Skip to main content
Gamereactor Nyheder Aaero 2
Nyheder

Rytme on-rails shooteren Aaero 2 har fået ny udgivelsesdato

Efter en kort forsinkelse, er Aaero 2 endelig klar til udgivelse på Xbox Series X/S om ganske kort tid.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 2 oktober 2024

Mad Fellows har på mediet X meddelt, at deres (hold nu fast) ribbon-riding twin-stick rhythm on-rail shooter Aaero 2 lander på Xbox Series X/S den 15. oktober.

Der er nok ikke så mange, der kan huske Aaero fra 2017, men faktisk er det en glimrende lille on-rails/rytme shooter med en ganske fedt og tungt elektronisk soundtrack.

Efterfølgeren Aaero 2 har været undervejs i noget tid, vi prøvede for eksempel en demo tilbage i 2022, men nu er det endelig klar til udgivelse. Aaero 2 skulle være bygget op helt fra bunden, med blandt andet et nyt kampsystem samt co-op og PvP modes for 2 spillere både lokalt og online.

Det lyder til, at også soundtracket i Aaero 2 vil blive den helt rigtige slags, da det leveres af det canadiske Montercast label, som er et af de mere indflydelsesrige pladeselskaber indenfor elektronisk musik.

Aaero 2 udkommer til Xbox Series X/S den 15. oktober.

https://twitter.com/MadFellowsGames/status/1841064251965821067

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.