Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Rygte: PlayStation 5 kommer til at indeholde en indbygget stemmeassistent

Selvom det på et tidspunkt så ud som om at virtuelle assistenter var lidt af en dille, så lader de til at være kommet for at blive, og nu hvor Microsoft for nylig har…
Magnus Groth-Andersen 2 oktober 2019

Selvom det på et tidspunkt så ud som om at virtuelle assistenter var lidt af en dille, så lader de til at være kommet for at blive, og nu hvor Microsoft for nylig har budt indenfor til Google Assistant som en del af Xbox-platformen, så er spørgsmålet hvordan Sony svarer igen.

Ja, noget kunne tyde på at de er ved at udvikle deres helt egen stemmeassistent, som er specifikt designet til PlayStation-platformen. Som Daniel Ahmad påpeger i en besked på Twitter, så har Sony for nylig ansøgt om et patent på stemmeassistent, som går under navnet "PlayStation Assist".

Det er dog ikke bare kommandoer du kan give selve PlayStation-brugerfladen, men specifikke kommandoer designet til at give dig en fordel i spillet. Som Ahmad påpeger kan du eksempelvis bede om få vist hvor den nærmest Health Pack i et givent spil befinder sig, og derefter vil spille markere sådan en for dig.

Eksemplet patentet benytter er Horizon: Zero Dawn, og det synes at være ganske tydeligt, at dette er teknologi der meget vel kunne blive en del af den kommende PlayStation 5.

Hvad synes du om tiltaget?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.