Dansk
Gamereactor
nyheder
Horizon MMO

Rygte: NCSofts Horizon MMO er blevet lukket ned

Det er ikke bare Sonys egne studier hvor projekter lukkes ned.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er vist ret tydeligt for enhver at Sonys gigantiske live service-satsning er fejlslået til den helt store guldmedalje, og godt og vel 80% af de projekter der blev sat i værk, er blevet lukket ned, deriblandt Bend Studios' og Bluepoint Games' projekter.

Men noget tyder på at Sony går endnu mere hårdhændet til værks, for ikke bare lukker de ned for deres egne live service-projekter, der lukker også ned for dem der er under udvikling hos partnere.

Sydkoreanske MTN kan rapportere at det online Horizon-spil som koreanske NCSoft angiveligt har arbejdet i en rum tid, som går under navnet Project H, nu også er blevet lukket ned.

Faktisk er der tale om hele tre projekter, Project Pantera, Project H og Project J, så det vides ikke om Sony har trukket stikket på projektet, eftersom det efter al sandsynlighed er dem der betaler NCSoft for udviklingen, eller om det et studiet selv der er i vanskeligheder af en eller anden art.

Dette skal ikke forvirres med Guerrilla Games' eget Horizon MMO, som fortsat er under udvikling, og hvor der ikke er nogen tegn på at det ikke vil udkomme.

Horizon MMO

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold