Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rygte: Game Pass har nu over 30 millioner abonnenter

Er du en af dem?
Troels Ryde Grann 16 september 2023

Microsoft har ikke givet os det konkrete antal Game Pass-abonnenter siden sidste år, hvor det blev afsløret, at tjenesten nu havde over 25 millioner brugere. Siden da har Xbox-holdet, inklusive chefen Phil Spencer, sagt at antallet er steget, men de har ikke sagt med hvor meget.

Men nu har vi fået et hint fra Xbox marketing exec Craig McNary, der skrev på sin LinkedIn, at Game Pass nåede over 30 millioner brugere i august: "Launched and grew Xbox Game Pass, the world's #1 gaming subscription service, to over 30M members". X-brugeren Tumur222 skyndte sig at screenshotte beviset, og da det blev delt på sociale medier, fjernede McNary i stilhed tallet fra sit post, da det tilsyneladende ikke var meningen, at informationen skulle være tilgængelig for offentligheden.

Da McNary som sagt er Xbox exec, bør man ikke stille spørgsmålstegn ved tallet, han valgte at dele. Eftersom Xbox Game Pass Core lancerede tidligere på ugen, må man antage, at antallet af Game Pass-abonnenter er steget betragteligt, i og med at alle Xbox Live Gold-abonnenter automatisk er blevet konverteret til Core. Forhåbentlig vælger Microsoft snart at offentliggøre det konkrete antal Game Pass-abonnenter.

https://twitter.com/bogorad222/status/1702663536374153552

Tak, Pure Xbox.

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.