Rygte: Grand Theft Auto IV kunne snart komme til PS4 og Switch
Det er sket med Red Dead Redemption på præcis samme måde for ikke alt for lang tid siden.
I 2023 genudgav Rockstar ret så pludseligt Red Dead Redemption, men dog ikke rigtig noget remaster, men snarere end lettere opdateret relancering på blandt PlayStation 4 og Nintendo Switch, der om ikke andet sikrer at spillet kører på mere moderne systemer.
Nu kunne det let være at det samme snart vil ske igen, men denne gang med Grand Theft Auto IV. Det siger insider Tez2 i hvert fald, der var den første til at lække Red Dead-planerne på præcis samme måde for et par år siden.
Det er desuden også angiveligt derfor at Rockstar var så hurtige til at dræbe fan-projektet Liberty City Preservation Project for nylig.
Vi anbefaler at du tager historien med et gran salt, men det lyder dog ret spændende, og det ville også give mening, Rockstars eksisterende strategi taget i betragtning. Dog har andre rygter tidligere peget på et gedigent remaster, men det lader ikke til at være det her.




