Dansk
Gamereactor
nyheder
John Wick: Ballerina

Rygte: John Wick-instruktør har genskudt flere scener af spinoff-fimen Ballerina

Producenten fra Lionsgate har tilsyneladende ikke været helt tilfredse med filmens oprindelige retning.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Den kommende John Wick-spinoff Ballerina har Ana de Armas i hovedrollen, og som vi for nylig så i en eksplosiv trailer, halter den cubanske skuespillerinde ikke langt efter sin canadiske kollega Keanu Reeves, når det kommer til at uddele tæsk på alverdens kreative måder.

Desværre virker det til, at selve filmens produktion er lige så rodet og dramatisk, som hvad der foregår på skærmen. Ifølge The Wrap har Ballerina langt fra haft nogen nem produktion. Store dele af filmen er blevet skudt om, og producenten fra Lionsgate har efter sigende set sig nødsaget til at hive filmens producer (og den normale instruktør af John Wick) Chad Stahelski ind som afløser for den krediterede instruktør Len Wiseman.

Hvorvidt dette vil føre til forsinkelser er endnu uvist, men foreløbig står filmen, hvis fulde titel er From the World of John Wick: Ballerina, til at få biografpremiere i juni 2025.

John Wick: Ballerina

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold