Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
nyheder

Rygte: Xbox jagter store Hollywood-penge med massiv rettighedspitch

Microsoft wants to sell long-term rights to its major gaming franchises, and three companies are reportedly interested.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

En af flere strategier, som Xbox-teamet tilsyneladende overvejer for at få rettet skuden op, ser ud til at være en massiv satsning på filmatiseringer. Det forlyder i hvert fald ifølge Puck News (via Resetera), der hævder, at Microsoft i øjeblikket forsøger at sælge en samlet rettighedspakke til Hollywood-studierne med henblik på at bringe stort set alle deres største brands - herunder Diablo, The Elder Scrolls, Halo og Warcraft - til det store lærred.

Selvom ingen parter officielt har bekræftet planerne,lyder det, at giganter som Netflix, Paramount og Universal skulle have vist interesse for pakken. Forlydenderne peger desuden på, at Microsoft angiveligt forlanger svimlende $300 millioner dollars for de langsigtede rettigheder, så der er tale om et ganske betragteligt beløb, der vil kræve adskillige store produktioner at tjene hjem igen.

Indtil videre er der naturligvis tale om et rygte, men vi følger op på sagen, så snart der dukker nyt op om planerne.

Rygte: Xbox jagter store Hollywood-penge med massiv rettighedspitch


Indlæser mere indhold