
Phil Spencer har tidligere slået fast at der ikke er nogen "red lines" hvad angår ikoniske Xbox IP'ers indtog på PlayStation eller Switch, og noget kunne tyde på at en af de mest genkendelige Xbox franchises da også vil komme til PlayStation inden alt for længe.
Insider NateTheHate har nemlig delt en opdateringer om Microsofts planer, og kan berette om endnu flere franchises som Microsoft har planer om at lancere på PlayStation 5 i 2025. Han har allerede sagt at Halo: The Master Chief Collection og Microsoft Flight Simulator 2024 vil komme til PS5 og Switch 2, men der er mere.
Både han og Jez Corden siger at Senua's Saga: Hellblade II, Gears of War: Ultimate Edition og Age of Mythologys konsolversion vil komme til PS5 inden længe, og det betyder altså at de to mest centrale Xbox franchises, Halo og Gears, nu rejser over på den anden side af konsollinjen.
Tag dette med et gran salt for nu, men noget tyder på at vi går en interessant tid i møde.