Vi har de seneste år hørt igen og igen fra ret veletablerede kilder at Nintendo har planer om at genudgive flere klassiske Zelda-spil på Switch. Vi har allerede fået serveret endnu en omgang Skyward Sword, men flere venter ihærdigt på Twilight Princess og i særdeleshed en genopfrisket udgave af The Legend of Zelda: Wind Waker HD.
Og noget kunne tyde på at vi er faretruende tæt på en formel afsløring nu. En russisk butik, der korrekt kom til at afsløre blandt andet en Switch-version af Xenoblade Chronicles X for nylig, har udgivet en salgsopstilling for en Switch-version af The Legend of Zelda: Wind Waker HD.
Dette er ikke i sig selv en formel afsløring, men det er ikke bare Xenoblade, men også Switch-versioner af Metro: Redux og Darksiders III som butikken har lækket før tid tidligere.
Det fremgår fra salgsopstillingen at lanceringen sker før året er omme.