Der er efterhånden så meget røg, at der også må være ildebrand på den ene eller den anden måde. En lang række etablerede insidere påstår at Valve har arbejdet længe på Half-Life 3, og at spillet nærmer sig et kritisk tidspunkt i udviklingen - altså vil det her ske.
Faktisk er de nået så langt, så projektet måske er i fuld playtesting-fase internt hos Valve. Kanalen Gabe Follower påstår dette, og han har tidligere haft helt og aldeles ret omkring Steam Deck-lanceringer og Deadlock.
Dette står angiveligt til at pege i retning af en formel afsløring, men præcis hvordan det kommer til at ske vides ikke. Der er dog rigeligt med beviser, blandt andet fra kildefiler, der peger i retning af et Half-Life inspireret projekt af en eller anden art.
Glæder du dig? Eller kan det nærmest kun skuffe?