Diskursen omkring The Acolyte var en kende giftig i starten, og mange kunne ret legitimt simpelthen ikke rigtig lide serien. Senere hen skulle der lande lidt mere vellidte afsnit, men serien blev ikke den succes eksempelvis Andor blev.
Og nu lader det til at vi ikke skal forvente os en opfølgende sæson. Deadline kan rapportere at deres kilder har afsløret at Disney har besluttet sig for ikke at bevæge sig videre med serien.
Angiveligt havde skaber Lesley Headland allerede en plan for en anden sæson, men denne kommer vi umiddelbart ikke til at se. Det vides endnu ikke om det var den generelle modtagelse eller faldende seertal der fældede The Acolyte.
Hvad synes du om serien?