Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rygte: Microsoft har marketingsrettigheder til Cyberpunk 2077 og Bordelands 3

Microsoft har ikke haft det let siden udgivelsen af den originale Xbox One, og selvom de så sandelig har truffet beslutninger der har været med til at genopbygge tilliden imellem dem og forbrugerne, så…
Magnus Groth-Andersen 6 april 2018

Microsoft har ikke haft det let siden udgivelsen af den originale Xbox One, og selvom de så sandelig har truffet beslutninger der har været med til at genopbygge tilliden imellem dem og forbrugerne, så er der lang vej igen. Samtidig har Sony sikret sig store marketingsaftaler med tredjeparter, der gør at PlayStation 4-konsollen er blevet tættere forbundet med store spil generelt, ikke bare Sonys egne.

Nu tyder noget på at Microsoft er ved at gøre præcis det samme.

Ifølge en større rapport fra Rectify Gaming (via ResetEra) har Microsoft sikret sig marketingsrettighederne til en række store titler. Disse er blandt andet Borderlands 3, Cyberpunk 2077, Battlefield (2018), Anthem og det næste Splinter Cell.

Dette vil betyde, hvis rygtet holder, at Xbox One (og måske særligt Xbox One X), bliver den konsol der associeres med de ovenstående titler.

Synes du at denne investering giver mening for Microsoft?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.