Skip to main content
Gamereactor Nyheder Metal Gear Solid
Nyheder

Rygte: Remake af Metal Gear Solid under udvikling til PC og PS5

Det virker til, at Sony på det seneste har forsøgt at kanalisere den positive ånd, der herskede omkring deres originale PlayStation. Man har fået hevet Final Fantasy tilbage i folden med en midlertidig eksklusivitetsaftale…
Jakob Hansen 25 september 2020

Det virker til, at Sony på det seneste har forsøgt at kanalisere den positive ånd, der herskede omkring deres originale PlayStation. Man har fået hevet Final Fantasy tilbage i folden med en midlertidig eksklusivitetsaftale på Final Fantasy VII: Remake og den nylige annoncering af Final Fantasy XVI, og nu tyder noget på, at en anden ikonisk PlayStation-serie snart gør comeback (Og ja, jeg ved godt Final Fantasy stammer fra NES-dagene).

Det drejer sig om en det originale Metal Gear Solid, der skulle være undervejs i en fuld remake til PS5 samt PC. Information kommer fra YouTube-kanalen RedGamingTech, der ifølge Gaming Bolt, tidligere har ramt rigtigt med deres forudsigelser.

Fornyligt blev både Metal Gear Solid 1 og 2 aldersmærket i Taiwan med henblik på en digital genudgivelse til PC, og noget tyder altså på, at Konami har planer med den populære "stealth espionage action"-serie.

Om de så også har mod på at udvikle et helt nyt Metal Gear Solid-spil, er nok mere tvivlsomt, oven på at seriens skaber, Hideo Kojima under stort ståhej og voldsomme fanreaktioner forlod Konami tilbage i 2015.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.