Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rygte: Ny forbedret Switch lancerer i 2021

Der har været relativt stille på Switch-fronten i den seneste tid. Det vælger flere at tolke som stilhed før stormen, med rygter om en kommende Nintendo Direct og et ambitiøst uannonceret spil. Det seneste…
Jakob Hansen 25 august 2020

Der har været relativt stille på Switch-fronten i den seneste tid. Det vælger flere at tolke som stilhed før stormen, med rygter om en kommende Nintendo Direct og et ambitiøst uannonceret spil.

Det seneste fra rygtemøllen er nu, at Nintendo vil lancere en kraftigere version af Nintendo Switch for at tage kampen op mod de kommende konsoller fra Microsoft og Sony. Det er det taiwanesiske medie Economic Daily News (via VGC), der rapporterer, at en ny udgave af den populære konsol er under opsejling, og vil blive lanceret i starten af 2021.

Udmeldingen er baseret på kilder i Nintendo's supply-line, der efter sigende er ved at omstille sig til produktionen af den nye konsol.

Endnu står det ikke klart, præcist hvordan den nye konsol vil blive designet, og hvilke opgraderinger, der er i vente. Men med en ny konsol-generation på lige på trapperne, kan det vise sig at være et strategisk vigtigt tidspunkt at tilbyde en forbedret model. Især hvis Nintendo vil fortsætte med at få versioner af krævende spil fra third party-udviklere, som man har set det med Doom, The Outer Worlds og The Witcher 3: Wild Hunt.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.