Da filmatiseringer af spil fortsat er en ret konstant succes (bortset fra nogle få flops som Borderlands), ser det ud til, at studierne leder efter deres næste store hit blandt populære spil. Vi har tidligere hørt fra George R.R. Martin, at en Elden Ring-film er blevet diskuteret, men nu har vi måske en væsentlig opdatering på den front.
Ifølge en rapport fra Nexus Point News arbejder FromSoftware mere specifikt sammen med A24, der lige nu arbejder på en Death Stranding-film, og som mildest talt har et ret solidt ry i filmbranchen generelt.
Men det er ikke alt, for angiveligt er selveste Alex Garland tilknyttet som instruktør, manden der tidligere har leveret Ex Machina, Annihilation og for nylig Warfare. Han har godt nok udtalt at han ikke ønsker at instruere mere, men man ved jo aldrig.
Vi bør dog slå fast at du virkelig, som i virkelig, bør tage dette med et gran salt, eftersom kilden har fjernet den originale artikel. Dog kan man vælge at se det som et studie der har bedt dem gøre det, eller at de viste sig at tage fejl.
Pas derfor på med den her, men hvad tænker du om projektet?