Skip to main content
Gamereactor Nyheder Final Fantasy VII: Remake
Nyheder

Rygte: Final Fantasy VII: Remake kommer også til Xbox One

Der var stor begejstring i salen, da Square Enix under Sonys E3-pressekonference afslørede, at et remake af det populære Final Fantasy VII er på vej. Der har dog været en del forvirring omkring eksklusiviteten…
Philip Lauritz Poulsen 14 juli 2015

Der var stor begejstring i salen, da Square Enix under Sonys E3-pressekonference afslørede, at et remake af det populære Final Fantasy VII er på vej. Der har dog været en del forvirring omkring eksklusiviteten af titlen, men nu lyder det til, at der måske er kommet en smule opklaring i sagen.

Det er nemlig kommet frem, at EB Games i Australien siger, at spillet vil udkomme på PlayStation 4 først, og på et senere tidspunkt på Xbox One, hvilket betyder, hvad mange havde forventet, at der er tale om en tidsbegrænset eksklusivitetsaftale. Det giver også god mening, da spillet blev vist frem på Sonys scene, og at Sony ikke gjorde noget nummer ud af, at deres konsol var den eneste, der ville få titlen.

Det hele forbliver dog stadig et rygte, da Square Enix ikke er kommet med nogen officiel udmelding endnu, men vi lover at holde øje fra vores side, og holde jer opdateret om udviklinger i sagen.

Fuld profil 794 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.