Star Fox Zero var det eneste spil fra Nintendo selv, der skulle udkomme på Wii U i forårsperioden. Dog lader det til, på trods af at Nintendo flere gange har bekræftet, at spillet vil udkomme i april, at spillet ikke vil nå den udgivelsesdato, hvis de seneste rygter viser sig at være troværdige.
Det er endnu et rygte, men Liam Robertson, der for det meste har ret, siger via Twitter, at Quality Assurance-holdet hos Nintendo Europa "is going through a bit of a nightmare to get it ready", fordi styringen simpelthen ikke er skarp nok. Det skulle eftersigende være måden at spillets gamepad-funktioner bruges på.

