
Præcis som et utal af rygter pegede på tidligere, så løber en ny Xbox Developer Direct af stablen i overmorgen, og Microsoft har allerede afsløret at Doom: The Dark Ages, South of Midnight og Clair Obscur: Expedition 33 vil spille centrale roller her.
Men Microsoft har også afsløret at der er en overraskelse i udsendelsen også, og rygter peger her på en genoplivning af en eller anden klassisk japansk RPG, men præcis hvilken vides endnu ikke.
Men er det det eneste? Noget kunne tyde på at det ikke er tilfældet, eftersom Windows Centrals Jez Corden teaser at der måske er mere end en overraskelse.
Rygter har jo tidligere peget på at Virtuos står klar med den formelle afsløring af det Unreal Engine 5 remake af The Elder Scrolls IV: Oblivion, som vi stort set ved eksisterer.
Hvad håber du der bliver fremvist?