Skip to main content
Gamereactor Nyheder Everwild
Nyheder

Rygte: Everwild-udviklingen går "endelig godt"

Men det lader ikke til at vi skal regne med at se det lige foreløbig.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 18 oktober 2024

Det er efterhånden hele fem år siden at Rare løftede sløret for en ny IP ved navn Everwild, men ligesom ret mange Microsoft-projekter det seneste stykke tid har det taget lang tid for spillet at komme ud af starthullerne.

Rare har flere gange måtte bekræfte at spillet altså stadig er på vej, men et nyt rygte peger mod bedre tider. I den seneste udgave af Xbox Two podcastet siger Windows Central-redaktør Jez Corden at udviklingen "finally is going well".

Mere specifikt slår han fast at Rare langt om længe har "nailed the gameplay loop", som dog nok også vidner om at der endnu er lang tid til at spillet er klar til en eventuel lancering, hvis det stadig er det helt fundamentale der har haft brug for tid og iteration.

Det er meget, meget lang tid siden vi har fået egentlige livstegn i form af trailere eller bare billeder, men vi krydser fingre for at der ikke går så længe før vi i det mindste får en opdatering.

https://www.youtube.com/watch?v=4LXVqIAErbM

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.