Dansk
Gamereactor
nyheder

Rygte: Sony Pictures ønsker at Barbarian-instruktør skal lave ny Resident Evil-film

Adskillige forsøg på at få gang i en ordentlig franchise er slået fejl.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I en række forskellige omgange har diverse filmstudier og kreative sjæle forsøgt at få etableret en større filmfranchise baseret på Capcoms umådeligt populære Resident Evil IP. Ja, man kan argumentere for at Mila Jovovich og Paul W.S. Anderson gjorde præcis det, men her var anmelderne aldrig rigtig med, og den serie sluttede for mange år siden efterhånden.

Efter et fejlslået forsøg fra Netflix og Sony Pictures, så prøver sidstnævnte nu igen, og de kigger angiveligt på nyt indie-talent, der skal bære franchisen fremad. Den pålidelige film-insider The InSneider siger at Sony specifikt kigger på Zach Cregger, som tidligere har instrueret den populære Barbarian, som den mand der skal lede udviklingen af en ny Resident Evil-film.

Hverken Cregger eller Sony har kommenteret på rygtet, og der kan meget vel gå meget længe før noget konkret materialiserer sig, så vi afventer med spænding.

Hvad mener du der skal til for at få pustet liv i en Resident Evil filmfranchise i 2024?

Rygte: Sony Pictures ønsker at Barbarian-instruktør skal lave ny Resident Evil-film


Indlæser mere indhold