes job er at skabe en verden som spillere kan vende tilbage til efter spillet er slut, og fastholde interessen igennem nyt indhold, der tilføjes hele tiden.

"The world, by contrast, is something we are designing to be alive and engaging past the main narrative arc," står der.

Det vides endnu ikke hvor langt henne i udviklingen Bioshock 4 er, eller om dette studie med sikkerhed er det der arbejder på spillet, men 2K arbejder i hvert fald på en stor Live Service-titel.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.