Det er efterhånden lidt af et gedemarked at spå hvornår Nintendo mon langt om længe vil tage bladet fra munden, og løfte sløret for den nye Switch-konsol. Rygter har peget i forskellige retninger, men noget tyder på at pres udefra, deriblandt fra Dbrand der direkte har afsløret konsollens udseende via en ny Killswitch, har måske fået Nintendo til at revurdere planen.
Den ret veletablerede insider og analytiker, Chris Dring, siger nu i den seneste udgave af GI Microcast at han nu hører at Switch 2 afsløres kort efter nytår, altså tidligt i januar måned.
Han slår dog fast at det er "chatter", altså er det ikke helt bekræftet, men det er dog noget lidt andet end de mange andre kilder der tidligere har peget på en afsløring sent på foråret eller starten af sommeren.
Det giver måske også god mening når nu der vitterligt sælges accessories til en konsol der endnu ikke er formelt afsløret.