Dansk
Gamereactor
nyheder

Rygte: PS6 ankommer i to udgaver og den ene ligner lidt en Switch

Denne insider mener fortsat at PS6 ankommer i to meget distinkte versioner.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vi har tidligere hørt at Sony, ligesom Xbox, har i sinde at udgive en eller anden form for håndholdt konsol i løbet af de næste par år, og måske samtidig med den kommende PlayStation 6, der dog stadig synes at være et par år ude i horisonten.

Nu eksploderer snakken dog igen, og det er ganske interessant. <a href='https://insider-gaming.com/portable-ps6-wont-be-as-powerful-as-ps5-its-claimed/' target='_blank'>Insider Gaming</a> har gravet udtalelser fra "KeplerL2" op på NeoGAF, hvor han påstår at der kommer til at være en transportabel, Switch-lignende udgave af den kommende PS6, der kan tilsluttes fjernsynet, men som også kan tages med på farten.

Han siger at denne transportable version er konstrueret omkring "a 15W SoC on 3nm", som ville betyde at den ikke er lige så kraftfuld som den nuværende PlayStation 5.

"While it's possible the final version of the device won't be just 15w, knowing that the SoC sits at that TDP gives an idea as to what to expect. For comparison purposes, the Steam Deck TDP is 15w, but can be lowered to improve battery life. The PS5 has a 200W TDP," skriver Insider Gaming.

Kepler2 har tidligere gjort sig bemærket ved at slå fast at der kommer til at være to distinkte udgaver af PlayStation 6, og dette kunne ende med at være den alternative, anden version, der lanceres sammen med en mere traditionel, og mere kraftfuld konsol.

Tag dog alt dette med et gran salt for nu.

Rygte: PS6 ankommer i to udgaver og den ene ligner lidt en Switch


Indlæser mere indhold