Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rygte: Diablo 4 bliver afsløret ved BlizzCon 2016

Okay, vi indrømmer gerne at den egentlige kilde bag dette rygte er en terning, så det er så tyndbenet som det overhovedet kan blive, men kan du lide den slags rygter, så læs endelig…
Magnus Groth-Andersen 17 oktober 2016

Okay, vi indrømmer gerne at den egentlige kilde bag dette rygte er en terning, så det er så tyndbenet som det overhovedet kan blive, men kan du lide den slags rygter, så læs endelig med.

YouTube-brugeren Rhykker modtog for nylig en godtepose i anledning af den forestående BlizzCon 2016-messe, som starter d. 4 november. Inden i denne pose er der alle mulige former for Blizzard-relateret merchandise, men én ting fangede hans opmærksomhed. Det er et par Diablo-terninger, og en af dem er en firsidet terning, der normalt kaldes en D4.

D4... Diablo 4, forstår I? Nej, der er heller ikke meget at gå på, men der er mere. Holder du en almindelige D4-terning i hånden, vil tallet 2 altid være i bunden, men denne terning er speciel, for holder du den på samme måde er tallene 1, 1 og 4 i bunden. Altså d. 4 november.

Er dette bare en produktionsfejl, eller vil Diablo 4 blive afsløret d. 4 november? Tag dette med et gigantisk gran salt, men spændende er det da.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.