Det er nærmest absurd hvor mange rygter der har svirret omkring Half-Life 3, eller Episode 3, igennem årene. Valve selv har desuden forklaret ret dybdegående at de arbejdede på projektet under kodenavnet "Borealis", men at de simpelthen droppede det.
Men for nylig er det begyndt at trække op igen, og særligt den etablerede Valve insider Tyler McVicker, som vi ved med sikkerhed har kilder med kendskab til Valves planer, har været ret åben omkring at der er et nyt Half-Life spil på vej.
Denne gang lægger han dog ikke fingre imellem - han kigger både på kildekode og fortæller om det han ved i en ny video du kan se herunder, og han er meget direkte; et nyt Half-Life er på vej.
Der er flere indikationer om at spillet vil innovere med gameplay i stedet for grafisk lir, men vi forventer stadig en ret stor produktion. Hvad det så bliver er svært at sige.