Dansk
Gamereactor
nyheder

Rygte: Sony arbejder på ægte PS3-bagudkompatibilitet til PlayStation 5

Flere kilder siger uafhængigt af hinanden, at Sony skulle arbejde på native PS3-bagudkompatibilitet til PlayStation 5.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvis du vil spille PlayStation 3 spil på din PlayStation 5, er eneste mulighed via PlayStation Plus Premium's streaming service og denne del er ikke tilgængelig i mange lande, på grund af manglende infrastruktur.

Ifølge insider oplysninger fra blandt andet XboxEra's Nick Baker og Jeff Grubb fra Giant Bomb, så skulle native PlayStation 3 bagudkompatibilitet være på vej til PlayStation 5, hvor udvalgte PlayStation 3 spil vil kunne køres direkte på PlayStation 5.

Der er lidt usikkerhed i rygterne, at nogle fortæller udvalgte PlayStation 3 spil vil kunne køre på PlayStation 5, mens andre blot beretter om "PlayStation 3 bagudkompatibilitet på PlayStation 5". Det mest plausible er nok, at Sony går efter udvalgte spil, da arkitekturen i PlayStation 3 er yderst kompliceret, og tidligere har spændt ben for bagudkompatibilitet.

Vi krydser fingre for de tre Resistance-spil fra Insomniac Games, samt Killzone 2 og Killzone 3 fra Guerilla Games.

Ville du spille PlayStation 3 spil på din PlayStation 5, hvis muligheden var der?

Rygte: Sony arbejder på ægte PS3-bagudkompatibilitet til PlayStation 5


Indlæser mere indhold