Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rygte: Microsoft er ved at teste den endelige version af Xbox Lockhart

Vi ved naturligvis en hel del om Xbox Series X allerede, takket være en mere åben tilgang til information fra Microsofts side, men i noget der ligner flere år nu har adskillige peget på…
Magnus Groth-Andersen 23 april 2020

Vi ved naturligvis en hel del om Xbox Series X allerede, takket være en mere åben tilgang til information fra Microsofts side, men i noget der ligner flere år nu har adskillige peget på en anden konsol, som også eftersigende er under udvikling, nemlig en der går under navnet "Lockhart", og som angiveligt er en streaming-orienteret maskine til en billigere pris.

Så hvornår kommer vi endelig til at se den? Ja, noget tyder på at vi ikke skal vente så længe. Det siger Windows Central-redaktøren Jez Corden i det mindste. Han har snakket med adskillige kilder, der alle peger på en afsløring i næste måned, og andre har, som vi har skrevet om, også peget på en større Xbox-relateret begivenhed i maj.

Desuden siger Corden at såkaldt "take home testing" er begyndt, hvor ansatte tager færdige enheder med hjem for at teste dem i dagligdagen, for at finde de sidste knaster, inden den er klar til at ryge på salgshylderne. Samme procedure skete også for Xbox Series X.

Vi krydser fingre for en begivenhed i maj. Til sidst er der en Reddit-bruger ved navn Jiveduder, der har lavet et bud på hvordan Lockhart kunne se ud.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.